Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nr. 13 (Generelt)

af shipmik, 15/12 2015, 03:01 (3061 dage siden) @ Jens Møller

Nummer 13.... har det nogen betydning overhovedet. Næppe! Det er ligesom al mulig anden religiøs aktivitet mest noget der virker, som ønsket, hvis man selv tror på det.
I det maritime med skibe, hvor jeg husere, er tusindvis af regler og ting, som man absolut ikke må gøre. Jeg har stadig svært at gå og fløjte med munden på et skibsdæk, på grunden af en episode, hvor en bjørn af Aalborg-skipper i sommeren 1971 kikkede bestyret på mig og sagde: Det gør du aldrig mere. Jeg var til søs den sommer. Det tilkalder vind og i værste fald storm. Men jeg tvivler nu. Det stammer helt sikkert fra dengang med sejlskibene, hvor det var rart at have noget tro på, når man var ude i elementernes rasen ikke rigtig lige kunne spørge nogen om råd.

At det næppe har den store betydning i det virkelige liv er Nordsøværftet her i Ringkøbing (nedlagt 1997) et god eksempel på. Et værft ville normalt ikke bruge eller forsøge at sælge nybygning nr. 13, men i 1962 skrev den farverige skibsreder Asger Lindinger, der var konsul og senere blev medlem af Folketinget kontrakt med værftet om bygning af en coaster. Lindinger var overhovedet ikke overtroisk, men havde tværtom sans for Public Relation langt tid før nogen andre startede med at bruge sådanne begreber. Så Lindinger insisterede på at det skulle være nybygning nr. 13. Det skulle have navn efter hans mor: RUTH LINDINGER.... 13 bogstaver. Og så skulle det søsætte 13. december 1963 kl. 13:00. Sådan. Ikke så meget pjat. Leveringen fandt sted 23. juni 1964 (der kunne man altså ikke ramme den 13 dag). Så skulle man jo tro af Ruth Lindinger efterfølgende var forfulgt af uheld, men nej. Skibet har sejlet solidt og havde naturligvis lidt småuheld undervejs, men skibet sejler såmænd endnu. Det arbejder i Mellemøsten - Libanon-Egypten og sejler med levende dyr - 51 år efter leveringen.
Læs hele historien på dette link:

http://issuu.com/maritimedanmark/docs/maritimedanmark_6.14

Så vil jeg da ikke undlade at komme med min egen erfaring med nummer 13. Jeg har siden 1977 haft 13 som en del af mine telefonnumre. Og kunne jeg få to 13-taller ville jeg osse gerne det.
Derudover har jeg boet i en gade i Ringkøbing i 17 år, hvor der stod nummer 13 ude på nummerskiltet. Det var fine år. At vi nu bor i nummer 12 i en anden gade skyldes udelukkende pladsproblemer.
Mvh
Bent Mikkelsen
-der i en sen nattetime kæmper med en værkende skulder


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak