Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Ukendt havnebane i den danske film "Fasandræberne" (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 9/10 2014, 08:37 (3487 dage siden)

Som så mange andre har jeg været i biografen for at se filmen "Fasandræberne". I filmen ser man i mindst to omgange et kajspor beliggende under nogle kraner. Jeg kan ikke genkende stedet. Hvis scenen er optaget i Danmark, er jeg efter udelukkelsesmetoden kom frem til det resultat, at scenen kan været taget i den nyeste og nordligste del af Københavns Frihavn, hvor jeg aldrig har fotograferet. Det under mig dog, at der, så vidt jeg kan se, holder en eller flere jernbanegodsvogne på sporet. Alt kan lade sig gøre i en film og i en computer nu til dags; men lokaliteten ser meget ægte ud.

Så hvis nogle af jer er på vej i biografen: Hold øje med scenen og giv et bud på, hvad det er, man ser.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

PS: Lidt googling giver dette reklamebillede, der måske kan lede os på vej. Motivet er dog ikke med i filmen i den viste opstilling, idet scenerne i filmen er optaget om natten.

[image]
Kilde: http://www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2014/september/Fasandraeberne.aspx


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak