Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Overfyldte veterantog? (Generelt)

af Anders D, 16/4 2018, 08:58 (2203 dage siden) @ Jakob S. Engbæk

Vi har også bemærket indlæggene i nævnte facebook-tråd, som vi undrer os lidt over.
Vores mål er at stille med et veterantog, som gæsterne har lyst til at opleve, samt sørge for en passende opreklamering, der gør at rigtig mange får lyst til en tur i veterantoget. Det er ikke altid det lykkes, og så er vognene kun halvfyldte. Men når det lykkes så er toget pænt fyldt op, og dermed får vi den indtægt som er altafgørende for at de frivillige på værkstederne kan holde veterantoget kørende og også fortsætte istandsættelsen af "nye" lokomotiver og vogne.
Heldigvis er der rigtig mange der har lyst til en veterantogstur, og særligt på turene fra Ballerup til Bakken. Og heldigvis har vi mange fine køreklare vogne, så vi kan tilpasse togets størrelse til efterspørgslen. Hidtil har der været plads til alle uden at veterantoget har været overfyldt.
Se mere på http://veterantoget.dk/aktiviteter

Venlig hilsen
Anders Dørge
Driftsbestyrer
Nordsjællands Veterantog


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak