Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Søby Brunkulsstation.

af Steffen Vester, 13/4 2011, 14:34 (4762 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Steff. :-)
Mange tak for sporplanen, men den har jeg faktisk en original af. Det er fra det "nye", som lå langs med hovedlinien Herning-Vejle fra ca. 1955-1970. Den "gamle" fra 1941-1955 strakte sig over 3 km. mod vest fra hovedsporet. Jeg har en del skitser og skematiske planer herfra - nogle af dem fra de bøger der er skrevet om emnet - men ikke noget konkret og målfast. I øvrigt ændrede sporplanen sig løbende, da man anlagde nye stikspor og nedlagde andre, alt efter hvor graveriet begav sig hen. Det var faktisk ret omfattende.
Hej Thomas. :-)
De 2 bøger kender jeg godt, men igen er det meget lidt, der står der.
Her er noget af det bedste, jeg har:
[image]
Søby Brunkulsstation (Sy) 1945.
[image]
Den største barak var stationsbygningen på ca. 100 kvm.
[image]
Arbejdertog fra Ikast, Herning, Kollund, Kølkær og Søbylund Trinbræt (Sbt).
[image]
Søby 1945, læssespor og en del af smalsporsnettet.
[image]
Midtjyske brunkulsspor - skematisk kort, hvor også Troldhede, Ejstrup, Kokborg og Sandfeld var med på. Har været vist i flere artikler og bøger.
[image]
Skematisk oversigt over Søby brunkulsanlægget med dato for ibrugtagning og optagning af de forskellige spor.
[image]
600 m. fra Søbylund Trinbræt grenede sidesporsanlægget i km 55,2 de ca. 3 km. mod vest.
[image]
Søby 1948. Det tætteste på jeg har af en egentlig stationsplan, men i en meget lille skala.
[image]
Søby 1946, det eneste, jeg har, hvor der er smalsporsanlæg på. [image]
Det pudsige arrangement til at vende damplokomotiver. Der var ikke en fast rangermaskine derude trods den meget store godsmængde. Det var maskiner fra Brande maskindepot. Er der nogen, der ved, hvad "St" stor for ved St 22+25,00? Tallet passer med længden af sidesporsanlægget fra hovedsporet - 2.225 m., men hvad står "St" for?
Håber at nogen kan bruge noget af det her og jeg skal gerne besvare spørgsmål om emnet i det omfang, at jeg ved noget om det. ;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Gribskovbanen

Gribskovbanen. Pris 470 kr.

Læs mere


Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak