Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

IC 2-tog (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 31/5 2017, 11:09 (2536 dage siden) @ Børge Sundahl

Jeg har lige set et særtog med 3 stk IC 2 tog på vej til Randers. (i Langå)


Har man opgivet salget og er de på vej til ophug mon?

Børge


Danmarks Jernbanemuseum skriver på Facebook:

"IC2-togsæt til Danmarks Jernbanemuseum
I dag ankom et 48 meter langt IC2–togsæt til Danmarks Jernbanemuseums magasin i Randers.
Togsættet lander på Jernbanemuseets remise i Randers i forbindelse med en større transport af i alt otte sæt, hvoraf de syv skal skrottes. Det er hensigten, at Danmarks Jernbanemuseum skal overtage togsættet som museumsgenstand.
Sættet, der består af motorvognen MP 5701 og styrevognen FP 6701, repræsenterer historien om de seneste årtiers store satsning på nyanskaffelser af dieseltog til DSB som erstatning for IC3.
I perioden 2000-2013 blev der leveret 83 IC4-togsæt og 23 IC2-togsæt designet af det italienske bildesignfirma Carrozzeria Pininfarina og DSB, og produceret af italienske AnsaldoBreda. Firevognssættene (IC4) var beregnet til fjerntrafikken og tovognssættene (IC2) til nærtrafik, bl.a. Svendborgbanen.
Leverings- og kvalitetsproblemer er en del af historien og årsagen til at sættene, der kun har været i drift kortvarigt, nu allerede opgives. Det er en væsentlig jernbanehistorisk fortælling fra begyndelsen af det 21. århundrede, som Danmark Jernbanemuseum nu indsamler."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak