Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Rullende materiel

- ØSJS 2 “Kjøge”
ØSJS 2 “Kjøge”
Af tscheel. 17/07-22, 23:56.
Havde en fin tur på MBJ idag med Danmarks ældste køreklare lokomotiv. Imponerende at en 143 år gammel maskine kan endnu - efter at have kørt veterantog i 54 år! En del andre veterantog var ikke engang veteran dengang. ØSJS 2 "Kjøge" hedder maskinen. Eller gør den? For her på siden kan man læse sig til at den faktisk oprindeligt hed "Store Heddinge", mens ØSJS 1 hed "Kjøge". Og pudsigt nok for no. 2's nuværende tjenestested blev no. 1 solgt til LJ14.

Men hvad er historien bag dette navneskift hos DJK?

Billedet er fra idag.

ØSJS 2 “Kjøge”
Af bth. 18/07-22, 13:38.
Hej!

Ole-Chr M. Plum skriver i DJK´s bog om Østbanen følgende: "Der har gennem årende været diskussion mellem jernbaneentusiaster om, at fabrikspladerne på lokomotiverne 1-4 på et eller andet tidspunkt er blevet ombyttet"

Forfatteren skriver derudover: "Efter gennemsyn af kopibøger fra tiden omkring banens åbning samt materielfortegnelsen fra ØSJS fra 1892 kan dette afvises med temmelig stor sikkerhed"

Lidt senere står der: " Derimod har forvirringen nok medført, at de to ØSJS lokomotiver på museumsbanen har fået forkerte navne, da de atter skulle navngives, ØSJS Nr 2 der i dag bære navnet Kiøge, burde hedde Faxe, mens ØSJS nr 3, der er hensat, retteligt burde bære navnet Store Heddinge"

/Bjørn

ØSJS 2 “Kjøge”
Af tscheel. 18/07-22, 23:02.
Hej Bjørn,

Tak for oplysningen! Det var pudsigt. Men ville jo også forklare det lidt besynderlige i at Faxe #3 er bygget før og med lavere byggenummer end Kjøge #2.

Forvirringen stopper dog ikke her. Jvf. nærværende side havde maskinerne #1-4 byggenumrene 758-761 i logisk rækkefølge. MBJ noterer i materielfortegnelsen den længe henstillede 759 Faxe #3, hvilket altså jvf Ole Chr Munk Plum oprindeligt må have været Store Heddinge #2. Derudover anføres at den driftsklare maskine er 761 Kjøge #2. Men 761 (Rødvig #4) er på jernbanen.dk anført som ophugget i 1911!? Så er det i virkeligheden 760 Faxe #3 jeg kørte med i går? Eller måske dele fra forskellige maskiner bare er endt med den nu funktionelle?

Så måske Museumsbanen historisk set burde rette navnet? Omvendt er #2 Kjøge jo blevet en institution på banen, hvor den har kørt med den litrering væsentlig længere end den nogensinde gjorde på Stevns.

Mvh Troels 

ØSJS 2 “Kjøge”
Af Ole Agger. 19/07-22, 19:12.
Der er vist byttet en del om på dele af maskinerne. Kjøge og Faxe har byttet kedel. Rygtet på Museumsbanen siger, at da der var dele fra flere lokomotiver i Kjøge, så valgte man navet Kjøge, fordi det der så skulle laves færre messingbogstaver.

ØSJS 2 “Kjøge”
Af tscheel. 19/07-22, 22:57.
Tak for svar, Ole! Det lyder som en god forklaring!

Troels

Gå op Sider:[1]

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak