Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Søger: beskrivelser af tidlige togrejser (Generelt)

af Anders Møller, 28/2 2012, 16:09 (4485 dage siden)

Hej forum, jeg vil høre om der er nogle af jer, der måske kan hjælpe mig.

Sagen er den, at jeg er nysgerrig efter at læse om, hvordan det har været at køre med tog. Særligt interesseret er jeg i, hvordan det er blevet oplevet og beskrevet af ”almindelige” mennesker, særligt i tiden fra 1840’erne til 1870’erne.

Ved at der er skønlitteratur der beskriver det og avisartikler at finde, men er tænker at der et sted må være dagbøger, breve, beskrivelser og skildringer af det, men har fundet ud af at de er svære at finde.

Men måske der er nogle herinde, der før er stødt på kilder i den retning, måske på arkiver eller i trykte udgivelser, eller artikler/bøger der omtaler det?

De bedste hilsener og tak
Anders

Ps. hvis du kender til kilder efter 1870'erne er jeg bestemt også interesseret ;-)

Søger: beskrivelser af tidlige togrejser

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 28/2 2012, 16:28 (4485 dage siden) @ Anders Møller

Jeg kender i hvert fald til én skildring der foregår i 1888. Den er skrevet af Lars Viinholt-Nielsen, og han kender om nogen til hvordan det kunne være at rejse med SFJ dengang. Det er en tur fra Ringe til Fåborg og historien er baseret på tilgængelige kilder.

Den findes i bogen "Syd Fynske Veteranjernbane 10 år, 1988-1998" og som jeg i øvrigt selv er medforfatter på. Jeg tror at SFvJ i Fåborg stadigvæk har nogen til salg, du kan jo prøve at gå ind på www.sfvj.dk og skrive til dem, hvis det har interesse.

Og så er der jo selvfølgelig klassikeren "Jernbaneminder" af Holger G. Hansen. Han skildrer banerne fra 1890´erne og op til 1920. Der er fx en del med omkring Københavns 2. banegård. Og bogen er krydret med en del interessante billeder.


Mvh
Claus

--
[image]

Beskrivelse af tidlig togrejse: H.C.Andersen

af Søndenfjords, 28/2 2012, 16:40 (4485 dage siden) @ Claus E. Hansen

"Da mange af mine Læsere ikke have seet en Jernbane, vil jeg først see at give disse et Begreb om en saadan. Vi ville tage en almindelig Landevei, den kan løbe lige, den kan slaae en Bugt, det er det samme, men jevn maa den være, jevn som et Stue-Gulv, og derfor sprængte vi ethvert Bjerg, som stiller sig for den, vi bygge paa stærke Buer en Bro over Sumpe og dybe Dale, og naar da den jevne Vei er for os, lægge vi der, hvor Hjulsporene ville gaae, Jernskinner, om hvilke Vognhjulene kunne gribe fat. Dampmaskinen spændes foran med sin Mester paa, der veed at styre og standse den, Vogn kjædes ved Vogn med Mennesker eller Qvæg, og så kjører man."

O.s.v.

http://www.hcandersen-homepage.dk/bazar-1-06.htm

Søger: beskrivelser af tidlige togrejser

af martin peyrath @, 28/2 2012, 17:23 (4485 dage siden) @ Anders Møller

Prøv at læse Gustav Wieds "Knagsted" Hvor der er dejlige beskrivelser af en togrejse til Berlin og videre til Rhinlandet. Morsom og humoristisk!

Søger: beskrivelser af tidlige togrejser

af Georg Schmidt, 28/2 2012, 19:14 (4484 dage siden) @ Anders Møller
redigeret af Georg Schmidt, 28/2 2012, 19:30

Komponisten Hugo Alfven skriver i sin erindringsbog Tempo furioso fra 1948 om turen med Skagenstoget i 1902-03 når han besøgte Kröyers.

"Ändtligen var jag uppe i norra Jylland, bytte tåg i Frederikshavn och fortsatte på den lilla smalspåriga och skrangliga(vaklevorne) Skagensbanan. Lokomotivet såg ut att vara köpt i nogon leksaksbutik - och vagnarne med, förresten. Ett sötare tågsätt kunde man inte se. Farten var inte heller överväldigande, och vid motvind blev det mer eller mindre försening alltefter antalet sekundmeter. Men det behövdes inte något bättre kommunikationsmedel på den tiden, ty i de lilla idylliska Skagen dominerade fiskarbefolkningen, målarkolonien och Holger Drachmann, och de frågade inte efter moderna bekvämligheter".

Mvh
Georg

Avatar

Søger: beskrivelser af tidlige togrejser

af Ove, Struer, 29/2 2012, 08:44 (4484 dage siden) @ Anders Møller

Lidt uden for emnet men alligevel som en god "grundbog er der den her:

En gammel jernbanemands erindringer

Hvor forfatteren beskriver opbygningen af jernbanenettet i Jylland. Hvor meget der er i den om togrejser som sådan kan jeg egentlig ikke huske, den bog skal jeg vist have genopfrisket. ;-)

Længere oppe i tiden er der den her : Rejsen til Lilliput hvor Hakon Mielche umiddelbart efter 2. verdenskrig bliver træt af at høre om "de 3 store" atommagter og begiver sig rundt på en rejse til "de 5 små" lilliputstater i Europa. Der er nogle fine beskrivelser af togture ned gennem det sønderbombede Tyskland og videre rundt i Italien og Frankrig.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak