DSB Litra V
DSB Litra V
1 - 4

(Retur til oversigt)

I forbindelse med åbningen af den private jernbanestrækning Troldhede – Kolding – Vejen Jernbane (TKVJ) i 1917 blev der anskaffet fire damplokomotiver fra Schweiz. Da lokomotiverne blev leveret et år førend banens åbning blev de i en kort periode udlejet til Statsbanerne, men hovedparten af tiden tilbragte de dog på Troldhedebanen indtil udrangeringen i 1950- og 1960erne.

TKVJ-lokomotiverne
I juni 1913 havde staten givet koncession på en ny privatbanestrækning mellem Kolding og Troldhede samt den 9,5 kilometer lange sidebane mellem Vejen og Gesten. I sommeren 1914 påbegyndtes arbejdet på den nye banestrækning, der siden blev til jernbaneselskabet TKVJ. Det var et omfattende projekt man var gået i gang med, da banen i sin fulde længde – inklusiv sidebanen mellem Vejen og Gesten – ved indvielsen havde en samlet længde på 97,4 kilometer. Den 16. januar 1917 var anlæggelsen af den nye banestrækning så langt fremme, at man påbegyndte en sporadisk kørsel med godstog mellem Troldhede og Vejen, og fra den 19. juni samme år påbegyndtes godskørsel på hele strækningen mellem Kolding og Troldhede. En af banens vigtigste indtægtskilder blev transport af tørv og mergel. Først den 25. august 1917 blev banen officielt indviet, og der indsattes to togpar dagligt på hovedstrækningen. Allerede året efter – den 15. maj 1918 – udvidedes med endnu et togpar, men dertil kom også et stort antal særgodstog. Troldhedebanen fik en forrygende start, idet den åbnede samtidigt med at første verdenskrig rasede i Europa. Det betød at banen fik stor betydning i forbindelse med transport at indenlandsk brændsel, da der i banens opland fandtes flere udvindingsmuligheder af tørv. Specielt fra stationerne Sandet, Stakroge, Hejnsvig og Vorbasse blev der i løbet af årene sendt mange vognladninger med tørv ud til den øvrige del af Danmark.

Til den nye jernbane blev der anskaffet en del rullende materiel. Således besluttede banens bestyrelse at anskaffe fire nye damplokomotiver TKVJ 1-4. Det var 3-koblede lokomotiver med en forløber, ligesom lokomotiverne også havde en to-akslet tender. Dette gav mulighed for at lokomotiverne kunne gennemkøre strækningen mellem Kolding og Troldhede uden at skulle tage vand eller kul undervejs – selvom man både i Gesten og Grindsted havde mulighed for vandtagning. Anskaffelsen af de nye lokomotiver gav vanskeligheder, da man ikke kunne anvende de tyske fabrikker, som de danske baner normalt havde benyttet ved anskaffelsen af nye damplokomotiver. Dertil kom, at der var visse restriktioner på kobber, hvilket indgik i produktionen af krigsmateriel. Imidlertid lykkedes det TKVJ at få bygget de fire damplokomotiver i den schweiziske by Wintherthur hos Schweizerische Lokomotiv- und Maschinenfabrik og tilmed var de ikke skrabede modeller – som man ellers kunne have ventet på grund af krigen – men derimod i bedste kvalitet. Dog var prisen for de fire damplokomotiver særdeles høj, da det praktisk talt var fabrikkerne der fastsatte prisen, som følge af verdenssituationen. I øvrigt var lokomotiverne praktisk talt identiske med de lokomotiver, der samtidigt blev leveret til de schweiziske forbundsbaner. Oprindeligt kunne maskinerne køre 60 km/t, men på grund af manglende sikring af overkørslerne, samt det faktum at banen var uindhegnet måtte lokomotiverne i flere år kun køre med 45 km/t på TKVJ.

De fire lokomotiver blev leveret til TKVJ i 1916, men på dette tidspunkt var banen endnu ikke klar til ibrugtagning. Det blev derfor besluttet at udleje lokomotiverne til Statsbanerne i en kort periode, hvor man blandt andet kunne se dem på Djursland. Hos DSB blev lokomotiverne litreret V 1-4, men der blev hurtigt brug for lokomotiverne på hjemmebane, da man startede med at køre godstog mellem Vejen og Troldhede i januar 1917. Efter den officielle åbning af banen i august 1917 var de fire lokomotiver udelukkende beregnet til brug på hovedstrækningen mellem Kolding og Troldhede, mens strækningen mellem Vejen og Gesten blev trafikeret med andre damplokomotiver, som oprindeligt stammede fra Vandelbanen (VVGJ). Lokomotiverne måtte kun belastes med 200 tons på strækningen mellem Kolding og Dybvadbro, mens de mellem Dybvadbro og Grindsted måtte trække 250 tons. I mellem Grindsted og Troldhede fandtes der ikke de store stigninger, hvorfor det her var tilladt at belaste lokomotiverne med 320 tons. Dog var der den undtagelse, at maskinerne kun måtte trække 260 tons på strækningen fra Grindsted til Kolding. Disse begrænsninger lagde naturligvis hindringer for en mere effektiv og økonomisk kørsel med de fire lokomotiver.

I øvrigt anskaffede TKVJ i 1920 endnu et lokomotiv, som var magen til TKVJ 1-4. Det var Henschel i Tyskland, der byggede det nye lokomotiv TKVJ 5. Maskinen blev dog allerede i 1927 solgt til Mariager – Faarup – Viborg Jernbane (MFVJ). De oprindelige damplokomotiver blev i 1937 omlitreret fra TKVJ 1-4 til TKVJ 11-14.

Ligesom det havde været tilfældet under 1. verdenskrig, så kom de fire lokomotiver i perioden omkring den tyske besættelse af Danmark til at køre med store mængder af tørv og brunkul, der blandt andet blev udskibet fra havnen i Kolding. Under den tyske besættelse af Danmark blev TKVJ 14 (DSB V 4) udsat for en sabotageaktion den 22. marts 1945 klokken 05:30. Bombesprængningen skete i Kolding på strækningen mellem Fynsvej og maskindepotet, hvorved lokomotivet blev så beskadiget at det måtte tages ud af drift. Først efter besættelsens ophør i maj samme år blev maskinen sendt til Frichs i Århus for en omfattende reparation. Frichs forlangte 13.600 kr. for reparationen, hvilket banen dog ikke kom til at betale, idet regningen blev betalt af krigsforsikringen. I juni 1945 vendte lokomotivet tilbage til Troldhedebanen. Efter besættelsen svandt brugen af damplokomotiverne kraftigt ind. Således kørte man i driftsåret 1953-54 kun 620 kilometer med damplokomotiverne og allerede i 1950 var TKVJ 13 (DSB V 3) blevet udrangeret, da man ikke ville ofre et stort eftersyn på det aldrende lokomotiv.

I 1960 blev TKVJ 11 (DSB V 1) og TKVJ 14 (DSB V 4) solgt til ophugning for 16.500 kr., og som erstatning anskaffede banen samme år DSB-lokomotivet DF 130 for 15.000 kr. Dermed var TKVJ 12 (DSB V 2) den eneste af de oprindelige maskiner som endnu var tilbage, og først ved banens nedlæggelse i 1968 blev lokomotivet solgt til Kolding Lokomotiv Klub (KLK). I løbet af 1970erne blev lokomotivet skilt ad, men først i 1990erne blev der for alvor taget fat på omfattende renovering af maskinen.
(LC)


Længde:
13,885 m.
Tjenestevægt:
34 tons
Tomvægt:
31,3 tons
Tendervægt:
20 tons
Kedeltryk:
12 kg/cm²
Drivhjulsdiam.:
1,24 m.
Kul:
3 tons
Vand:
8 m³
Hastighed:
60 km/h
Antal:
4 stk.
 
   
 
   
Tegning Litra Fabrikat År Noter
DSB V 1V 1Winterthur1916Lejet 1916-17 fra TKVJ 1.
DSB V 2V 2Winterthur1916Lejet 1916-17 fra TKVJ 2. Ejes af KLK.
DSB V 3V 3Winterthur1916Lejet 1916-17 fra TKVJ 3.
DSB V 4V 4Winterthur1916Lejet 1916-17 fra TKVJ 4.

Jernbanebøger

Rystevogne
Rystevogne
Pris 179,- kr.
 Læs mere 
3 flyttefirma tilbud
Brammingeulykken
Brammingeulykken
Den 26. juli 1913 skete en af de værste jernbaneulykker i Danmarks historie, da Tog 1029 - også kendt under navnet ´Emigranten´ - afsporedes umiddelbart vest for Bramminge station. Ved ulykken omkom 15 personer, ligesom mange blev hårdt såret. Her er hele historien.
 Læs artiklen 
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
DSB Litra V damplokomotiv V-maskine






Copyright © 2018 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen