Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Endestationer og rangerområder (Jernbanen i dag)

af Henning Makholm ⌂, 30/11 2021, 15:29 (880 dage siden) @ TogNewbie

Velkommen til!

Jeg er jo klar over, at alle tog har litranumre, men er der steder, hvor man kan læse mere om disse og forstå dem bedre?

5. Kan man ud fra disse numre, regne ud hvor et tog kører hen?

Bemærk at der er to forskellige slags numre i spil her:

De numre der er malet på siden og fronten af toget hører til den bestemte vogn (eller lokomotiv), og er de samme uanset hvor i landet denne vogn kører i dag. Du kan derfor ikke regne ud hvor toget er på vej hen ved at se på det. Der findes naturligvis interne planer i jernbanevirksomhederne for hvilke vogne der skal bruges i hvilke tog dag for dag -- men de er ikke offentligt tilgængelige og kan i øvrigt ændre sig med meget kort varsel hvis der er grund til at afvige fra planen.

Nogen af indlæggene i tråden taler om tognumre, som betegner en bestemt afgang i køreplanen, og ikke det specifikke materiel der kører denne afgang. De har i praksis en vis systematik der fortæller om hvor toget er på vej hen -- men man kan altså ikke se dem rent fysisk på toget. De bliver for det meste vist i Rejseplanen, og nogen gange også på afgangsmonitorerne på perronen, især for tog med pladsreservation.

--
Henning Makholm


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak