Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvorfor interesserer DU dig for jernbane? (Generelt)

af Nicolaj, 28/12 2012, 06:19 (4170 dage siden)

Hej!

Hvorfor interesserer DU dig for jernbane? Er de fordi du synes, at det er en behagelig transportform? Har du arbejde indenfor branchen? Synes du bare tog er spændende?

Det kunne jeg godt tænke mig at vide!

Skal jeg selv svare, så er det fordi jeg synes det er en behagelig transportform. Jeg ELSKER at køre i tog, og så har jeg også en stor interesse for tog generelt. Men, at skrive, at jeg elsker at køre i tog, siger ikke så meget. Så se, hvad jeg har fundet på:

23. april: Struer
Vig - Holbæk - Høje Taastrup - Struer - Fredericia - Roskilde - Holbæk - Asnæs

22. juli: Vig (fra Jylland)
Hobro - Aarhus H - Esbjerg - Høje Taastrup - Lejre - Holbæk - Vig

24 november: Aalborg
Vig - Holbæk - Høje Taastrup - Aalborg - Høje Taastrup - Holbæk - Vig

8. december: Aalborg
Vig - Holbæk - Høje Taastrup - Aalborg - Københavns Hovedbanegård - Holbæk - Vig

25. december: Sønderborg
Vig - Holbæk - Østerport - Københavns Hovedbanegård - Østerport - Sønderborg - Høje Taastrup - Holbæk - Vig

Så.. ja - lad mig høre jer? :)

Hvorfor interesserer DU dig for jernbane?

af Lennart H, 28/12 2012, 10:37 (4169 dage siden) @ Nicolaj

Ja, jeg har selv tænkt over hvorfor jeg er blevet tognørd. Som knægt, boede jeg i Ulstrup, med ca 4-500 m over til banen. Husker tydeligt de daglige godstog, og lyden af MY lokomotiverne der buldrede igennem gudenådalen. Så jeg gætter på at facinationen af at kigge på tog udefra, bunder i lidt nostalgi herfra. I min familie har vi også rejst meget i tog. Mindst en gang om året, tog vi toget til Narvik i nordnorge ( Min mor er fra Tromsø ). De hyggelige stunder i de svenske nattog i liggvagn, husker jeg som det allerbedste fra min barndom. Derfra nok interessen i dag. Mvh Lennart

Hvorfor interesserer DU dig for jernbane?

af JakobBC, 28/12 2012, 11:05 (4169 dage siden) @ Nicolaj

Noget af det som holder interessen kørende for mig må være en lang række minder.
Jeg har lige så længe jeg kan huske været interesseret i tog. Dog med en lang pause hvor andre hobbyer indenfor musikverden tog overhånd. Jeg er dog faldet tilbage i en stor passion for tog.

Eftersom jeg er vokset op i en familie uden bil og familie spredt rundt omkring i Jylland, var det meget nærliggende at køre en del i tog. Vi har endvidere brugt en del somre på at holde ferie rundt omkring i landet. Jeg husker adskillige gange hvor vi har stået og betragtet MZ lokomotiver før indstigning. Minder omkring MR, MZ, B vogne, samt dengang IC3 var ny fylder en hele del i mine erindringer. Yderligere gav det brænde til bålet at en far til en bardomsven arbejdede hos DSB. Dette gav anledning til småkørsler i MR på værkstedsområde (husker ikke præcist hvor, men et sted i Århus) og besøg på GM værkstedet i Århus.

Min nevø er blevet gammel nok til at han allerede har oplevet Jernbanemuseet i Odense, samt fået sin første modeljernbane. Dette fik selvfølgelig togsjælen til at blusse op hos min bror og jeg.

Hvorfor interesserer DU dig for jernbane?

af steen møller jensen, 28/12 2012, 13:36 (4169 dage siden) @ JakobBC

tjaa for mit vedkommende har jeg nok fået det ind med modersmælken .. min farfar var lokofører , min far var . min oldefar på min mors side var . min mors mosters mand og hendes bror var lokofører. så man må sige at min skæbne lå også lige til højre benet .. da jeg meget tidligt også fik modelbane .. jeg husker som bette knægt at jeg var med den gamle på job(er årgang 73) . allerhelst skulle man med når man kørte mz for det var bedst plads at sidde på .. har også mange gange været med på mh´erne i kalundborg når der blev rangeret. . så min skæbne lå ligesom lidt i kortene .. men jeg hoppede alligevel fra og blev sømand og senere hen lastbilchauffør og imellemtiden meget andet .. men for snart 10 år siden kom modelbanen frem igen og megt hurtigt efterfulgt af interesse for de "rigtige" veteranbaner.. hvilket resulterede i at jeg idag har både fyrbøder attetst , lokofører attest (til damp) og togfører attest alle til veteranbane brug selvfølgelig:-D så man må sige jeg gik tilbage til rødderne :-D :-D og har aldrig fortrudt ... nyyyder både tiden i remisen og tiden på maskinen .. og bliver helt salig når man til stadighed af og til på skinnerne hører den karateristiske turbohylen fran en mz eller brølet fra en rundsnude .. det bliver man i min verden aldrig for gammel til at glædes over:-D

Hvorfor interesserer DU dig for jernbane?

af caprani ⌂, København, 28/12 2012, 13:33 (4169 dage siden) @ Nicolaj

Min længst hedengangne Farfar (Ernst Larsen - Århus) var elektriker på remisen i samme by og turene med ham på arbejde er de tidligste minder om jernbanen.
Interessen holdt sig on and off siden, og jeg arbejdede da også i en kort periode som stationsbetjent på prøve v. DSB på Kh.
Sidenhen måtte jeg tage et valg, da jernbanearbejdstider (i hvert fald på det tidspunkt) var konsekvent uforenlige med en karriere i musikken. Interessen har dog holdt sig.


Steam Is Up (Klaus Caprani)


Boxcars, signals, switching engines - Coal piles and a hundred tracks
Visiting that big ‘ol roundhouse - Sunlight seeping through the cracks

Climb the ladder of an engine - Grandpa’s close behind me warning
“Look out kid and don’t you wander by yourself this busy mornin”

Turn the regulator handle - Ring the bell, release the brakes
Eyes light up like christmas candles - What an awesome noise it makes

And rolling out into the sunshine - For a day out on the main line
This must be as glorious as it gets

Towns and trees are left behind us - Steam is up we’re down the road
Speeding past the green spring willows - And a couple in a boat

And Grandpa’s smiling out the window - Grabs the whistle cord to blow
I am shov’ling coal so eager - Pressure’s up, look at her go

And rolling out the road in sunshine - What a day here down the main line
This must be as glorious as it gets

Looking back it’s such a long time - Like this dream that I once had
Grandpa’s gone for decades now and - I am feeling somewhat sad

But sun is shining through my window - Waking up and looking out
Should I stroll down by the railroad - It is springtime, not a cloud

I’ll Leave my jacket in the closet - Have a cold drink from the faucet
Hang on to the dreams that I hold dear

When I grow old I’ll be an engineer.


:-D

--
Bedste hilsner......

-Klaus

[image][image]

Hvorfor interesserer DU dig for jernbane?

af Henning Knudsen ⌂ @, 28/12 2012, 14:23 (4169 dage siden) @ Nicolaj

Hej
Min interesse stammer fra jeg var barn. Jeg er opvokset ved Løsning mellem Horsens og Vejle. Jeg erindrer fra slutningen af 1950.erne og 1960,erne da stationen stadig var der, den blev lukket i 1974. Før vi i 1960 fik bil husker jeg vi ofte var med tog til enten Horsens eller Vejle. Jeg husker også at der blev rangeret med hvad der måtte være en F maskine, og det hændte at tog trukken ag damplokomotiver kørte igennem. Fra midten af 1960’erne rejste jeg selv med toget mest til Horsens; men også til Vejle hvor min mormor og morfar boede.
Fra omkring 1980 begyndte at læse Niels Jensens bøger, og siden andre. Jeg begyndte at fotografer lidt; men først rigtigt fra 2000 da digital kameraerne kom. Det var lettere og det kostede ikke hver gang jeg trykkede af.
Jeg har besøgt det fleste støre stationer og del af de mindere, nogle flere gange inden for de sidste godt 10 år.

Med venlig hilsen og godt nytår Henning Knudsen
http://www.123hjemmeside.dk/hdknudsen

Avatar

Hvorfor interesserer DU dig for jernbane?

af Ove, Struer, 28/12 2012, 23:11 (4169 dage siden) @ Nicolaj

Jeg er født i Struer, alene det skulle være grund nok.

Da jeg var barn i 60erne var DSB byens 4. største arbejdsplads, der var 4 rangerlokomotiver, 3 MH og en Ardelt. Da jeg var helt lille var der 3 F og en Hs. Man kunne bruge timer på at stå nede på "Sortestien" og se dem rangere.

Derudover var min Bedstefar (damp)lokomotivfører. Sluttede som kørelærer på Mo.

Derudover kørte min far Lastbli for DSB fra Struer - Hjerm - Uglev - Ydby og Hurup stationer så jeg er vokset op på banegårde og godsekspeditioner.

Af tog har jeg kørt på en R maskine (husker knun svagt) med Bedstefar og jeg har også kørt Mo med ham. Jeg har også været med i et "klædeskab" på Hurup Station.

Åhh og min Fætter er Lokomotivfører. Har kørt Mx-My-Mz-Mo-Mr men kører nu "skinnebusser" for Arriva.

Avatar

Hvorfor interesserer DU dig for jernbane?

af Kaj Aage Holdt ⌂, Køge, 31/12 2012, 00:26 (4167 dage siden) @ Nicolaj

Hvorfor interesserer DU dig for jernbane?

Det er et ret godt spørgsmål som jeg har forsøgt at finde svaret på mange gange, men det er ikke så simpelt. Det underlige er jeg ikke er så gammel at jeg kan fortælle historier som de andre i denne tråd. Er ikke fra en tid hvor damp var normal og GM-lokomotiver var heller ikke så udbredt mere da jeg var barn. IC3 blev hverdag på samme tid som jeg voksede op, men alligevel har de fascineret.

Jeg har forsøgt at svare på det i et interview med en DR-journalist tidligere på året: http://www.dr.dk/HD/paa-skinner/Nyheder/togspotter-vil-med-paa-skinner.htm

Avatar

Hvorfor interesserer DU dig for jernbane?

af Hans Christian Davidsen ⌂, Flensborg, 11/2 2013, 14:55 (4124 dage siden) @ Nicolaj

Aldeles relevant spørgsmål, som min gode ven, Thomas J. Wiltrup, og jeg engang stillede hinanden - han dog med en overvægt af interesse for sporvogne. Vi fandt ikke hele svaret, men en del af svaret i barndommen:

• Han blev ofte passet ved sin tante (tror jeg nok) på Trianglen i København, og hvad var der andet at lave her end at sidde i vinduet og glo på sporvogne?

• Jeg var ofte på sommerferiephold hos min mormor og morfar, der var stationsforstander. Her var dagens højdepunkt MOernes krydsninger og MY-godstoget. Og hvem tabte ikke sit hjerte til jernbanen på grund af MYen, dette prægtige lokomotiv?

Jernbane er en vigtig del af kulturhistorien. Det, der i dag betegnes som udkantsdanmark, var i gamle dage vævet sammen af et fintmasket sidebane- og privatebanenet. Jernbanestationen spillede før en vigtig rolle i både købstæder, stationsbyer og landsbyer - for de sidstes vedkommende var det en institution ligesom mejeriet, der også er forsvundet.

Lidt nostalgi er der vel også forbundet med jernbanen. Heldigvis er der lidt tilbage endnu.

--
Hans Christian Davidsen

Hvorfor interesserer DU dig for jernbane?

af Thomas J. Wiltrup @, 11/2 2013, 15:18 (4124 dage siden) @ Hans Christian Davidsen

Ja, det er et interessant spørgsmål, som kvinderne i mit liv ofte har stillet mig:
Er der for lidt sex i vort ægteskab?
Er du pervers?
- og ofte andre spørgsmål, der mest har haft noget at gøre med, at der må være en eller anden afsporing (!) i sexlivet.

Nu kan vi mænd have mere end en interesse ad gangen. Jernbaner og sporvogne kan godt være nogle af dem - uden at de af den grund (nødvendigvis) truer forholdet til en kæreste eller kone eller mand.

Min oldefar var lokomotivfører - og futtede rundt med små Hs-maskiner i Frihavnen og andre steder i København, men har var pensioneret, da jeg kom til verden. Men han fortalte historier.
Og min mor fortalte, at hun som barn ferierede ovre i Jylland hos en onkel (vel noget af min oldefars familie?) der var stationsforstander i Skelhøje ved Viborg.
Og hun fortalte historier fra dengang.

Som barn boede jeg i Taarbæk, og ofte gik turen langs banelinien - og jeg kan huske helt tilbage til dengang, jeg sad i klapvogn - og det var altid spændende, om der kom et tog.
Jeg husker navnlig en dag, det var en af de nye "cowboy-lokomotiver", som min far kaldte dem, fordi MY-erne var bygget efter amerikansk læst og med GM-motorer. "General Motors" sagde min far - med dansk udtale, selvom han talte flydende engelsk (såvel som tysk, han havde studeret i begge lande) "-General Motors, lissom min bil" (Opel Olympia Rekord 1953, som stod i hans garage i Hørsholm endnu, da han døde i 2003).

Måske fascinationen for jernbaner blev grundlagt dengang.

Og ja, det var mormor og morfar, der boede på hjørnet af Øster Farimagsgade (73 st.th) og Zinnsgade, jeg ofte var hos - og sad i vinduet og talte sporvogne og skrev numrene på vognene ned på linie 14 og 15 - og en dag kom der pludselig en rød Düsseldorf'er forbi!

Så blev vi voksne, og barndommens interesser for det skinnebårne blev aldrig glemt. Så nu futter vi gerne igen rundt med jernbaner, sporvogne, lorer og skinnecykler. Men sutteflasken er skiftet ud med en god whisky :-)

Hilsen til min gode ven HC, som startede denne tråd - og til andre nørder indenfor det med metalhjul.

Hvorfor interesserer DU dig for jernbane?

af Thomas J. Wiltrup @, 11/2 2013, 15:20 (4124 dage siden) @ Thomas J. Wiltrup

Rettelse: Det var ikke HC, der startede tråden, men Nikolaj :-)

Avatar

Hvorfor interesserer DU dig for jernbane?

af Hans Christian Davidsen ⌂, Flensborg, 14/2 2013, 10:54 (4121 dage siden) @ Nicolaj

Men hvorfor er der så få KVINDER, der interesserer sig for jernbane? De fleste i dette forum er mænd? Og hvad ville man(d) på en date sige, hvis kvinden over for ham åbenbarede, at hendes store lidenskab er jernbaner?

--
Hans Christian Davidsen

Hvorfor interesserer DU dig for jernbane?

af Niels Munch, 14/2 2013, 11:35 (4121 dage siden) @ Hans Christian Davidsen

Men hvorfor er der så få KVINDER, der interesserer sig for jernbane? De fleste i dette forum er mænd?

Det er ikke sikkert, de føler sig tiltrukket; se f.eks. Rikke's indlæg:

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=4937 .

Og hvad ville man(d) på en date sige, hvis kvinden over for ham åbenbarede, at hendes store lidenskab er jernbaner?

Man ville givetvis være interesseret i denne kvindes hang til stærke drifter, thi:

"Næst Kønsdriften er Jærnbanedriften den stærkeste af alle menneskelige Drifter".

Citat J.K. Lauridsen 1888.

M.v.h.
Niels

Hvorfor interesserer DU dig for jernbane?

af Thomas J. Wiltrup @, 14/2 2013, 15:59 (4121 dage siden) @ Niels Munch

Måske er det derfor, vi er så glade for de jernbaner! Vi kan have FRED, mens vi går rundt og hygger os med dem!

Billige jernbane T-shirts


Jernbanebøger

På Skinnecykel i Danmark Og Sverige

På Skinnecykel i Danmark Og Sverige. Pris 90 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak