Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- Er det IC eller EC der kører til/fra Hamburg Hbf.
Kære Forum

Jeg er ret aktiv på https://mit-tog.dk/da/departures/PA/ og har bemærket at siden køreplansskiftet er de danske tog fra/til København H/Hamburg Hbf blevet benævnt som EC - tog og ikke som tidligere som IC - tog.

Er der nogen speciel grund til dette?

Mvh
Axel

Citat fra: xal olesen Dato 15/12-23, 18:15Kære Forum

Jeg er ret aktiv på https://mit-tog.dk/da/departures/PA/ og har bemærket at siden køreplansskiftet er de danske tog fra/til København H/Hamburg Hbf blevet benævnt som EC - tog og ikke som tidligere som IC - tog.

Er der nogen speciel grund til dette?

Mvh
Axel

Branding. Der er højere krav til EC end IC, som det i øvrigt er andre end DSB der bestemmer. Se:
https://en.wikipedia.org/wiki/EuroCity


DSB har angiveligt kæmpet en brav kamp med DB for at få lov til at kalde togene EC.

Så vidt jeg kan læse mig frem til, lever DSBs EC-tog faktisk ikke engang op til alle krav for at kunne køre som EC-tog.
Der kræves at der er bespisning, enten i form af en spisevogn eller salg fra en rullevogn ved siddepladsen. I Danmark har man Kaffe-Ekspressen (som vel kan karakteriseres som en rullevogn/salg ved siddepladsen), men i Tyskland er der mig bekendt ingen mulighed for at købe mad eller drikkevarer, ikke engang fra en automat.
Derudover ser det ud til at natløbet (som starter i denne weekend og løber julen over) faktisk heller ikke må kaldes EuroCity, da det udover ovenstående ikke afgår efter 6.00 og ikke ankommer før 24.00 - faktisk tværtimod.

Disse "krav" har jeg fundet på den tyske Wikipedia-side om EuroCity: https://de.wikipedia.org/wiki/EuroCity, så jeg tager forbehold for at kravene aktuelt kan være ændrede eller bortfaldet.

Hilsen Mikkel

Er det IC eller EC der kører til/fra Hamburg Hbf.
Af Steff. 15/12-23, 22:34.
Seneste redigering: 15/12-23, 22:36 af Steff
Godaften

DSB har faktisk ikke i nyere tid på noget tidspunkt levet op til de internationale krav m.h.t. kørsel med TEE og senere IC/EC tog i den grænseoverskridende trafik på dansk delstrækning. Årsagen hertil var fra DSB side helt klart økonomien, da de danske indenlandske strækninger var klart underskudsgivende i anskaffelse af materiel, betjening (udliciteret til CIWL) samt antal betalende gæster.
DSB blev "reddet" af færgerne, enten Korsør-Nyborg eller Gedser-Grossenbrode/Rødby. Altså, at der indenfor en kortere periode i togets samlede rejsetid, var mulighed for at afbenytte færgernes restauranter/cafeterier.
Der kørte en del IC/EC tog bl.a. på Sjælland, f.eks. TEE/IC Merkur, EC Christian Morgernstern, EC Thomas Mann, EC Rosenberg m.fl. I princippet var de "kun" udløb af eksisterende forbindelser til Hamburg, hvorfor et antal vogne blev videreført til København under samme navn som "modertoget" i Tyskland. Og i Gedser/Rødby blev der tilkoblet lokale vogne for afbenyttelse af "de indfødte". Derfor blev der ikke afkrævet ekstra tillæg OGSÅ selvom man snød sig til en plads i de langt bedre kørende udenlandske vogne, f. eks. Bpmz mv. Faktisk var det kun i TEE Merkur der var et tillæg, sålænge det kørte som TEE forbindelse med udelukkende 1. klasse fra København til Rødby, med et uofficelt stop i Næstved (pas og told).
Om årsagerne til den manglende mulighed for bespisning stadig er den samme ved jeg ikke.

Med venlig hilsen

Steff
 


Nogle af os havde vel haft et håb om, at med IC kørslen over Padborg-Slesvig til Hamborg ville hele rejsen opleves som et rigtig dejligt eksprestog - i modsætning til de 80 km/t på sidebanen fra Puttgarden til Lübeck, ICE-D eller ej. Men bom, det var en drøm. Forbindelsen triller nu med afbrydelser og over broen ved Rendsburg med 60-80-100 km/t gennem Sydslesvig. Og tit med uofficielle stop i Neumünster og Eimshorn. Nu er det gennem Danmark, at der køres med 180 km/t stort set hele vejen. Og som nævnt, der er ikke skyggen af mad og drikke til salg på tysk side.

Strækningen mellem Padborg og Eimshorn trænger i den grad til en opgradering. Men den er ikke indeholdt i det ny "Hochleistungsnetz", hvor man de næste seks år trin for trin lukker og opgraderer de fleste fjerntogsstrækninger i Tyskland. Dette kritiserer Schleswig-Holsteins trafikminister Madsen, som forsøger at få det på bordet i Berlin.

Så en diskussion om, hvorvidt det er DSB, der ikke kvalificerer til at kalde toget et EuroCity, er rent teoretisk. På tysk side er det en regionalexpress! Og passagerer, der ikke har været kloge nok til mindst at indlægge en time til togskift i Hamburg, kan sidde og være nervøse for, om deres forbindelse holder, hele vejen fra grænsen til Hamburg!

Snarere kunne man tænke sig, at nu hvor grøn jernbane er på mange politikeres dagsorden med tilhørende hurra-pressekonferencer om en grøn fremtid og nattog, skal tog, der forbinder Europas storbyer, kaldes EuroCity.

I øvrigt - lidt off topic - kører EC togene (6/7, 8/9) mellem Hamburg og Schweiz via Ruhr og Rhein fortsat med SBB personvognsmateriel med bistro og panoramavogn, og (heldigvis) endnu ikke med ICE togsæt. 

PS. Det er nu udmeldt officielt, at den ny bane mellem Bad Schwartau og Puttgarden bygges i årene 2026-2028. Så mangler kun sikkerhed for en tunnel under Fehmarnsund. Så for at dette ikke skal afspore 2029 helt, bliver der bygget en forbindelse i Grossenbrode fra den ny bane til den smukke gamle Fugleflugtslinjebro over sundet (klædebøjlen).

 

Er det IC eller EC der kører til/fra Hamburg Hbf.
Af mss. 18/12-23, 20:17.
Seneste redigering: 18/12-23, 20:20 af mss
Som jeg husker det fra 1990erne, var EC tog med en begrænset rejsetid "fritaget" for at have en spisevogn hvis de havde trillebar. Det havde de dengang på begge sider af Femern bælt.

Mht. reglerne var DB ikke selv for gode. De skulle stille med klimatiserede vogne, men ofte var der Bm og BDm vogne i toget uden Aircondition.

EC togene blev ikke videreført efter Hamburg, men pendlede mellem København og Hamburg. Det var kun TEE Merkur der i sin tid var gennemgående vogne fra et længere tog.

Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums

Citat fra: Nordexpress Dato 18/12-23, 18:11Nogle af os havde vel haft et håb om, at med IC kørslen over Padborg-Slesvig til Hamborg ville hele rejsen opleves som et rigtig dejligt eksprestog - i modsætning til de 80 km/t på sidebanen fra Puttgarden til Lübeck, ICE-D eller ej. Men bom, det var en drøm. Forbindelsen triller nu med afbrydelser og over broen ved Rendsburg med 60-80-100 km/t gennem Sydslesvig. Og tit med uofficielle stop i Neumünster og Eimshorn. Nu er det gennem Danmark, at der køres med 180 km/t stort set hele vejen. Og som nævnt, der er ikke skyggen af mad og drikke til salg på tysk side.

Strækningen mellem Padborg og Eimshorn trænger i den grad til en opgradering. Men den er ikke indeholdt i det ny "Hochleistungsnetz", hvor man de næste seks år trin for trin lukker og opgraderer de fleste fjerntogsstrækninger i Tyskland. Dette kritiserer Schleswig-Holsteins trafikminister Madsen, som forsøger at få det på bordet i Berlin.

Så en diskussion om, hvorvidt det er DSB, der ikke kvalificerer til at kalde toget et EuroCity, er rent teoretisk. På tysk side er det en regionalexpress! Og passagerer, der ikke har været kloge nok til mindst at indlægge en time til togskift i Hamburg, kan sidde og være nervøse for, om deres forbindelse holder, hele vejen fra grænsen til Hamburg!

Snarere kunne man tænke sig, at nu hvor grøn jernbane er på mange politikeres dagsorden med tilhørende hurra-pressekonferencer om en grøn fremtid og nattog, skal tog, der forbinder Europas storbyer, kaldes EuroCity.

I øvrigt - lidt off topic - kører EC togene (6/7, 8/9) mellem Hamburg og Schweiz via Ruhr og Rhein fortsat med SBB personvognsmateriel med bistro og panoramavogn, og (heldigvis) endnu ikke med ICE togsæt. 

PS. Det er nu udmeldt officielt, at den ny bane mellem Bad Schwartau og Puttgarden bygges i årene 2026-2028. Så mangler kun sikkerhed for en tunnel under Fehmarnsund. Så for at dette ikke skal afspore 2029 helt, bliver der bygget en forbindelse i Grossenbrode fra den ny bane til den smukke gamle Fugleflugtslinjebro over sundet (klædebøjlen).

 


Nu kan man jo være lidt grov og sige at EC Hamburg-Odense-København kun kører for at fragte Københavnere og svenskere til Hamburg intet andet, hvorfor skulle der så være servering på den Tyske del af turen?  ;)  ;)  ;) 

Spøg til side, Det Andet EuroCity tog der kører på den del af strekningen (EC 174/175 Prag - Flensburg (som har spisevogn med)) standser normalt i Rendsburg og Neumünster udover Schleswig. Hvilket måske nok til er grund til at toget til københavn bliver syltet i Tyskland nogle gange.
Vil til en hver tid foreslå en tur med RE7 fra Flesburg til Hamborg hvis man vil være sikker på at nå sit tog videre syd på.

Angående om hvad der kan kalde sig EC så fandt jeg ud at ÖBBs EC 80-89 (München-Itailen) fra K23 kører uden spisevogn, så hvis de kan kalde det EC, så kan vi også.  ::)

Ja EC 6/7/8/9 kører stadig med SBB vogne og spisevogn, dog er der kun panoramavogn på EC 8/9 til Zürich  8)

Mvh Marc
     

Gå op Sider:[1]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak