Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tysklandstur med DSB museumstog og jernbanemuseet (Generelt)

af Anders Madsen, 21/6 2013, 16:33 (3983 dage siden) @ thomash

Man kan så køre debatten videre, og spørge hvorfor man ikke prøver at ændre koncept, når man nu har haft 10 år i samme stil.
Jeg tænker på at få overført et tog med færgen, så storindkøb lettere kan anbringes i en pakvogn, således at udflugtsgæsterne kunne gå direkte til vognen i Puttgarden med deres storindkøb. Det tiltag kunne måske lokke flere rejsende / jernbaneentusiaster med på turen fra København.
Sidste år havde DSB Museumstog en pakvogn med på turen til Rødby Færge, men vognen blev på færgestationen sammen med resten af togstammen.
Billeder: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=54557


Har du overvejet hvilke konsekvenser det ville have for billetprisen? Og er det i så fald stadig interessant for folk at tage med på turen?

Hvordan skal folk transportere deres store indkøb videre ved ankomst til KH? Mange ankommer formentlig i S-tog eller med bus, og så er det måske ikke så interessant længere.

Jeg har intet kendskab til, hvad eller hvorfor billetprisen skulle blive anderledes end den er i dag. Jeg ved dog godt, at Scandlines kan være svære at lave aftaler med. Og med hensyn til de rejsendes videre transport i København, så kunne man vel bliver hentet af et familiemedlem e.l.
Det handler vel også om at skabe en uforglemmelig og udsøgt jernbaneoplevelse med henblik på at komme ud og sejle.

Sakset fra din anden tråd:

Rent praktisk, kunne DSB Museumstog vel medbringe et mindre tungt rangerlokomotiv bagerst i stammen, som kunne anvendes til rangering ombord på færgerne.


Kbh-Rf med maks. 90Km/t? Det bliver en lang tur..

Strækningslokomotiverne fra Museumstog køre vel omkring de 120 km/t på disse ture, så MO må være svaret. På den måde medbringes MO-vognen (der tidligere har været med på disse ture), for derefter at kunne anvendes til rangering ombord på færgerne.

Hvis konceptet stadig virker efter 10 år, og der er tilstrækkelig med passagerer med på turene, er der måske slet ikke behov for at ændre konceptet? :-)

Det er muligt, at konceptet fungerer tilfredsstillende. og jeg tvivler ikke på, at Museumstog gør, hvad de kan for at udarbejde og planlægge disse ture bedst muligt.
Jeg har stået og “modtaget” toget hver gang i Rødby Færge i de sidste 4-5 år, og jeg kan blot konstatere, at der ikke er fuld belægning på toget. Det er med den begrundelse, at jeg efterlyser, at man måske tænker i nye “baner”. Der skal også være plads til nytænkning indenfor kørsel med veterantog. Og netop her er der mulighed for en anderledes oplevelse med veterantogsoverførsel, sejlads på Østersøen og indkøbsmuligheder i Bordershoppen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak