Hej

Der er herinde med mellem en snak om togsæt vs. lok+vogne. Grundlæggende kan man vel uddrage, at togsæt er overlegne når det kommer til op- og nedformeringer samt driftsøkonomi, vist især pga. lineær sammenhæng mellem motorkraft og togvægt.

Omvendt nævnes lok+vogne som mere fleksibel i oprangering, f.eks. nemmere at indsætte ekstra vogne, måske til særlige behov som børnevogn eller restaurantvogn samt sikre gennemgang.

Så undrer mig egentlig lidt over, at man ikke dyrker en hybrid: Fleksibelt sammensatte togsæt. Togsæt bestående af regulære vogne, egne bogier og ikke nogen fælles. Man kan jo nemt lave både motor- og styrevogne, som i den ende, der udgør for- eller bagende på togsæt, har automatkoblinger.

Dermed ville de i den daglige drift i praksis opfører sig som togsæt, bare oprangeret af alm. vogne, heraf nogle med motorer. Men ændrer behovet sig, kan man nemt indsætte nye vogne, nemmere at have flere forskellige konfigurationer i den daglige drift, f.eks. til regional- og fjerntrafik, korte og lange osv. Forestiller mig nærmest en "Bns"-vogn med automatkobling i førerrumsenden, parret med en passende motorvogn. I mellem dem kan man have et antal "Bn"-vogne, hvoraf måske halvdelen med motor.

Videre ville de samme vogne nemt kunne bruges sammen med andre traditionelle vogne og lokomotiver, evt. som styrevognstog.

Så hvad er egentlig argumentet for ikke at have mere fleksible togsæt? Der har jo bl.a. været snak om, at man kunne ønske sig længere IC3-tog, at indsætte en ekstra vogn ville med et sådan system ikke være et problem.