Jernbaneartikler på Jernbanen.dk

Højbygaard Sukkerfabrik
Af: Tommy Nilsson
Synes du om artiklen?
Del den!



I 1872 påbegyndte de to brødre Erhard og Johan Ditlev Frederiksen for egne midler bygningen af Sukkerfabrikken Lolland på adressen Fabriksvej 2, 4960 Holeby som en af de første sukkerfabrikker i Danmark. Brødrene Erhard og Johan Ditlev Frederiksen var begge født på Nøbbøllegaard på Sydlolland i 1843 og 1846. De var uddannet landbrugskandidater, og havde været på studierejse i udlandet, hvor de i Tyskland havde studeret produktion af sukker udvundet af roer. Tidligere havde man udvundet sukker af sukkerrør men da en tysk videnskabsmand opdagede, at man kunne udvinde sukker af roer, forsøgte man i Danmark at starte en rent dansk produktion af sukker.

Højbygård Sukkerfabrik 1872

Anlægget var projekteret af Maschinenbauanstalt Braunschweig i Tyskland, der også leverede størstedelen af maskinerne. Burmeister & Wain leverede de store kedler og brødrene fik den lokale jernbane mellem Maribo og Rødby til at svinge forbi. Fabrikken var den direkte årsag til etableringen af en station og den efterfølgende bydannelse ved Holeby, da jernbanen mellem Maribo og Rødby blev anlagt i begyndelsen af 1870'erne. Brødrene vidste faktisk meget om landbrug, sukkerroedyrkning og sukkerroefabrikker. Alligevel gik selskabet konkurs i 1877, dels på grund af de mange uheld og dels fordi selskabet havde en relativ lille økonomisk reserve. Kreditorerne omdøbte fabrikken til Højbygård Sukkerfabrik og solgte den i 1880 til A/S De Danske Sukkerfabrikker. Denne virksomhed var grundlagt i 1872 af industrimanden C. F. Tiegten og blev i løbet af nogle år den altdominerende sukkerproducent i Danmark.

Højbygård Sukkerfabrik 1949

Højbygård Sukkerfabrik 1957

Højbygård Sukkerfabrik 1958

Højbygård Sukkerfabrik 1958

I starten måtte hver roeproducent selv sørge for transporten af sine sukkerroer til fabrikken og da dette ofte var en lang og forholdsvis bekostelig transport, fik han i reglen en vis godtgørelse udbetalt af fabrikken. Men efterhånden som sukkerroedyrkningen tog til, blev det klart, at et mere effektivt transportsystem var nødvendigt, ikke mindst fordi hele roetransporten kun var fordelt over de tre måneder, sukkerkampagnen varede. Det første 700 mm sporanlæg til roetransport blev taget i brug straks efter anlæggelsen af Højbygaard Sukkerfabrik og roerne blev transporteret i små åbne dobbeltflangede kassevogne, trukket af heste. I 1875 fik fabrikken et normalsporet sidespor fra Holeby station og der blev senere anlagt adskillige normalsporede opstillingsspor på fabrikkens område.

Til fabrikken i Holeby blev der også bygget omkring 40 arbejderboliger tæt ved fabrikken - den såkaldte Haveby. Sammenlignet med Tyskland og Sverige kom sukkerfabrikkerne dog sent i gang i Danmark og det gjorde det muligt at bygge på de udenlandske erfaringer. Højbygård Sukkerfabrik er karakteristisk for de danske sukkerfabrikker, fordi den bygger på tyske og svenske erfaringer.
Den nye ejer - De Danske Sukkerfabrikker - gik straks i gang med at udvide fabrikken og produktionen øgedes år for år. Lollandsbanen kunne ikke stille tilstrækkeligt med åbne godsvogne til rådighed for Højbygård Sukkerfabrik i kampagnen så fabrikken indkøbte selv 15 åbne højsidede godsvogne hos Kockums i Malmø. Disse vogne (B 1-15) transporterede roer til fabrikken fra hele Lolland indtil 1898, hvor de blev solgt til Lollandsbanen og sat i drift som LJ Nc 381-395.

Højbygård Sukkerfabrik 1961

Som tidligere nævnt var der allerede ved åbningen af Højbygård Sukkerfabrik en kort 700 mm hestetrukket roebane til Højbygård. I 1894 blev spornettet udbygget og forstærket, og der blev indkøbt et lille to-koblet damplokomotiv fra W. G. Bagnall i England. Dette blev i 1902 hhv 1905 efterfulgt af yderligere to maskiner. Der blev i alt bygget 16 kilometer 700 mm spor, der var ejet af fabrikken og hertil kom 17 kilometer spor ejet af private roedyrkere. Ved Fuglse blev banenettet sat i forbindelse med det tilsvarende banenet tilhørende Maribo Sukkerfabrik. Der blev også løbende indkøbt og bygget åbne roevogne og i 1922 var tallet oppe på 178 vogne.

Højbygård Sukkerfabrik 1965

Højbygård Sukkerfabrik 1972

Gennem de følgende årtier blev Højbygård Sukkerfabrik løbende udvidet med nye tippeanlæg, roedepoter og i 1949 en ny firesporet remise. I 1948 anskaffedes det første diesellokomotiv fra John Fowler & Co i England. I 1959 besluttede De danske Sukkerfabrikker at rationalisere produktionen på færre fabrikker og det betød, at Højbygård Sukkerfabrik blev nedlagt ved afslutningen af kampagnen 1959-60. Roerne fra oplandet skulle nu transporteres til Maribo Sukkerfabrik og der blev derfor i de kommende år fortsat kørt roetog på nettet til Maribo og Sakskøbing. Fabriksbygningerne blev i 1960 solgt til De forenede Papirfabrikker, der etablerede Højbygård Papirfabrik med det formål at producere papir på basis af halm. Papirfabrikken lukkede i 1993 og nu er de gamle fabriksbygninger omdannet til bl. a. kontorer og Visual Climate Center - et internationalt center for klima, energi og miljø.

Højbygård Sukkerfabrik 2005

Højbygård Sukkerfabrik 2008

Højbygård Sukkerfabrik 2014

Lokomotiv oversigt
Damplokomotiver
DdS HS 1
DdS HS 1

Bagnall 1894
DdS HS 2
DdS HS 2

Bagnall 1902
DdS HS 3
DdS HS 3

Bagnall 1905
DdS HS 4
DdS HS 4

Henschel 1910
DdS HS B 2
DdS HS B 2

Krauss 1897
DdS HS B 3
DdS HS B 3

Krauss 1913
DdS HS B 4
DdS HS B 4

Krauss 1912
DdS HS B 5
DdS HS B 5

O&K 1920


Motorlokomotiver
DdS HS 5
DdS HS 5

Fowler 1948
DdS HS 6
DdS HS 6

Pedershåb 1934
DdS HS 8
DdS HS 8

Gloslunde 1946
DdS HS 9
DdS HS 9

Pedershåb 1943
DdS HS 10
DdS HS 10

Pedershåb 1943


Synes du om artiklen?
Del den!
Næste artikel:
Maribo Sukkerfabrik

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak