Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Indvielsesdagen for den nye bane over Køge. (Generelt)

af gaest, 29/6 2017, 08:31 (2494 dage siden)

Tillad mig, jeg har kigget lidt i min krystalkugle for at se hvordan indvielsen af den nye bane over Køge til Ringsted kommer til at foregå.

Det er måske politisk og fagligt ukorrekt, men lad os nu først se hvordan det kommer til at gå.

Humor kan forekomme.

Indvielse af den nye bane Ringsted via Køge

Hovedbanegården:
Flagene vajer på Hovedbanen og de fleste andre stationer i første distrikt. På Hovedbanegården er der gjort klar til at sende indvielsestoget festligt af sted fra spor 5. Ude på Belvedere er man blevet færdige med at udsmykke indvielsestoget. Det er to sammenkoblede MR sæt. Man havde ikke andet der kunne køre. Man har gjort hvad man kunne for at toget skulle se præsentabelt ud, ikke blot nummeret, men også DSB logoet er blevet vasket rene. Resten har man søgt at dække med flag og guirlander.
Det er tid til at køre indvielsestoget til perron. Mod forventning kommer man ind i spor 8. En fremsynet sjæl har sat sedler i vinduerne på MR togenes døre hvor der står "Bestilt særtog, kun adgang for særligt indbudte" Informationstavlerne på perronen siger at toget skal køre til Nivå.
Ved spor 5 er ministeren med portefølje, transportordførere, rådgivende ingeniører, DSB og Banedanmarks ledelse, pressen, jernbaneenthusiaster, og almindeligt nysgerrige mødt op. Et IC4 tog bliver kørt til perron. Det obligatoriske røde bånd bliver spændt over spor 5, og talerne begynder. Der er valg i luften, så talerne varer lidt længere end planlagt. Informationstavlerne ved spor 5 siger slet ikke noget.
Klokken falder i slag, indvielsestoget skal køre. MR toget afgår fra spor 8 helt uden passagerer, der var ingen på perron der følte sig inviteret, eller skulle til Nivå. Røgen fra MR toget lægger sig tykt over perronerne, så ingen ved spor 5 ser det flagsmykkede tog køre. MR toget kommer dog ikke langt, for der kan ikke stilles signal til den nye bane. Det midlertidige signalsystem kan ikke finde ud af det, og det nye signalsystem kan slet ikke noget. Toget bliver stående i en sporudfletning og blokerer en tid alt trafik ud af Hovedbanegården.
Ved spor 5 fortsætter talerne. Lokoføreren i IC4 toget er noget forundret, men han har ikke fået signal, og de ævler stadig, så der må vel være en grund.
Det står klart at MR toget ikke kan køre via Køge som planlagt, så det besluttes at lade det køre via Roskilde. Da det lykkedes at få MR toget til at fortsætte, kan der nu stilles signal til toget i spor 5, få sekunder efter at den røde snor er blevet klippet over. Lokoføreren accepterer at der så alligevel var en mening med det hele, men 10 år ved banerne har lært ham ikke at forsøge at finde ud af hvilken mening. Ministeren med portefølje, de transportpolitiske ordførere, DSB og Banedanmarks ledelse, pressen, mfl stiger ind i IC4 toget som nu er temmelig fyldt op. Dette afgår fra spor 5 med nogle minutters forsinkelse.

I Roskilde:
Undrer ventende passagerer over at nogle folk fra et reklamebureau kommer løbende og begynder at sætte streamere med "Køge Nord"som dækker stationsskiltene der ellers naturligt nok plejer at vise "Roskilde"

På Køge Nord
Står en velkomstkomite og stirrer ud lags skinnerne efter det indvielsestog der faktisk skulle have været her nu. Ingen lægger mærke til en diskret togbus der gør et kort ophold foran stationen. Informationstavlerne viser ingen ting.

I Roskilde

Triller et noget rustent men dog oversmykket MR tog stille gennem stationen uden at stoppe. Straks det er passeret går folkene fra reklamebureauet i gang med at pille streamerne med Koge Nord ned, så stationsskiltene nu igen viser Roskilde.

I Ringsted
Står modtagelsekomiteen parat, i form af lokalpolitikere, et dinér transportable, et hornorkester, pressen, samt jernbaneenthusiaster klar til at modtage indvielsestoget. Der ses nu røg i horisonten, så de kører åbenbart med damp i dagens anledning. Men det står klart at indvielsestoget ikke kommer til den perron hvor modtagelseskomiteen venter, så der bliver trængsel når lokalpolitikere, pressen, hornorkester, dinér transportable, jernbaneenthusiaster, mfl alle på en gang skal over på den anden perron. Informationstavlerne skriver ikke noget.
På Køge Nord
venter man stadig på indvielsestoget, alle stirrer ud langs de nye skinner, toget må da komme lige om lidt.

I Ringsted
Er indvielsestoget nu ankommet, men udover personalet er toget tomt! Der bliver travlt ved mobiltelefonerne.

På SÆRBLADET's redaktion
Er der travlhed, meget mere end ellers. På en skærm ses et hastigt fremstillet udkast til en udhængsseddel:

POLITIKERE BORTFØRT FRA INDVIELSESTOG!

Det her kommer til at sælge. Man forventer et stort salgstal, de er travlt ved telefonerne, for man må have mere baggrundsmateriale. Mon nogen forlanger løsepenge? Men hvem vil dog betale løsepenge for nogen håbløse politikere, ledere, og ingeniører?

I Kalundborg
Står Ministeren med portefølje, transportordførerne, DSB og Banedanmarks ledelse, de Rådgivende Ingeniører, repræsentanter for entreprenørerne, og pressen på perronen. Mange af dem har fået knubs, fordi IC4 toget havde en hård ankomst på grund af at bremserne ikke kunne klare overlæs, sporstopperen og togets front havde en mindre træfning ved ankomst. Informationstavlerne viser meget passende "Pas på gennemkørende tog". Desuden har de fleste fået en kontrolafgift på 750 Kr, fordi deres invitation til indvielse af Køge-Ringsted banen ikke er gyldige til dette tog. Politikerne er forargede, selv om regningen for konrolafgifterne naturligvis ryger direkte videre til skatteyderne. Dét her poster vi ikke flere penge i! DSB og Banedanmarks ledelse, samt de rådgivende ingeniører finder at situationen taget i betragtning er det bedste de kan gøre lige så stille at forsvinde til fods fra stationen.

På Køge Nord
Står de stadig og holder udkig efter invielsestoget. Det kommer nok lige om lidt.

I Ringsted
Hygger indvielsestogets personale, lokalpolitikerne, hornorkesteret, samt pressen og jernbaneenthusiasterne sig ved dinér transportable, ellers bliver den gode mad jo ødelagt.

Indvielsesdagen for den nye bane over Køge.

af Kuld, 29/6 2017, 10:19 (2494 dage siden) @ gaest

Ha, ha, ha.
Det er sku' humor????????
Men gad vide, om ikke noget af det, kan hænde?

Indvielsesdagen for den nye bane over Køge.

af kme, 29/6 2017, 13:10 (2493 dage siden) @ gaest

Hvor en Balling og Bah(n)s(en) når man skal bruge dem!?

Avatar

Indvielsesdagen for den nye bane over Køge.

af Futfar, Kajerød, 29/6 2017, 17:27 (2493 dage siden) @ kme

:-P . Ja, lige til Olsenbanden....:-D

--
Med venlig hilsen Futfar.

Avatar

Indvielsesdagen for den nye bane over Køge.

af Futfar, Kajerød, 29/6 2017, 17:25 (2493 dage siden) @ gaest

Humor kan forekomme...
Det er vel dette århundredes største underdrivelse.. I hvert fald på dette forum!

Jeg synes, at dette indlæg, udover at være morsomt i særklasse, klart beskriver hvad der helt klart kan ske/er sket/med stor sandlighed vil kunne ske, så din krystalkugle må være særdeles "strampudset" :-D.

Med en så detaljeret beskrivelse af hændelserne på de forskellige steder, er en video faktisk overflødig! Man kan se det hele for sig!!! Takket være din detaljerede beskrivelse af togenes særlige udsmykning, og lokføreres tvivl om sporbenyttelse og venten på signal, kan man fornemme en vis frustration hos disse. Godt beskrevet!!!

Der er næppe nogen i dette forum, og andre, der ikke kan forestille sig den gengivne forestilling, med den baggrund der eksisterer i de nuværende forhold, som ikke vil kunne erklære sig enig i dine betragtninger, men så have et spinkelt håb om, at det, trods alt, forbliver et fantasiprodukt;-).

Pokkers godt skrevet, og med stor tak herfra....

--
Med venlig hilsen Futfar.

Færdiggørelse af den nye bane over Køge

af Nordexpress, 30/6 2017, 15:39 (2492 dage siden) @ gaest

Ja, det er uhyggeligt trist, at den historie faktisk er så morsom!

Jeg forventede, at indlægget ville handle om et tidspunkt for færdiggørelse af banen, for så vidt jeg kan se, er der da rigeligt meget tilbage at bygge i sammenfletningen ved Ny Ellebjerg.

For nu ikke at sige, at man overhovedet ikke er i gang med at bygge sammenfletningen/udfletningen?

Færdiggørelse af den nye bane over Køge

af steenth, 1/7 2017, 11:07 (2492 dage siden) @ Nordexpress

Jeg forventede, at indlægget ville handle om et tidspunkt for færdiggørelse af banen, for så vidt jeg kan se, er der da rigeligt meget tilbage at bygge i sammenfletningen ved Ny Ellebjerg.

Målet at broen over den nye bane skal være færdig næste år, så man ikke forsinker det projekt. Resten kommer senere

For nu ikke at sige, at man overhovedet ikke er i gang med at bygge sammenfletningen/udfletningen?

Der er kommet en tårnkran på området - og den kan ses af dette luftfoto: https://bane.dk/-/media/Bane/Borger/Baneprojekter/Koebenhavn_Ringsted/Niveaufri-udfletn... Ved Vigerslev Alle er de ved at flytte rundt på ledninger.

Indvielsesdagen for den nye bane over Køge.

af jernbane tosse, 2/7 2017, 16:23 (2490 dage siden) @ gaest

Den nye bane over køge blir en kæmpe fiasko, hvis de rejsende tror at de kommer hurtigere frem tror de fejl. Det blir det samme, korte stammer som er overfyldte, air condition som ikke virker, elendig og uforskammet tog personale, og stadig stigende skatter og billet priser. Danmark er håbløst bagefter, den gamle forbindelse har været en flaskehals i mange på pga kun 2 spor. Enten er der signal problemer eller sporskifte problemer, eller der er frost på skinnerne, det blir stadig det gamle samme problem, bare vent og se.

Indvielsesdagen for den nye bane over Køge.

af Ib Jensen, 2/7 2017, 18:10 (2490 dage siden) @ jernbane tosse

Den nye bane over køge blir en kæmpe fiasko, hvis de rejsende tror at de kommer hurtigere frem tror de fejl. Det blir det samme, korte stammer som er overfyldte, air condition som ikke virker, elendig og uforskammet tog personale, og stadig stigende skatter og billet priser. Danmark er håbløst bagefter, den gamle forbindelse har været en flaskehals i mange på pga kun 2 spor. Enten er der signal problemer eller sporskifte problemer, eller der er frost på skinnerne, det blir stadig det gamle samme problem, bare vent og se.


Man er nok i godt humør i dag. Er der slet ikke noget positivt at sige om jernbanen?

Indvielsesdagen for den nye bane over Køge.

af jernbane tosse, 2/7 2017, 19:31 (2490 dage siden) @ Ib Jensen

Jeg er ikke sur. Jeg pendler til daglig med DSB, men de leverer ikke den service til kunderne de skal, bare prøv at kigge på trustpilot. Jeg synes at DSB var en fantastisk virksomhed i 70'erne 80'erne 90'erne, der var personlig betjening, jobs til alle, der var DSB's Gods, DSB havde deres eget varemærke. Idag udlicitere de driften til private aktører som driver den dårligt, og regningen ender hos pendlerne ved stigninger på biletter. Alle rejse centre er lukked der er ingen personlig betjening mere, det er erstattet af billet automater, det er jo jobs der forsvinder, mennesker koster penge, de skal have løn, gode arbejds vilkår pension, det sparer topcheferne på inde i DSB ved at lukke rejse centrene og opsætte billet automater, i kan jo bare se hvor mange billet automater der allerede er inde på kbh. Det eneste der ikke bliver sparet på er topchefernes løn inde i DSB, og de driver det dårligt, og pendlerne bliver straffet.

De har jo haft masser af tid til at løse flaske halsen, hvis der er signal problemer eller sporskifte eller hvad ved jeg så bryder hele systemet sammen ved nørreport, hvis der er en køreledning der er faldet ned ved slagelse stopper den alt trafik, fordi der kun er to spor fra kbh og til korsør. Danmark er et lille land og det mærkes ved den struktur jernbanen har i danmark. Vi er håbløst bagefter andre lande, man kan ikke køre med eltog til nordjylland, feks helt til fredrikshavn, fordi den strækning ikke har master til eltog, og desuden også har jernbane overskæringer, vi er altså i år 2017.


Det hjælper ikke en disse at bygge en ny jernbane over køge ? hvad skal der køre af materiel, det skal jo gå lidt hurtigt ? man kan jo ikke køre med ic4 som ikke kan køre ?

Indvielsesdagen for den nye bane over Køge.

af Rasmus Nielsen, 2/7 2017, 21:38 (2490 dage siden) @ jernbane tosse

Når du nu er så utilfreds med DSB, synes jeg du bør finde andet transportmiddel, f.eks. en cykel, for så bestemmer du selv både hastighed og service.

Rasmus N.

Avatar

Indvielsesdagen for den nye bane over Køge.

af gaest, 2/7 2017, 22:01 (2490 dage siden) @ Rasmus Nielsen

Når du nu er så utilfreds med DSB, synes jeg du bør finde andet transportmiddel, f.eks. en cykel, for så bestemmer du selv både hastighed og service.

Rasmus N.

Vi betaler alle til gildet, uanset om vi kører med tog ele rej. Derfor må vi også alle have ret til en mening.
Der var engang hvor DSB var en foregangsvirksomhed, men sådan er det ikke mere. Mange vil gerne give opsplitning skylden for det hele, men det var allerede begyndt så småt at falde fra hinanden i slutfirserne ot starten af halvfemserne, før nogen havde splittet noget op.

Det er et faktum at DSB lider af kronisk materielmangel, derfor de overfyldte og for korte tog. For en pendler der skal med tog to gange om dagen kan jeg godt forstå det er et irritationsmoment med overfyldte tog, trætte passagerer, defekte klimaanlæg og meget mere. Forestil sig at have det som arbejdsplads!
Jeg oplever også ofte DSB personale der er uforskammede, eller direkte konfliktsøgende. Det hører virkelig til sjældenhederne i busserne. Derfor kører je ggladeligt hellere en halv time længere i bus, end at tage med et tog der måske slet ikke kører, eller er overfyldt, og personalet er i krigshumør.

For jernbaneenthusiaster er tog altid godt, uanset hvor tosset det kører. Det er altid nogen andres skyld. Politikerne... De har ellers postet mange penge i jernbanerne i de seneste år, men hvad har de fået ud af det? IC4, og et signalsytem der er på vej i samme retning.
Letbanen i Århus må da blive en succes, for den kører da på skinner! Ja, men den kommer til at koste en del buslinjer livet, så der er mange der får en meget længere tur ud af det. Cykelmedtagnng er en umulighed, og Letbanen giver ikke passagererne på Grenåbanen eller Odderbanen noget de ikke havde i forvejen, måske tværtimod. Men vi får se.
Mit gæt er at man for skams skyld slider de letbanetog op man har i Århus, når de en dag skal udskiftes, bliver en del letbanetraceer asfalteret, og bliver busbaner i stedet, andre bliver til cykelstier...

Indvielsesdagen for den nye bane over Køge.

af jernbane tosse, 3/7 2017, 03:21 (2490 dage siden) @ Rasmus Nielsen

Der er jo også grund til at være utilfreds med DSB. Stadig stigende billet priser og dårligere service for hvert åe der går. En cykel er fint nok, men jeg skulle gerne hurtigt frem. En bil gør det bare værre, den koster mere i brænd stof, afgift, forsikring, og man kan aldrig få en pakerings plads plus man bliver jagtet af parkeringsvagter, og politi som kun kræver en ting, nemlig at krasse så mange bøder ind som muligt. Men det kunne godt være det ender med at jeg køber en cykel, og må finde en cykel rute ind til byen.

Indvielsesdagen for den nye bane over Køge.

af HLA07, 3/7 2017, 07:11 (2490 dage siden) @ jernbane tosse

Flyt til Jylland, maaske endda til Nordjylland, der er ingen stresset og vi glaeder os til at NJ begynder at koere lokal tog til august


Sabotage mod Maskindepot Gb
Sabotage mod Maskindepot Gb

I oktober 1944 udførte danske sabotører en vellykket sabotageaktion mod Maskindepotet på Københavns Godsbanegård, hvor en række lokomotiver blev sat ud af spillet. Lars Christensen fortæller her om den dramatiske nat.

Læs mere
DSB MT102 1

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak