Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSBs "Plan B" (Trafikpolitik)

af Rask Ingemann Lambertsen, 16/3 2015, 21:08 (3330 dage siden) @ LasseG

I den plan mangler der en mulig omfordeling af materiel i forbindelse med elekficeringen af Lunderskov - Esbjerg. Solokørende MG-sæt kan bruges til Nivå-togene (13xx/17xx) og de derved frigjorte ET-sæt kan så bruges til intercitytogene mod Esbjerg, hvorved nogle MF-sæt frigøres til intercity- og lyntog, der kører nord for Fredericia.


Hvad med de Nivå tog der kører til/fra Sverige ? Så kan der kun kører MG uden for myldretiden.

Mest sandsynligt vil togene over Øresund fortsat skulle bestå af ET-sæt. Alternativet er, at MG-sættene udrustes med svensk ATC og at svenskerne accepterer, at der kører dieseltog til Malmö. Det tror jeg, de ikke vil, men det er bare et af de mange spørgsmål, som DSBs "Plan B" kunne have givet svar på i stedet for at efterlade til gætteværk.

Hvorfor ikke forsøge som nu at indsætte flere MG-sæt på Nordvestbanen som frigør dobbeltdækkervogne til Ringsted-tog som frigør ER til Esbjerg?

Et MG-sæt har for få siddepladser (204) til at erstatte 5-6 dobbeltdækkervogne (479-589 siddepladser). To MG-sæt kan heller ikke gøre det.

Problemet med at indsætte ET til Esbjerg er at det vil kræve en del sæt når man også skal finde sæt til Flensborg/Sønderborg-delen samt at få returløbet til at passe.

Hvorfor er det et problem? Der er MG-sæt nok at tage af, fordi DSB kun kan finde anvendelse for 36 solokørende MG-sæt i den øvrige trafik. Målt på siddepladser kan to ET-sæt erstatte tre MF-sæt, så det er heller ikke der, problemet opstår.

Både HEROS Rail og Hector Rail har vogne til rådighed. Hvorfor har man ikke fået undersøgt, om de er (eller hurtigt kan blive) egnede til kørsel i tunneller?


Man har jo i følge rapporten haft kontakt til begge.

Ja, så jeg ser det som udtryk for DSBs modvilje i forhold til at bruge lokomotiver+vogne, at man ikke sørgede for at skaffe nøgleparametre som

  • antal vogne
  • maksimalhastighed
  • tunnelegnethed
  • læsseprofil
  • antal siddepladser

når nu man fandt ud af, at der var ledige vogne.
Hector Rail har 42 vogne med en maksimalhastighed på 200 km/t, men den oplysning syntes DSB altså ikke, at Folketinget skulle have. Antager vi, at der er 60 siddepladser i hver af disse vogne (som i en rød B-vogn), er det 2520 siddepladser, som DSB ikke engang gad at kigge nærmere på. Kan vi ikke få DSBs ledelse til at stige ombord i et propfyldt tog og forklare den beslutning til passagererne?

Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Motordriftens indførelse ved DSB
Motordriftens indførelse ved DSB

I Vingehjulet 1951 nr. 2 har vi fundet denne artikel, der beskriver nogle af de genvordigheder, DSB havde med den første motorvogn ´Hønen´ i 1923 til MR-vognene der blev bygget af A/S Frichs og A/S Scandia i fællesskab.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak