Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fotosteder på Lolland/Falster og Midtsjælland (Generelt)

af FS1954, 24/6 2018, 19:01 (2135 dage siden)

Er der nogle blandt dette forums deltagere, der kan udpege gode foto/filmlokationer på strækningen Rødby Færge-Næstved?

Det skal helst være steder med en kæmpehøj, en stendysse eller jættestue i forgrunden, hvor man kan se jernbanestrækningen på et længere stykke i baggrunden - tydeligt nok til, at man også vil kunne se tog på sporene.

Er der ingen kæmpehøje eller andre oldtidsminder synlige nær jernbanen, kan en kirke eller en flot proprietærgård/et herresæde også bruges, men hovedsagen er, at der skal være frit syn fra den pågældende seværdighed til jernbanen - og så skal der selvfølgelig være offentlig adgang til fotostedet.

Gode foto/filmsteder på Odsherredbanen søges også - men her er det lige så meget toget i landskabet, det drejer sig om. Hvor tager toget sig bedst ud?

Med venlig hilsen,

FS1954


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak