Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Afsporing i Hellerup 1913 (Generelt)

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 3/3 2012, 02:50 (4439 dage siden) @ Svend

Ja, det er virkeligt spændende at gå på opdagelse i dette arkiv. Hvordan du lige stødte på denne afsporing, må du gerne fortælle, for en søgning på "tog", "jernbane", "afsporing", "station" eller "Hellerup" giver ikke noget resultat.

Billederne stammer ikke fra Det Kongelige Biblioteks website. Jeg har fået dem i kopi af Lars Christensen, der har fundet dem i et af de mange arkiver, han har pløjet igennem - de er muligvis fra Rigsarkivet.
Som altid så hæfter jeg mig mest ved fotografens navn og sørger for, at det altid bliver nævnt (når det er kendt). I denne digitale tidsalder er der efterhånden så mange arkiver, der ligger inde med de samme billeder, at det efterhånden ikke giver mening at nævne et arkiv. Hvis billederne er fundet i Rigsarkivet, er det så Rigsarkivet, der bør krediteres? Holger Damgaard var fotograf på Politiken - er det så Politikens arkiv, der bør krediteres. Hvis billederne er fundet hos Danmarks Jernbanemuseum - er det så Danmarks Jernbanemuseum, der bør krediteres? Jeg har fået billederne af Lars - er det så Lars, der bør krediteres? Evt. alle fire arkiver - så kan det blive en lang billedetekst.
Men nu har jeg vist afsporet tråden...

--
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak