Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Stationsbestyrerens røde huebånd og spejlægget (Jernbanen i dag)

af Niels-Henrik, Thisted, 18/1 2015, 21:52 (3386 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas
Til dig og de øvrige senere deltagere i denne tråd.
Jeg er ikke daglig bruger, men kigger med en gang imellem og det gibber jo lidt i en, når man pludselig ser sig nævnt i en tråd med navns nævnelse.
Men i stedet for alle jeres gætterier og løse formodninger vil jeg her fortælle, hvordan den rigtige historie hænger sammen.
Af uforklarlige årsager forblev trafikstyringen på Thisted station i DSB-regi selvom den rettelig burde være overgået til Banestyrelsen/BaneDanmark.
Det vil sige, at jeg blev "lånt ud" til disse styrelser, når stationen var betjent og dermed deltog i trafikafviklingen. Ellers var stationen ubetjent det vil sige med tændt "juletræ".
På den måde blev jeg DSB's sidste stationsbestyrer, de øvrige var jo overgået til de før omtalte styrelser og havde således fornøjelsen af torsdag den 19. december 2002 ca. kl. 16.15 (her kniber det lidt med hukommelsen rent klokkemæssigt) for sidste gang i Danmarkshistorien at sende et tog afsted for afgangsstok/slikkepind/spejlæg.
Til orientering kan jeg fortælle, at det var IC 756 med Torben Pedersen fra Struer som lokomotivfører.
Ca. et kvarter efter afgang blev "juletræet" demonteret og Thybanen var officielt overgået til "fjernstyring", eller som retteligen hedder overgået til radiodirigeret trafik.
Stokken var der således ikke længere brug for, så derfor befinder både den og min gamle hue med det røde bånd sig i mit lille private museum.
Begge dele kan for øvrigt ses i fuld funktion på side 38 i "På sporet af 2002".
For så vidt angår Arriva's opstart var det først fra den 5. januar 2003.
Venlig hilsen
Niels-Henrik
PS! Det faldt for øvrigt også i min lod af sendes det sidste godstog på Thybanen afsted en gang i 1999, så vidt jeg husker.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak