Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- Godstransport uden statsstøtte
Godstransport uden statsstøtte
Af Thomas Boberg Nielsen, Spor 44, Godsbanen, Aalborg. 28/05-25, 16:51.
Seneste redigering: 28/05-25, 16:53 af Thomas Boberg Nielsen
I gamle dage (og her er gamle dage, dengang DSB kørte godstog) var noget af det værste, man kunne se, et godstog med kun én efterspændt godsvogn. Et sådan syn gjorde, at iagttageren kom i tanke om, at godstransport på jernbane dengang - samlet set - var én stor underskudsforretning. (Havde der været tale om et godstog uden godsvogne overhovedet, var det ikke så galt, for så kunne man jo bilde sig selv ind, at der blot var tale om et materieltog, placeringskørsel eller anden bortforklaringsbar kørsel).

I dag - 2025 - kan man vel være nogenlunde sikker på, at der ikke foretages godstogskørsel i Danmark, uden at der er rimelig chance for, at der er penge i l..... Når det så er sagt, kan man stadig den dag i dag støde på meget, meget små godstog, som isoleret set ikke rigtig kan betale sig. Nedenstående rangertræk fra havnen i Aalborg Øst til Aalborg station, har næppe kunnet betale sig. Men set i det store billede, tjenes der formentlig penge på at køre jernbanegods til/fra Aalborg Øst. Ellers kørte man nok ikke.

Billedet er klikbart.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


16. maj 2025 klokken 17.06. Tørfisken ankommer fra Aalborg Øst til Aalborg station med en enkelt godsvogn. Billedet er klikbart. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.



Godstransport uden statsstøtte
Af MMP. 28/05-25, 18:58.
Godstoget til Ab var idag på 15vogne, så at der kun skulle en vogn retur, ja, de andre skal velsagtens tømmes før de ryger retur :-)

Mvh Morten

Järnvägsföretagets ersättning från transportköparen är en ganska viktig aspekt för att avgöra om ett godstransportupplägg är lönsam.

Det är dock roligt att se variationerna i transportvolymer. Igår var till exempel godståget Kalmar - Göteborg enbart ett ensamt Rc-lok. Jag gissar dock att transporten Göteborg - Kalmar hade betydligt fler vagnar.

Hälsningar
Axel L

Aalborg togene har med jævne mellemrum flere vogne med den ene vej end den anden. Det afhænger meget af hvad dag på ugen man rammer og hvor meget der er bestilt til de faste kørsler. En enkelt vogn den anden vej er ikke meget, men som andre skriver, har der været 15 vogne med derop. Og nogle dage er der rigtig godt læsset på.

Ser du et lokomotiv med en enkelt vogn, har der stensikkert været flere med den anden vej. Når du alligevel kører tilbage, er en vogn bedre end nul vogne ;)

Citat fra: banemanden Dato 29/05-25, 21:02Aalborg togene har med jævne mellemrum flere vogne med den ene vej end den anden. Det afhænger meget af hvad dag på ugen man rammer og hvor meget der er bestilt til de faste kørsler. En enkelt vogn den anden vej er ikke meget, men som andre skriver, har der været 15 vogne med derop. Og nogle dage er der rigtig godt læsset på.

Ser du et lokomotiv med en enkelt vogn, har der stensikkert været flere med den anden vej. Når du alligevel kører tilbage, er en vogn bedre end nul vogne ;)
De kan även finnas avtalsmässiga villkor där järnvägsföretaget utlovar visst utbud och transportköpare utlovar en viss ersättning oberoende av hur mycket gods som faktiskt transporteras.

Ett inte helt osannolikt förhållande kan vara att transportköparen lovar att åtminstone betala för 5 vagnar även om de faktiska antalet vagnar är lägre. Ett annat inte helt osannolikt förhållande är att det är avtalsmässigt stipulerat att en turtäthet på minst 1 tåg/vecka ska erbjudas oberoende om tåget fylls eller ej.

Hälsningar
Axel L

Elnettet og godstogsnettet.

Jeg har et spørgsmål om godstogenes prisafregning.

På elnettet er der forskellige tariffer. Dem til højspændingsnettet, og så dem til det lokale forsyningsnet. Selvom distancen som det lokale forsyningsnet transporterer strømmen er minimal er det ofte lige så dyrt, eller dyrere at betale for den transport end den transport der finder sted på højspændingsnettet.

Ligeledes er der penge at spare hvis du er storforbruger (industri), så det enten kan klares med et tykkere kabel eller via en direkte forbindelse til højspændingsnettet.

Er der lignende discountpriser/ekstraomkostninger på godstogstrafikken? Det ville give fint mening at betale lidt ekstra for det lokale rangerlokomotiv med 5 vogne på slæb, hvis man kan spare meget på resten af ruten.

Jeg tror ikke jeg helt forstår dit spørgsmål, men du kan finde info om hvordan kørestrøm afregnes her:

https://www.bane.dk/da/Jernbanevirksomhed/Kapacitet/Ydelser-og-afgifter

Godstransport uden statsstøtte
Af andersj, Aalborg. 2/06-25, 11:39.
Priserne for at benytte sporet mellem Aalborg og Port of Aalborg inkl. benyttelse af terminalerne på havnen kan ses på side 25 her: https://portofaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/10/Terms-of-business-2025.pdf

Anders

Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 28/05-25, 16:51I gamle dage (og her er gamle dage, dengang DSB kørte godstog) var noget af det værste, man kunne se, et godstog med kun én efterspændt godsvogn. Et sådan syn gjorde, at iagttageren kom i tanke om, at godstransport på jernbane dengang - samlet set - var én stor underskudsforretning. (Havde der været tale om et godstog uden godsvogne overhovedet, var det ikke så galt, for så kunne man jo bilde sig selv ind, at der blot var tale om et materieltog, placeringskørsel eller anden bortforklaringsbar kørsel).

I dag - 2025 - kan man vel være nogenlunde sikker på, at der ikke foretages godstogskørsel i Danmark, uden at der er rimelig chance for, at der er penge i l..... Når det så er sagt, kan man stadig den dag i dag støde på meget, meget små godstog, som isoleret set ikke rigtig kan betale sig. Nedenstående rangertræk fra havnen i Aalborg Øst til Aalborg station, har næppe kunnet betale sig. Men set i det store billede, tjenes der formentlig penge på at køre jernbanegods til/fra Aalborg Øst. Ellers kørte man nok ikke.

Billedet er klikbart.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


16. maj 2025 klokken 17.06. Tørfisken ankommer fra Aalborg Øst til Aalborg station med en enkelt godsvogn. Billedet er klikbart. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.



Vil det ikke være en god idé at vi måske begynder at give støtte til godstransport ved at afskaf meget af det skat de skal betale. Fly får en hel masse fordele iforhold til flybenzin.

Citat fra: mgameing123 Dato  3/06-25, 11:16
Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 28/05-25, 16:51I gamle dage (og her er gamle dage, dengang DSB kørte godstog) var noget af det værste, man kunne se, et godstog med kun én efterspændt godsvogn. Et sådan syn gjorde, at iagttageren kom i tanke om, at godstransport på jernbane dengang - samlet set - var én stor underskudsforretning. (Havde der været tale om et godstog uden godsvogne overhovedet, var det ikke så galt, for så kunne man jo bilde sig selv ind, at der blot var tale om et materieltog, placeringskørsel eller anden bortforklaringsbar kørsel).

I dag - 2025 - kan man vel være nogenlunde sikker på, at der ikke foretages godstogskørsel i Danmark, uden at der er rimelig chance for, at der er penge i l..... Når det så er sagt, kan man stadig den dag i dag støde på meget, meget små godstog, som isoleret set ikke rigtig kan betale sig. Nedenstående rangertræk fra havnen i Aalborg Øst til Aalborg station, har næppe kunnet betale sig. Men set i det store billede, tjenes der formentlig penge på at køre jernbanegods til/fra Aalborg Øst. Ellers kørte man nok ikke.

Billedet er klikbart.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


16. maj 2025 klokken 17.06. Tørfisken ankommer fra Aalborg Øst til Aalborg station med en enkelt godsvogn. Billedet er klikbart. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.



Vil det ikke være en god idé at vi måske begynder at give støtte til godstransport ved at afskaf meget af det skat de skal betale. Fly får en hel masse fordele iforhold til flybenzin.
Måske man skulle man starte med at finde ud af hvad der egner sig til transport på skinner indenfor landets grænser.

 Nogle af dem med mest gods er vel landbruget med korn, roer og kvæg.
Gods som skal hente meget decentralt og køres relativ kort. Max 200 km.
Så meget opladning.
Gods fra fødevarebranchen skulle nok omlades mange gange og det tager givet lang tid.
Teoretisk kunne noget måske køres fra et centralregeringen ud til mindre lagre. Men igen meget opladning.
Og med udsigt til eldrevet lastbiler er tiden nok forpasset.
Tilbage er Gods i transit og Gods direkte til og fra udlandet til ret få større virksomheder. Men ofte virksomheder der som Novo nok har meget Gods som ikke fylder meget.

Store grossister. Tænker især på supermarkeder.
Varer fra udlandet, så som non food og kolonial.
Coop. Gik for få år siden fra jernbane til lastbiler. Desværre.
Uden at vide det, måske kunne distribution med jernbane optimeres. Så det med hele vogne fra terminal til terminal  kunne lade sig gøre inden for landets grænser.
( glæder mig hver gange jeg ser et gids tog, så tæller jeg vogne, en lastbiler, 2 lastbiler, 3....)

I skal lige være opmærksomme på at vognmandsbranchen vist nok i disse tider udsættes for en voldsom (men hvis I spørger mig) helt rimelig stigning af vejafgifter. I stedet for faste vægtafgifter bliver det ændret til pr kørte kilometer og jeg har hørt om stigninger på mange gange. Det betyder jo at større partier og tungere varer vil kunne flyttes via banen.
Det skal i hvert fald observeres om der er nået der ændrer sig. Et problem her er jo så at det meste af godsfaciliteterne er nedlagt og fjernet.

Vi får se.

Citat fra: Michael Deichmann Dato  3/06-25, 19:49I skal lige være opmærksomme på at vognmandsbranchen vist nok i disse tider udsættes for en voldsom (men hvis I spørger mig) helt rimelig stigning af vejafgifter. I stedet for faste vægtafgifter bliver det ændret til pr kørte kilometer og jeg har hørt om stigninger på mange gange. Det betyder jo at større partier og tungere varer vil kunne flyttes via banen.
Det skal i hvert fald observeres om der er nået der ændrer sig. Et problem her er jo så at det meste af godsfaciliteterne er nedlagt og fjernet.

Vi får se.
Info, er altid velkommen. Giver en god debat.
I meget gamle dage, var der gods på næsten alle stationer. Selv mange på S banen.

Gå op Sider:[1]
Utvecklingstendenser danska och norska fjärrtåg
Utvecklingstendenser danska och norska fjärrtåg

Tomas Larsson har udarbejdet denne rapport på svensk (i PDF-format) om udviklingen og anvendelsen af fjerntog i Danmark og Norge med hovedvægten på lyntog og IC3-tog.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak