Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

God remisehumor (?) - god weekend - god ferie (Generelt)

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 20/7 2012, 15:50 (4330 dage siden)

En (ikke-tog) bekendt sendte mig lige denne:

En blond lærerinde skulle på udflugt med sin 3. klasse.

Efter hun og klassen havde stået på hovedbanegården og ventet i næsten tre timer blev det for meget for hende.

Hun gik straks over til den nærmeste DSB ansatte og sagde:
- "Nu er jeg altså ligeglad hvad I siger, men vi tager altså det næste tog også selvom der kun står 1. og 2. klasse på det!"

God weekend til alle og god ferie til de, der ligesom jeg har lagt ferien i de uger hvor sommervarmen kommer (knock on wood)...

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

God remisehumor (?) - god weekend - god ferie

af Jens V, 22/7 2012, 19:50 (4328 dage siden) @ Michael Deichmann

En blond lærerinde skulle på udflugt med sin 3. klasse.

Man skal ikke skue hunnen (uden d) på hårene. Følgende er autentisk og selvoplevet for en del år siden:

Under rangering til perron med et veterantog hoppede jeg af stammen og "ramte" lige ned ved siden af en smuk, blond ung dame i høje hæle og hele udstyret.

Hun kiggede nøje på vognene (nede i vangehøjde9, mens de trillede forbi, og da jeg havde fløjtet Stop, lagde hun an til at sige noget... og det blev bare noget HELT andet, end jeg sådan lige havde forventet:

"Nå", sagde hun, "sådan nogle vogne har ingen R-bremse?" Og det kunne jeg jo ikke andt end bekræfte... :-)

Det viste sig, at hun var ny-uddannet togfører ved DSB, hvor de åbenbart dengang lærte et og andet om bremsesystemet...

God remisehumor (?) - god weekend - god ferie

af John Schmidt, 28/7 2012, 22:53 (4322 dage siden) @ Jens V

Ja det er fuldkommen rigtigt. Jeg startede på togfører skolen på Østerport den 1 maj 2004, og i løbet af uddannelsen skulle vi også lære om bremsesystemer P, G samt R bremse, samt kunne udfylde bremseseddel. Jeg kan huske remsen : FY og BI... FY = Fødeledning Yderst og BI = Bremseledning Inderst. Jeg kan huske at til den afsluttende mundtlige prøve i SR fik jeg "rodet" mig ud i bremseprøve, og så blev jeg ellers høvlet igennem af sensor i alt hvad der har med bremseprøve at gøre.

De bedste sommerhilsner fra Togføren
John, KH ;-)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak