Kan i hjælpe med et spørgsmål vedrørende hvorfor man som lokomotivfører typisk har haft føreplads i højre side af lokomotivet i Danmark?

Signalerne, lokomotivføreren skulle observere, står typisk til højre for sporet.

M.v.h.
Niels

Når der var tale om damplokomotiver hvad der jo altid var i jernbanens barndom og langt op i det 20. århundrede, der ville lokomotivføreren jo ikke være i stand til at se signalerne hvis han stod i venstre side, idet kedlen jo ville være i vejen for udsynet.
DSB E maskiner E 964 til E 974 var jo netop "venstrestyrede" da man jo kørte, og på jernbanerne i Sverige stadig kører i venstre spor.
De omtalte maskiner blev ombygget til kørsel i Danmark, men E 964 er kommet tilbage til Sverige hvor den blev tilbageført til venstrekørsel. I Sverige havde maskinerne litra F (DSB E 964 = SJ F1200)
Når det drejer sig om diesel- og ellokomotiver betyder det jo ikke det store da lokomotivføreren sidder helt fremme, og sagtens kan se signalerne.

DSB litra E

Med venlig hilsen
Erik H

Kan i hjælpe med et spørgsmål vedrørende hvorfor man som lokomotivfører typisk har haft føreplads i højre side af lokomotivet i Danmark?

Efter hukommelsen: København-Roskilde 1847 var med to spor København-Valby og et spor Valby-Roskilde. København-Valby kørtes vist nok ikke som dobbeltspor(?) Jeg ved ikke, i hvilken side lokomotivføreren stod.

I Jylland/Fyn 1862 og frem (stadig efter hukommelsen): Det var foreskrevet, at man på dobbeltspor skulle køre på venstre spor. Bestemmelsen blev, som jeg erindrer det, fjernet, inden første dobbeltspor blev etableret. Men om det betød, at signalerne stod til venstre for sporet og dermed en indikation for, at lokomotivførerem stod i venstre side, ved jeg ikke. Men "nummermændene" (positivt ment), må vel vide, om lokomotivføreren stod i venstre eller højre side?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

I Frankrig, hvor togene kører i venstre side, står lokomotivføreren naturligvis til venstre, så han kan se signalerne, men som det fremgår af Jean Renoirs imponerende mesterværk La Bète Humaine - Menneskedyret - fra 1938, kan det give nogle oversigtsproblemer.
Filmen indledes med en fantastisk 10 minutter lang sekvens, hvor lokomotivet buldrer gennem det nordfranske landskab fra Paris til Le Havre med Jean Gabin som lokomotivføreren Jacques Lantier.
Gennem vinduet i venstre side af førerhuset holder han hele tiden øje med signalerne, men på et tidspunkt svinger banelinien til højre, så han ikke længere kan se dem.
Men så løser han problemet: Midt i larmen fra lokomotivet pifter han til sin fyrbøder, peger med to fingre på sine egne briller og peger derefter ud af fyrbøderens vindue til højre. Og så er problemet løst. Fyrbøderen overtager signalvagten for en stund ...

Jean Gabin til venstre som lokomotivføreren Jacques Lantier og til højre fyrbøderen, der på et tidspunkt overtager rollen som udkigspost.

Vi har tidligere beskæftiget os med filmen her:
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=37556