Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Køge er måske ved at vride halsen om på ØSJK (Generelt)

af NielsH @, 18/11 2012, 13:15 (4217 dage siden) @ Hr. Svelle

Som tidligere nævnt er vores formand i gang med at undersøge muligheder rundt omkring.
For nu at tage et spørgsmål, som Hr. Svelle stillede tidligere i tråden, er det meningen, at godspladsen skal omlægges og der har allerede været folk ude for at se, hvilke rangerspor, der kan fjernes. Efter det er det nok et minimeret område, der bliver til rådighed, så det er et spørgsmål, om der kan blive plads til ØSJK. Men vi søger stadig...
Derudover har vi fået mange yderst positive tilkendegivelser fra omegnens kommuner og der er stadig forhandlinger i gang. Problemet er, at vi har brug for et stykke regulært jord med sporforbindelse, hvis det skal nytte noget. Dvs. at arealet skal ligge i nærheden af en station af hensyn til sportilslutningen.
'Man' snakker om, at det i Køge ligner en skrotplads, men det er fordi, at på grund af arealets form og placering, kan man ikke se de tog, vi kører med: der skal man ind på godspladsen og selv om der er mange, der lige tager et vend ind om pladsen, er der endnu flere, der blot kører forbi. Og de ser altså kun de vogne, der står til renovering og det øvrige materiel, spor mv., der er gemt til senere brug.
Men som sagt, vores formand er i fuld gang med forhandlinger rundt omkring og det er glædeligt at se, at så mange er 'kommet på banen' med så positive tilkendegivelser, som tilfældet er. Og hvad der er mere vigtigt: Det virker som om, at det er ægte interesse og ikke kun tomme tilkendegivelser.

mvh

NielsH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak