Smalspor på Sønderborg Havn (Generelt)

af KimC, fredag 14. oktober, 2011, 14:04 (2499 dage siden)

Som nogen sikkert husker har der været to sporvidder i brug på Sønderborg Havn. Både normalspor, og meterspor. Men det er slet ikke dem jeg vil spørge om her. Men vi skal nu alligevel have et par billeder:

[image]

[image]

Men det var som skrevet ikke dem det skulle handle om. Mindre end 100 meter fra hvor disse billeder er optaget ligger der noget andet spor. Jeg har spurgt lokalt, og man mener at også disse spor må vere levninger fra amtsbanetiden.
Det har jeg ikke kunnnet få til at passe idet linjeføringen ikke umiddelbart muliggørr nogen forbindelse til amtsbanen. De mure der skulle have været hul i har der ikke været hul i.. Desuden var der en kurve på 180° med en radius på bare 10 meter som jeg tvivler at amtsbanen kunne have klaret.
Ved nærmere eftersyn viser det sig at sporvidden på dette system er 900 mm. Visse målinger får jeg til 910 mm, men 900 synes at være i absolut flertal.

Lokaliteten er Nørre Havnegade 82 i 6400 Sønderborg, i den nordlige del af bygningskomplekset. Der kan ses rester af det endnu, men efter at nogen af billederne er taget blev der lagt asfalt i gården, hvilket har været de nuværende brugere velundt. For cementunderlaget og sporresterne var meget ujævne at arbejde på. Stedet bruges i dag af Sønderborg Havn.

Jeg har taget et luftfoto og tegnet sporene ind, som de lå efter mine optegnelser. En del af systemet er forsvundet under asfalt.

[image]

De røde streger er 900 mm sporet, mens de gule er der hvor metersporet og normalsporet har ligget. Sporet går ud på en bro, og drejer er hvorefter det ender brat.

[image]

Noget af broen må være blevet fjernet. Jeg har antaget at sporet fra broen støder til inde på arealet hvor der er et stikspor til en lille bygning der kunne have været en slags remise.

[image]

Forgrening. Til "remisen" mod venstre, og rundt i 180° kurven mod højre.

Umiddelbart efter dette sporskifte var der et skifte mere, som havde et spor der gik ind under det lyseblå-agtige tag.

[image]

For enden af 180° kurven var der endnu et skifte der havde forbindelse ind til en bygning der kunne have været et værksted.

[image]

Ved dette sproskifte fortsætter sporet ud unde rasfalten på havnekajen, og det har ikke været muligt at finde frem til hvor det har ført hen herfra.

Skinnehovedet er ca 3 - 3,5 cm bredt. Jeg synes at skinnerne er spinkle, og kuveradius lille i forhold til sporvidden på de 900 mm. Det er min formodning at der har været tale om et ret lokalt foretagende, der ikke har haft nogen direkte tilknytning til de øvrige jernbaneanlæg på havnen.

Men hvad har disse spor været brugt til? Jeg kender ikke svaret.
Men jeg synes det er interessant at Sønderborg Havn faktisk har kunnet byde på brugen af hele tre forskellige sporvidder.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2018 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen