Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

DSB My 1201 (Generelt)

af Erik H, Frederikssund, 3/4 2016, 20:16 (2963 dage siden)

Jeg har kikket under DSB motorlokomotiver på dette forum.
På siden omkring DSB MY 1201 er der flere fotos. Det øverste af disse undrer mig noget, da denne maskine er under bygning, men på fronten er der allerede vingehjul samt stafferinger. På det øverste af "snuden" er stafferingerne væk. Så er det jeg tænker på, at det virker mærkeligt noget af fronten allerede er lakeret, når maskinen faktisk endnu kun består af skelettet. Der mangler sider og tag. Billedet er i følge teksten foroven taget hos Frichs i Århus i 1955.
Det var jo heller ikke ligefrem skønheden der trykkede de to maskiner 1201 og 1202, men det er en helt anden sag.

MY 1201

Med venlig hilsen
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

DSB My 1201

af Poul Andersen, 3/4 2016, 20:50 (2963 dage siden) @ Erik H

Da der var tale om en ny konstruktion af fronten i forhold til GM-MY´erne,
er det sikkert en prøvebemaling med vingehjul og stafferinger inden den endelige maling af hele vognkassen.

M.h.t. skønheden, - det var nu noget specielt, når man en sjælden gang mødte én af "de buttede" med den dybe brummende motorlyd.

Mvh.
Poul.

Avatar

DSB My 1201

af Erik H, Frederikssund, 3/4 2016, 21:05 (2963 dage siden) @ Poul Andersen

Som du kan se bor jeg i Frederikssund i Nordsjælland. Da MY 1201 og 1202 aldrig kørte øst for Storebælt, og dermed på Sjælland, så har jeg ikke hverken set eller hørt disse maskiner. Jeg synes nu også at de "rigtige" MY´erer fra NOHAB, lyder ganske godt:-)

Med venlig hilsen
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

DSB My 1201

af Peter Christensen, 3/4 2016, 20:53 (2963 dage siden) @ Erik H

Læs nu bare side 178-179 i motormateriel 7 - der står svaret på spørgsmålet.

DSB My 1201

af Gæst, 3/4 2016, 20:54 (2963 dage siden) @ Erik H

Det har nok været en farve prøve på den manglende færdig lakering på dette smukke danske lokomotiv, ærgerligt at vi kun fik disse to, men det er jo en anden sag, desværre levede B og W motorerne ikke op til deres forventninger, hvorimod alt andet var rigtig godt, særlig løbe egenskaberne var super gode.:-D

DSB My 1201

af disavelo ⌂, Herning, 4/4 2016, 08:58 (2963 dage siden) @ Gæst

Det var en mock up af fronten, som blev genbrugt.

Venlige hilsner
Søren

Avatar

DSB My 1201

af Erik H, Frederikssund, 4/4 2016, 09:53 (2963 dage siden) @ disavelo

Jeg havde også i tankerne at det var en mock up. Bl.a. på grund af de blændede lygtehuse.
Det er jo før set, bl.a. ved Københavns Sporveje, af KS 701 "Dukke Lise".

KS 701


Med venlig hilsen

Erik H

--
Erik H
[image] [image]

DSB My 1201

af a.nissen, 5/4 2016, 15:19 (2962 dage siden) @ Erik H

Man kunne også være så "spids" at formode, at det ufærdige arbejde var lavet for at kvalificere en del-betaling. :-P :-D :-D
Sådan noget er "selvfølgelig ALDRIG forsøgt i hverken jernbaneprojekter eller i offentlige IT-projekter" - vel?;-) ;-) :-D

Avatar

DSB My 1201

af Morten Beck, Græsted, 5/4 2016, 16:18 (2962 dage siden) @ a.nissen

Man skulle bare have bygget GM EMD 567C motoren ind i dem med det samme, da man kunne se B&W motorerne ikke fungerede.
Så er det lige om det faktisk ville være så let endda, det har sikkert krævet ombygning til motorstativerne og det elektriske.
Havde der været vilje til det, kunne det sikkert have ladet sig gøre, men så skulle politikerne og Hans Rasmussen se på et fejlslagent projekt der først virkede efter der kom amerikanske motorer i lokomotiverne.
Det ville jo ikke være til at bære.;-)

--
[image]


Venlig hilsen

Morten Beck

Avatar

DSB My 1201

af Erik H, Frederikssund, 5/4 2016, 16:31 (2962 dage siden) @ Morten Beck

Man kunne måske også forestille sig, at NOHAB ikke havde været så begejstrede for kun, at skulle levere motorerne, og resten så skulle bygges af Frichs i Århus, i det der jo var tale om en konkurrent til NOHAB.

Med venlig hilsen
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

DSB My 1201

af Peter Christensen, 5/4 2016, 20:01 (2961 dage siden) @ Erik H

Man kunne måske også forestille sig, at NOHAB ikke havde været så begejstrede for kun, at skulle levere motorerne, og resten så skulle bygges af Frichs i Århus, i det der jo var tale om en konkurrent til NOHAB.

Det ville aldrig ske da det ville være en overtrædelse af Nohabs "associate agreement" med GM-EMD. Så slå venligt den mulighed ud af hovedet i forbindelse med ny-bygning.
At lægge nye motorer i senere - muligt, men kors der skulle flyttes rundt på komponenter. Det kunne nemt blive lige så dyrt som et nyt lokomotiv.

Som en spas note kan det nævnes at i forbindelse med de to første MT loko (151-152) ønskede DSB en "unit-injector" a la My. Frichs forsøger at købe disse via GM, men får det svar at "disse injektorer er reserveret EMD".....der er mange måder at sige nej på.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak