Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- Tre scenarier for regionaltogsbetjening af Hobro og Arden
Region Nordjylland har nu fået udarbejdet tre scenarier for en forlængelse af Aalborg Nærbane fra Skørping til Hobro fra K26. Alle scenarier har en positiv samfundsøkonomi, primært fordi fjerntogsrejsende med DSB vil få markant kortere rejsetid mellem Hobro og Aalborg gennem skarp halvtimesdrift og ingen stop.

Basisscenariet, som blev aftalt dengang Region Nordjylland overtog trafikkøberansvaret, er halvtimesdrift Skørping-Aalborg-Hirtshals/Skagen med Nordjyske Jernbaner. DSB's IC-tog vil så ikke længere standse mellem Skørping og Aalborg. Det vil først være muligt at implementere basisscenariet når ETCS er udrullet mellem Aalborg og Hobro - hvilket oprindeligt var planen skulle være sket inden Nordjyske Jernbaner overtog trafikken i 2017.
Basisscenariet kræver 23 togsæt inkl. reserve. NJ ejer i dag 25 togsæt, hvoraf 3 er udlejet til Lokaltog til og med K25. 

Scenarie 1 består af halvtimesdrift Aalborg-Skørping, hvoraf et tog i timen fortsætter til Arden og Hobro. Alle DSB-tog kører non-stop Aalborg-Hobro med en rejsetid på 20 minutter. Rejsetiden er i dag 29 minutter med lyntoget og 39 minutter med IC. Rejsetiden med Nordjyske Jernbaner bliver 38 minutter, da Desiro'erne kun kan køre 120 km/t og dermed ikke kan udnytte hastighedsopgraderingen Aalborg-Hobro. Lint-togene kan køre 140 km/t, men man er tvunget til at køreplanlægge efter laveste fællesnævner. Desuden er der også dårligere acceleration sammenlignet med elektriske tog.
Scenarie 1 kræver alle 25 togsæt.

Scenarie 1+ har samme betjening som Scenarie 1, dog med to tog i timen til Hobro i morgen- og eftermiddagsmyldretiden. Dette forslag er dog relativt dyrt, da det giver en dårlig udnyttelse af personale og materiel.
Scenarie 1+ kræver enten 26 togsæt eller overgang til to-holdsskift på værkstedet i Hjørring for at reducere driftsreserven. 

Scenarie 2 har halvtimesdrift Aalborg-Hobro. Scenarie 2 har samme materielforbrug som Scenarie 1+.

Link til sagsbeskrivelse samt de tre bilag: https://dagsordener.rn.dk/vis?id=609cfe35-e69b-4208-b8da-90b278e11ea4&iframe=true&punktid=e17bcccd-02d5-4e7c-8ced-3ee828b708df

Serviceniveauoversigten gælder kun Skørping-Hobro - ikke Aalborg-Skørping. Jeg går dog ud fra at betjeningen af Aalborg-Skørping vil være i stil med "Scenarie 2", som også passer til det nuværende serviceniveau Aalborg-Hjørring.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
 

Anders

Ja, en noget anstrængt materielsituation, men den kunne løses ved at DSB igen kørte et antal tog til/fra Frederikshavn.
Hermed undgår man togskift i Aalborg og passagererne bliver befordret i tog med meget bedre komfort.

Mvh.
Poul.

Citat fra: Poul Andersen Dato 16/12-23, 09:19Ja, en noget anstrængt materielsituation, men den kunne løses ved at DSB igen kørte et antal tog til/fra Frederikshavn.
Hermed undgår man togskift i Aalborg og passagererne bliver befordret i tog med meget bedre komfort.

Mvh.
Poul.

Mon DSB har materiel til rådighed til en sådan løsning?

Citat fra: Poul Andersen Dato 16/12-23, 09:19Ja, en noget anstrængt materielsituation, men den kunne løses ved at DSB igen kørte et antal tog til/fra Frederikshavn.
Hermed undgår man togskift i Aalborg og passagererne bliver befordret i tog med meget bedre komfort.

Mvh.
Poul.

Basisscenariet havde faktisk oprindeligt lyntog til Frederikshavn ca. hver tredje time som supplement til NJ's tog. Dvs. tre tog i timen i aktuel retning Aalborg-Hjørring. Det krævede også ETCS Frederikshavn-Hobro og kunne derfor ikke realiseres i 2017. 

Midtjyske Jernbaner får fire Desiro togsæt i overskud i 2025 når Mireo'erne er sat i drift. GoCollective har sikkert brug for flere togsæt, men har de råd til at købe dem? Måske NJ kan nappe en enkel Desiro.

Anders

Gå op Sider:[1]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak