Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kunne ikke købe returbillet! (Jernbanen i dag)

af Georg Schmidt, 5/3 2012, 23:21 (4442 dage siden) @ Leif Jørgensen

I 1969 kunne man få en herlig flyveoplevelse på indenrigsruterne med CV 440 Metropolitan. SAS havde en billettype for ungdommen der hed U2 ungdom pladsreservation kan ikke foretages. Vi stod i kø i terminalen, der blev holdt mandtal og der blev fjernet en snor og vi gik ombord. Tirstrup-København og Rønne-København kostede denne enkelt chancebillet kun 43 kr.Vi kunne have alting med ombord, der var ingen der spurgte om noget, og rygning var ikke noget problem. De fløj på 130 oktan så smøgen skulle i hvert fald slukkes på forpladsen.:-D
Undervejs betalte man så de 43 kr til stewardessen og fik en billet, hun havde en lille pengekasse med regnskab og billetter, jeg har stadig billeten.
[image]
Her ser vi Rønne tower fra OY KPE Sune Viking lige efter take off på bane 29. Med flightlevel 4500 feet kunne man se det hele dernede. Og hvilken herlig lyd de havde de to Pratt & Whitney CB 17 motorer på hver 2500 hk.:-P
Der var dengang der var rigtig flyvning til, og tænk for kun 43 kr.:-D

Hilsen Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak