Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fredericia Færgehavn og gl. station

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 20/2 2011, 14:21 (4814 dage siden)

Der var en periode før den Gamle Lillebæltsbro og MS-lyntogene, hvor der sejlede enkeltsporede færger mellem Fredericia og Strib.

Fra arkivet har jeg fundet disse 3 fotos frem, i alle tilfælde er fotografen ukendt. Jeg mener at kunne huske at jeg fik Arne Kirkeby til at identificere billederne nærmere. Han havde en enorm jernbaneviden, selv ned i de mindste detaljer.

[image]
Fredericia Færgehavn ca. 1900-1910.

[image]
Den gamle banegård i Oldenborggade ca. 1930. Bemærk bussen til højre. Bygningen ligger der den dag i dag. Bogen "Da Fredericia var færgernes by" af Poul Thiesen, kan varmt anbefales.

[image]
Færgehavnen i 1933. Det er "Dan" til venstre og "Strib" til højre. "Dan" var sammen med "Fyn" de store færger på ruten. Begge kom bagefter til Helsingør-Helsingborg overfarten.


Mvh
Claus

Fredericia Færgehavn og gl. station

af Svend, 20/2 2011, 16:29 (4814 dage siden) @ Claus E. Hansen

Der var en periode før den Gamle Lillebæltsbro og MS-lyntogene, hvor der sejlede enkeltsporede færger mellem Fredericia og Strib.

1872-1935

--
Svend

Fredericia Færgehavn og gl. station

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 20/2 2011, 18:44 (4814 dage siden) @ Svend

Ja nu tænkte jeg at der ikke skulle være så mange årstal. Mon ikke de fleste ved hvornår den Gamle Lillebæltsbro åbnede. Eftertidens interesse har naturligt nok mest samlet sig om broen og trevognslyntogene, som var virkelig nogen store ting dengang. Og for alvor var et varsel om nyere tider hos etaten.

Mvh
Claus

Fredericia Færgehavn og gl. station

af Svend, 21/2 2011, 07:01 (4813 dage siden) @ Claus E. Hansen

Det var blot det, at du anførte "en periode". Vi taler trods alt om nogle menneskealdre (i hvert fald to) og om en ikke ikke uvæsentlig arbejdsplads i byen - og i Strib.

Men emnet er interessant og den omtalte bog om overfarten og byen kan absolut anbefales!

--
Svend

Fredericia Færgehavn og gl. station

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 21/2 2011, 17:39 (4813 dage siden) @ Svend

Og går man tilbage til 1971, så udkom bogen "Strib i færgernes og jernbanens tid" af Åge Petersen. Deri er der bl.a. uddrag af logbogen fra overfarten og mange spændende billeder. Bogen handler omhandler dog også andre forhold i Strib og kommer i det hele taget godt ind på dengang byen ikke var en soveby.

Men ingen tvivl om at Fredericia-Strib overfarten betød en del for temmelig mange mennesker, og at det aldrig blev det samme igen da broen kom.

Siden har vi set noget af det samme ske i Nyborg og Korsør, da Storebæltsforbindelsen kom til. I dag er det stort set blot byer man kører igennem.

Mvh
Claus

Fredericia Færgehavn og gl. station

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 22/2 2011, 04:54 (4812 dage siden) @ Erik, My 1 2 87

Hej Erik

Du tilføjer bare billederne, der er jo også dem med præsentation af trevognslyntoget i Fredericia gl. Færgehavn. Men de må ligge langt tilbage nu.

Mvh
Claus

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak