Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

DSB, Banedanmark og tredjemand (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/12 2012, 20:19 (4142 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 30/12 2012, 20:42

I slutningen af 1990'erne, da jeg stadig var ansat i DSB og da bodelingen stadig var "ny", irriterede det den på det tidspunkt værende (husker ikke nøjagtig hvem) trafik-/transportminister, at DSB og Banestyrelsen gensidigt gav hinanden skyld for ditten og datten.

Når man kender bodelingen i detaljer, var det ikke svært for henholdsvis DSB og Banestyrelsen at beskylde hinanden "korrekt" (der sad jo eksperter i begge lejre og de kom alle fra samme sted fra (DSB)). Det vil sige, at "beskyldningerne" var sagligt korrekte; men det forvirrede offentligheden, medierne, politikerne og ministeren.

På et tidspunkt bad ministeren simpelthen DSB og Banestyrelsen om at lade være med - overfor medierne - at give hinanden skylden for dette eller hint, uanset hvor "korrekt" det end måtte være.

Jeg ved ikke, om dette ministerdekret akademisk lader sig eftervise, men hvis man leder længe nok, finder man sikkert dokumentation herfor.

Af en eller anden - mig ukendt - grund er man nu gået fuldstændig over i den anden grøft, hvor DSB påtager sig skylden for forsinkede/aflyste tog pga. tilsneede sporskifter og Banedanmark påtager sig skylden for aflysninger af tog pga. forhold, der udelukkende skyldes operatørernes interne forhold.

Det virker fuldstændig amatøragtig og så længe det er "retstilstanden" i overført betydning, ja så vil politikerne, medier og befolkningen "kløjs" i det igen og igen og vi vil her på sitet have masser at snakke om.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak