Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

En blå Lint (Generelt)

af andersj, Aalborg, 29/12 2016, 12:01 (2679 dage siden) @ Morten

Hej

De nye Lint har, så vidt jeg kan se på billederne intet udvendigt kamera, som giver lokomotivføreren mulighed for at sikre sig at der ikke er nogen i klemme i døren inden afgang. Dette er standard på busser nu om dage, men åbenbart ikke i tog? IC4 er udstyret med et sådant system. Om det lige virker på IC4 er selvfølgelig et andet spørgsmål:-; Men jeg tvivler på at DSB vil være enige i at IC4 ikke er designet til enmandsbetjening.

Mvh
M

Kameraerne sidder indvendigt både i Lint og Desiro (og de fleste busser med en dør bagerst i bussen). Det betyder at lokomotivføreren kan overvåge alle døre uden at rejse sig fra førerstolen og uden at blive påvirket af dårligt vejr, dårlig sigtbarhed eller mørke. Derudover har togene fotoceller der overvåger aktivitet ved dørene. Døren åbner igen inden der er nogle der bliver klemt hvis der befinder sig personer under fotocellerne. I IC4 findes kun klemsikring hvor dørene skal ramme noget før de åbner igen, og de udvendige kameraer er fastmonteret på perronerne som lokomotivføreren kan se fra en eller flere skærme der er opsat ved holdmærket. Disse kameraer befinder sig kun på perroner der krummer så meget at lokomotivføreren ikke kan se bagerste dør fra førerrumsvinduet. Jeg har svært ved at se hvor og hvorfor der skulle være udvendige kameraer monteret på IC4 (og andre tog for den sag skyld)
IC4 dørenes buede design umuliggør næsten også at man kan installere effektive fotoceller.

Hvis IC4 var designet til enmandsbetjening så havde DSB vel næppe sat hundredevis af kameraer og skærme op på stationerne samt flyttet holdemærkerne.

I primært ledbusser er der også disse fotoceller der gør at buschaufføren ikke behøver andet end at frigive dørene ved at stoppested, så lukker de selv igen når der ikke er flere der skal ind eller ud. Det samme gør sig gældende for sporvogne.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak