Citat fra: Gustav Hansen Dato 31/05-25, 22:25Vi nåede kun to indlæg ind før emnet skiftede til et som trådstarteren havde frabedt sig at tråden skal handle om. Kan vi vende tilbage til emnet tak?
Fair nok.
Citat fra: Ole Dato 31/05-25, 14:09Men vedrørende rejsekort som app: Man skal på begæring kunne vise legitimation, står der. Hallo - i Danmark (i modsætning til visse andre lande) er der ikke noget lovkrav om, at man altid skal have et ID kort på sig! Hvad f..... er meningen? Hvor kan man klage over dette overgreb?
Der er heller ikke noget lovkrav om at man altid skal have en gyldig billet på sig, men det skal man altså nu en gang når man benytter offentlig transport hvor husreglerne findes i form af "Fælles landsdækkende rejseregler".
Der er heller ikke et specifikt krav om at Rejsekort på app kræver at man medbringer legitimation, men der er et generelt krav om at medbringe legitimation når man rejser med alle former for kollektiv transport i Danmark uanset billettype.
I praksis er det dog kun relevant hvis man rejser med billetter der giver rabat til en bestemt persongruppe eller ved rejse på personbundne billettyper som Rejsekort Personligt (hvilket Rejsekort som app også er) samt DSB Print Selv billetter samt hvis man rejser uden billet og skal have udstedt en kontrolafgift.
Her citeret fra "Fælles landsdækkende rejseregler":
2.7.4. Identifikation
I kontrolsituationen skal kunden legitimere sig ved kørekort eller andet retsgyldigt dokument.Det er heller ikke en ny regel, hvilket kan ses i følgende citat fra "Personbefordringsreglement, Hovedafsnit 6. Lokale rejser i hovedstadsområdet" fra
1993:
På forlangende af DSB personalet skal en passager opgive sit fulde navn, adresse, fødselsdag og -år samt legitimere sig ved ID-kort eller andet retsgyldigt dokument med foto.