Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Coventry Test VLR (pressefoto: Transport for West Midlands).

Nu kan publikum booke sig en prøvetur med Coventry's Very Light Railvay: https://www.coventry.gov.uk/news/article/5242/coventry-very-light-rail-test-ride-bookings-are-now-open- et forsøgsprojekt, som blev undfanget 2016, og som muligvis kan føre til en helt ny type ultralet og -billig form for bymæssig skinnetransport.

Wiki for projektet: https://en.wikipedia.org/wiki/Coventry_Very_Light_Rail .
Yderligere vedr. projektet: https://www.urban-transport-magazine.com/en/vlr-very-light-rail-a-new-concept-for-coventry/
og: https://www.railwaygazette.com/uk/coventry-prepares-for-very-light-rail-demonstration/68764.article .

Foruden lette, batteridrevne køretøjer karakteriseres projektet ved en let infrastruktur, der kan anlægges med små kurveradier og kun fordrer en anlægsdybde på 30 cm og alligevel kan indgå i en vejinfrastrutur med samme bæreevne for vejkøretøjer som denne.

M.v.h.
Niels   

Det bliver interessant at se hvordan det kommer til at gå når engang et VLR projekt bliver sat i virkelig drift, hvilket jo bliver i Coventry engang. Jeg skal ærligt sige at jeg har svært ved at se hvad pointen i VLR er. Nok er det billigt og nemt, men det er hverken billigere eller nemmere end et bussystem som har samme (eller endda større) kapacitet.

Når man tænker på at op mod halvdelen af udgifterne til letbaneanlæg kommer fra omlægning af rørledninger, så er det jo meget besnærende at se om man kan lave en lettere konstruktion der ikke rager lige så dybt. Jeg kan huske at de på DTU havde gravet en kæmpe grav under Anker Engelunds Vej for at lægge et forstærket låg ned over en tunnel med kabler, før man kunne bygge letbanen henover.

Men det bliver kun en succes hvis man så også rent faktisk kan undgå de røromlægninger.

Hvad angår passagerkapaciteten, så synes jeg også det virker noget underligt med så små køretøjer. Men man kan vel altid bygge længere køretøjer sidenhen, så længe akseltrykket ikke bliver større end hvad skinnerne er designet til.

Nu har jeg er ret indgående kendskab til kældergangene på DTU. Der er tuneller imellem alle bygningerne og nogle ret imponerende "hovedgader" under "landingsbanen"/"Avenuen" i nord/syd gående retning og så en 4 sporet "motorvej" med midterrabat under Anker Engelundsvej. Lofterne i de tuneller er dimensioneret til at bære knap 1 meter våd jord og måske lidt biltrafik, men (åbenbart) ikke en letbane.

Anekdote: Ved let snefald og temperaturer lige omkring eller lidt under 0 grader kan man på den store støttevæg imellem 3. og 4. kvadrantvej (undskyld - ignoranterne i Lyngby-Tårbæk kommune har ømdøbt dem til Asmussens Allé og Nils Koppels Allé) på sydsiden af Anker Engelundsvej en stor firkant hvor sneed smelter. Inde bag muren ligger tunellen op imellem de to veje og selv om der ikke er egentlig opvarmning vil fjernvarmerørene jo give varme og den trænger ud her så man under gunstige forhold kan se hvor den er :-)

Tilbage til studiet.

Citat fra: anho Dato I dag 18:38Når man tænker på at op mod halvdelen af udgifterne til letbaneanlæg kommer fra omlægning af rørledninger, så er det jo meget besnærende at se om man kan lave en lettere konstruktion der ikke rager lige så dybt. Jeg kan huske at de på DTU havde gravet en kæmpe grav under Anker Engelunds Vej for at lægge et forstærket låg ned over en tunnel med kabler, før man kunne bygge letbanen henover.

Men det bliver kun en succes hvis man så også rent faktisk kan undgå de røromlægninger.

Omlægning af rørføringer skyldes nok ikke så meget vægten - uanset køretøjstype.
Men sker for at undgå,  at selv en lille reparation af rør eller ledninger betyder at trafikken må indstilles, fordi der skal graves midt i skinnelegemet.

Citat fra: Gustav Hansen Dato I dag 17:59Det bliver interessant at se hvordan det kommer til at gå når engang et VLR projekt bliver sat i virkelig drift, hvilket jo bliver i Coventry engang. Jeg skal ærligt sige at jeg har svært ved at se hvad pointen i VLR er. Nok er det billigt og nemt, men det er hverken billigere eller nemmere end et bussystem som har samme (eller endda større) kapacitet.

Som jeg har forstået det, har man tænkt, at VLR-toget også kunne betjene konventionel jernbane i forbindelse med et VLR-net.