Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Hurra og øv (Generelt)

af Schienenwolf, Læsø, 28/9 2018, 22:19 (2038 dage siden) @ Scharfenberg

Hurra for det flotte tog!

Øv at det er en enlig svale...

Der er dog efter min mening nogle problemer med "klistermærkerne".
For det første hører logoerne ikke til i vinduesbåndet. Ned på siden med dem!
For det andet mangler de gule 1. kl. striber helt klart.
Nå, men det er jo en ener, så det er vel nærmest at betragte som "helreklame", da er afvigelser tilladt ;-)


Det er vist ikke et UIC-krav, at 1. klasse skal markeres med en gul stribe. Det skal vist bare skiltes udvendigt på en eller anden måde. De udvendige passagerdøre skal dog males i kontrastfarve til den øvrige vognkassefarve af hensyn til synshæmmede. Det fremgår af TSI-PRM.

Personligt synes jeg, at logoet i vinduesbåndet ser rigtig godt ud. Det benytter mange udenlandske togselskaber sig også af. Fx SJ. Det fremhæver logoet noget mere i stedet for at sidde langt nede på vognkassen i skammekrogen

Den gule stribe er indført af UIC-banerne i fællesskab i 1956 som en del af det internationale jernbanesamarbejde. UIC kan ganske rigtigt ikke formelt kræve gule striber, men omvendt er de manglende striber et klart signal om, at samarbejdet og samarbejdets ånd ikke betyder noget for DSB. Det er vist meget symptomatisk for den nuværende virksomhed, der nærmest er at ligne ved en leverpostej - i form.

At synhæmmede (og andre) skulle have lettere ved at opfatte nogle diminutive 1-taller over vinduerne end en klar og tydelig lang gul stribe, tvivler jeg stærkt på, men i betragtning af DSB i årevis - for ikke at sige årtier - har ladet togene køre med tit og ofte uvirksomme LED-vognnumre over dørene, så man er nødt til at kigge ind i vestibulerne for at se vognnummeret, ligesom de elektroniske skærme og skilte på perroner også ofte er svære at aflæse på grund af sollyset, så er det ret tydeligt, at kundernes orienteringsmuligheder herunder de synshandikappedes har lav prioritet. Men hvad, når blot det "ser godt ud". Form og æstetik frem for funktion.

--
Hilsen
S

Strør ægte Læsø sydesalt i dine sår.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak