Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ukendt kasse med balise på Sprogøvej trinbræt - lemvigbanen (Jernbanen i dag)

af KimC, 15/7 2012, 08:10 (4306 dage siden) @ T. Rithmester

Nu har jeg tjekket i mit billedarkiv, men fandt ingen billeder oaf Ovk 86N Til gengæld har jeg et billed af kontrolsignalet for overkørslen på Harboørevej (næste efter den på Jagtvej) og den har nr 87N. Derfor må ovk 86N altså være den på Jagtvej.
Da jeg første gang var i Thyborøn i 1981 var det daddelæsker der stod for trafikken. De havde somme tider lidt svært ved at kortslutte sporisolationerne, især på første tur Søndag. Det skyldtes at der dengang var ca 22 timers pause i køreplanen før første tog søndag. Klimaet i Thyborøn kan lave meget rust på et skinnehoved på den tid. Man havde forsøgt at afhjælpe problemet ved at lave en ca 50 cm langsgående elektrodesvejsning på skinnehovedet. Det var før spormoderniseringen, dengang svellerne hang ved skinnerne vha søm. Om sporisolationerne var til at slukke perronsignalerne eller til overkørslerne fandt jeg aldrig helt ud af.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak