Hej Anders.

Jeg hader ordet enmandsbetjening, vi har skudt os selv i foden.
Hvad laver vi alle taler om arbejdsløshed og samtidigt sætter vi sikkerheden over styr, tilbage før togføreren i alle tog, Fjern det forbannede begreb enmandsbetjening fra ordbogen.

Sikkerheden højest og en masse togførere som skaber tryghed og kontrollerer billetter, er der ved uheld / ulykker og kan vejlede og hjælpe de rejsende, nyder deres arbejde blandt andre mennesker.

Vores spareiver (skattelettelser) kommer i første række, men de danske fagforeninger skulle for længe siden have stoppet denne galskab.

God aften
Erling .

http://www.fyens.dk/indland/Trafikstyrelsen-om-afrevet-ben-i-togdoer-Passagerer-tager-d...

Holdningen hos Trafikstyrelsen er yderst kritisabel. "Der var også ulykker før" udtaler vicedirektør i Trafikstyrelsen Jesper Rasmussen. Forskellen på de ulykker der var før og dem der har været på det sidste er at folk er blevet livsfarligt kvæstet mod at man før blot kunne åbne dørene igen og "slippe folk fri"
Desuden burde tidligere hændelser have medført initiativer til at forbedre sikkerheden, og ikke forringe den. Sikkerhed SKAL komme før rettidighed, men desværre deler ledelsen i DSB og åbenbart også Trafikstyrelsen ikke denne holdning med lokomotivpersonalet længere.

Det er også fuldstændig vanvittigt at man har haft en instruks om INGEN visuel kontrol på Kystbanen, hverken af togfører eller lokomotivfører. Blot med visuel kontrol fra lokomotivføreren på Nørreport kunne hændelsen være undgået og i Middelfart ville det have været undgået hvis man havde togfører eller benyttet et togsæt designet til enmandsbetjening.

Er imponeret over, at en styrelse tør slå et slag for det personlige ansvar. Desværre er det dog en kamp, som er tabt på forhånd, for tiden er løbet fra det.
Den gang vi havde de røde, senere blå, Bn-vogne, blev dørlukningen respekteret i en langt mere udbredt grad end idag. For man vidste, at forsøgte man at springe på efter fløjtet, slap man nok ikke blot med en klemlus. Idag obstrueres dørlukningen et utal af gange om dagen. Der er ikke længere respekt for den slags. Hvis JEG skal med, skal JEG med, og så må toget vente på det.
Troede ikke, at jeg nogensinde skulle få lyst til at rose Trafikstyrelsen for noget. Men her synes jeg de rammer plet. Der er simpelthen en for udbredt hovedløshed blandt mange passagerer. Og nogen gange har det konsekvenser.

Mvh.
Claus

http://www.fyens.dk/indland/Trafikstyrelsen-om-afrevet-ben-i-togdoer-Passagerer-tager-d...

Holdningen hos Trafikstyrelsen er yderst kritisabel. "Der var også ulykker før" udtaler vicedirektør i Trafikstyrelsen Jesper Rasmussen. Forskellen på de ulykker der var før og dem der har været på det sidste er at folk er blevet livsfarligt kvæstet mod at man før blot kunne åbne dørene igen og "slippe folk fri"
Desuden burde tidligere hændelser have medført initiativer til at forbedre sikkerheden, og ikke forringe den. Sikkerhed SKAL komme før rettidighed, men desværre deler ledelsen i DSB og åbenbart også Trafikstyrelsen ikke denne holdning med lokomotivpersonalet længere.

Trafikstyrelsen og DSB var jo begge med til at træffe beslutningen om, at efterkontrollen af dørene ikke længere skulle ske vha. af togpersonalet, men udelukkende rent teknisk. Vicedirektøren gør blot det han skal - nemlig at støtte op overfor en beslutningen truffet i egen organisation.

Om vicedirektøren så stadig vil have samme holdning, hvis en mor med barnevogn omkommer som følge af manglende efterkontrol af dørene, kan man så tænke lidt over - men brug for en håndvask bliver der med sikkerhed.

Havarikommissionen for jernbane har den modsatte holdning af trafikstyrelsen, nemlig at manglende efterkontrol er et sikkerhedsmæssigt problem. Havarikommissionens holdning kan læses i deres rapport om ulykken på Nørreport station hvor en kvinde blev fanget i en dør.

http://www.fyens.dk/indland/Trafikstyrelsen-om-afrevet-ben-i-togdoer-Passagerer-tager-d...

Holdningen hos Trafikstyrelsen er yderst kritisabel. "Der var også ulykker før" udtaler vicedirektør i Trafikstyrelsen Jesper Rasmussen. Forskellen på de ulykker der var før og dem der har været på det sidste er at folk er blevet livsfarligt kvæstet mod at man før blot kunne åbne dørene igen og "slippe folk fri"
Desuden burde tidligere hændelser have medført initiativer til at forbedre sikkerheden, og ikke forringe den. Sikkerhed SKAL komme før rettidighed, men desværre deler ledelsen i DSB og åbenbart også Trafikstyrelsen ikke denne holdning med lokomotivpersonalet længere.

Det er også fuldstændig vanvittigt at man har haft en instruks om INGEN visuel kontrol på Kystbanen, hverken af togfører eller lokomotivfører. Blot med visuel kontrol fra lokomotivføreren på Nørreport kunne hændelsen være undgået og i Middelfart ville det have været undgået hvis man havde togfører eller benyttet et togsæt designet til enmandsbetjening.

Jernbanesikkerhed har altid været et tveægget sværd. Naturligvis skal sagesløse togpassagerer ikke udsættes for fare, hvis dørene uden varsel klapper i. Til gengæld tror jeg, at Trafikstyrelsen har en pointe i, at der i stigende grad mangler respekt for afgangssignalet. Hvis man som jeg benytter toget dagligt, oplever man ofte folk, der springer på toget længe efter, at afgangssignalet har lydt.

Sikkerhedsniveauet på jernbanen er historisk højt, og det er blandt andet det, der gør jernbanen så dyr. Tænk hvis bybusser skulle lave op til samme sikkerhedsregler som jernbanen fx mht. afgangsproceduren. Så ville der ikke køre en eneste bybus i Danmark. Temmelig tankevækkende.

http://www.fyens.dk/indland/Trafikstyrelsen-om-afrevet-ben-i-togdoer-Passagerer-tager-d...

"Det handler om, at nogle gange tager folk chancen, og det er rigtig, rigtig dumt og farligt", siger TBST...

Pudsigt nok er det en adfærd, som Banedanmark (af alle) nu nærmest tvinger mange medarbejdere til. Efter afskaffelse af frikortet, kan man til tjenesterejser bruge et erhvervsrejsekort fra Banedanmark, men KUN til den del af rejsen, som tager udgangspunkt i tjenestestedet.

Eksempel: En medarbejder med bopæl i København, men tjenestested i Roskilde, skal rejse tjenesteligt til Odense. Fra hjemmet skal anvendes privat rejsekort, hvorefter medarbejderen i Roskilde skal hoppe ud af toget - tjekke det private rejsekort ud - og tjekke ind på erhvervsrejsekortet. Samme procedure (omvendt) på hjemrejsen. Det står naturligvis én frit for at springe et tog over, hvis man er bange for manøvren. Og tjenestetiden beregnes jo kun fra tjenestestedet alligevel, så det vedkommer naturligvis ikke arbejdsgiveren, at rejsetiden dermed forlænges...

Man kan jo også vælge fremover konsekvent at komme et tog for sent til alle møder eller opgaver, hvor ovenstående manøvre er påkrævet! Det vil jeg i hvert fald gøre! :)

Allan

hvad betyder BDK? står i emnelinjen.

Hvis man er stationeret ved Banedanmark i f. eks. Aarhus og privat bor i Hadsten, kan det aldrig blive Banedanmarks problem, hvorledes medarbejderen befordrer sig Hadsten-Aarhus, hvis Banedanmark har bedt medarbejderen foretage en tjenesterejse Aarhus-København.

Det er - som det er nævnt i andre indlæg - noget man som ansat må finde sig i, når man har valgt at bo i en anden by end den, hvor man er ansat. Uanset om man er ansat i Banedanmark eller i en privat virksomhed.

Når det så er sagt: Jeg er fuldstændig enig i, at det virker molboagtigt, at medarbejderen enten skal springe et tog over eller skal drøne ud og ind i toget igen for at checke ind på firma-rejsekortet. Der må - uden at jeg umiddelbart kan finde den - kunne findes en løsning.

Tilbage til retfærdighed, moral, etik o. s. v.: Lad os lege med den tanke, at den ovenfor nævnte medarbejdere ikke skal på tjenesterejse Aarhus-København, men i stedet Aarhus-Aalborg? Hvad skrives der "på" af tjenestetid (Aarhus-Aalborg eller Hadsten-Aalborg?), hvad skrives der på selvangivelsen for så vidt angår kørselsfradrag (Hadsten-Aarhus eller intet?)