Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Bn-vogne, en bunke ekstra fotos fra 00'erne (m.b.+ link) (Generelt)

af mss-logoff, 25/1 2015, 16:40 (3379 dage siden) @ Hedegaard

Jeg spekulerer tit på om man kunne have lavet en total-renovation af Bn-vognene i samme stil som tyskerne gjorde med deres egne varianter. Der blev der jo både udskiftet klodsbremser, interiør mm.

Pånær diverse småserier blev de tyske vogne ikke moderniseret mere end de danske.
DSB's ABns, ADns(-e), Bn-v (senere Bn (II)) og Bn-o var alle komplet moderniserede med nye tekstiler, vægfarver og toiletter. De blev ved moderniseringen fuldstændigt udkernet og gennemrenoveret.

De tyske vogne kan synes mere moderne pga. de til dels indsatte faste vinduer. Derudover fik få vogne skydedøre, og ligeså få fik helt nye sæder.

Skivebremser var ikke noget DB's vogne fik ved moderniseringen, de var "født" enten med eller uden.
En ombygning af vogne fra klods. til skivebremser er meget omkostningstung, derfor fravalgte man det både hos DB og DSB.
De eneste DB-vogne jeg kender, der har været igennem sådan en ombygning er de første serier TEE-vogne der var leveret med klodsbremser. De fik nye bogier og bremseudrustning i slutningen af 1970'erne. Altså da de stadig var relativt nye.

Det havde været en god investering når man tænker på de materielproblemer man har i dag, og selv dengang vidste man at indsættelsen af alle IC4-tog havde lange udsigter.

I dag ville de nu have været forældede alligevel, i Tyskland er der heller ikke så mange tilbage længere. De er erstattet af dobbreltdækkere og togsæt.

Mvh MSS


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak