Prøv at gå ind på
SAS.dk og find en billet til Hamborg og prøv så det samme på
DSB.dk.
Nu fik jeg muligvis noget pensionistrabat på toget, men med flyveren blev næsten 3000 i billigste mulighed de nærmeste dage mens toget kunne gøres for 532 på 2. klasse og under 1000 på 1. klasse.
Nu har jeg ikke siddet og nørdet så jeg har bare lavet et hurtigt opslag på begge sider for at se hvad vi taler om. Hvis jeg skulle til Hamborg ville jeg ikke tøve med at vælge toget.
Turen til enten CPH eller Kh vil under alle omstændigheder (nok) ske med offentlig trafik - i hvert fald fra Helsinge Station (jeg er lige flyttet væk fra et R-rute stoppested). Parkering i CPH løber op når det er flere dage.
Og jeg ville ikke blive forundret eller frustreret hvis der var eet stop på vejen.
Men så har jeg også kun een kuffert med :-)
Togturen Kh - Ham Hbf tager omkring 5 timer hvortil skal lægges 1½ time fra mit nuværende hjem til hhv Kh eller CPH.
Kører jeg nu i bil, kan de gøres på 5 timer 15 minutter over Rødby Putgarden og 5 timer og 45 minutter over Storebælt (samme vej som toget). Sidstnævnte vil givet have mindst 1 stop på vejen og det vil den anden nok også. Over Rødby er det ca 780 km = 78 l. benzin a 14 kr (i runde tal) = ca. 1100 kr + 1200 for færgen eller 2300 kr.
Jeg synes faktisk toget er pænt attraktivt i mit tilfælde. Femerntunellen vil næppe ændre meget på dette. Den kommer nok til at koste nogenlunde det samme som færgerne idag. Eneste grund til at alligevel tage bilen skulle være for at have den til at komme rundt med i Hamborg, så det afgørende her er nok hvad jeg skal "i den anden ende". Og ja, vælger jeg at køre derned i min Audi A2 3L vil den nok køre 20 km/l ved 5 timers motorvejsfart (130 km/t), men det vil kun flytte omkring en plovmand.
Der er nok en grund til at der ikke går flere afgange med større fly og at det kun er SAS der beflyver CPH-HAM.