VI kan læse fx på ing.dk at installationen af ETCS onboard er vanskelig, bl.a. fordi det er DSBs tog og Alsthom ikke har adgang til tilstrækkeligt detaljeret dokumentation af togene.

Er det muligt her på siet at fortælle hvorfor/hvordan installationen af ETCS onboard er mere kompleks en ATC onboard?
Hvordan foregik installationen af ATC onborad i ikke DSB enheder?
Hvor mange forskellige varianer er der af den installation?

Og hvordan har man løst den lignende opgave hos SBB?

.
Det gør måske det hele nemmere, at SBB ikke er opdelt. SBB er (også) stadig infrastrukturforvalter.

VI kan læse fx på ing.dk at installationen af ETCS onboard er vanskelig, bl.a. fordi det er DSBs tog og Alsthom ikke har adgang til tilstrækkeligt detaljeret dokumentation af togene.

Er det muligt her på siet at fortælle hvorfor/hvordan installationen af ETCS onboard er mere kompleks en ATC onboard?
Hvordan foregik installationen af ATC onborad i ikke DSB enheder?
Hvor mange forskellige varianer er der af den installation?

Og hvordan har man løst den lignende opgave hos SBB?

I Sverige måste i varje fall den som äger tågen, både ansvara för och betala för installationen av ETCS ombord. Det kostar cirka 10 miljoner SEK för den första av en serie och runt 2-3 miljoner styck för identiska exemplar av serien. Banverket, senare Trafikverket sa att ETCS krävs för Botniabanan (den första med ETCS i Sverige 2010) och vi betalar inte. Ska ni köra där får ni fixa det. EU betalar sa de, men under 1 miljon. Västerbottens och Västernorrlands regioner klagar på att de fått betala utvecklingen av ETCS, troligen inte deras ansvar. Godstågsbolagen sa vi betalar inte sådana summor. Så det har gått väldigt lite godståg på Botniabanan, som byggdes särskilt med tanke på godstrafik.

VI kan læse fx på ing.dk at installationen af ETCS onboard er vanskelig, bl.a. fordi det er DSBs tog og Alsthom ikke har adgang til tilstrækkeligt detaljeret dokumentation af togene.

Det ligner ud fra artiklerne, at samarbejdet imellem DSB, BDK og Alstom ikke er specielt godt. Ellers burde det ikke tage så langt tid at få det design på plads.

Er det muligt her på siet at fortælle hvorfor/hvordan installationen af ETCS onboard er mere kompleks en ATC onboard?

Det fylder mere.... så der skal skaffes plads til udstyr - dvs computer og skærm til lokomotivfører.

Hvordan foregik installationen af ATC onborad i ikke DSB enheder?
Hvor mange forskellige varianer er der af den installation?

Det for hver litra.

Og hvordan har man løst den lignende opgave hos SBB?

Det er et problem specielt med gamle materiel, som ikke er forberedt til ETCS, at få det mobile udstyr ind i de forskellige togtyper.

VI kan læse fx på ing.dk at installationen af ETCS onboard er vanskelig, bl.a. fordi det er DSBs tog og Alsthom ikke har adgang til tilstrækkeligt detaljeret dokumentation af togene.

Er det muligt her på siet at fortælle hvorfor/hvordan installationen af ETCS onboard er mere kompleks en ATC onboard?
Hvordan foregik installationen af ATC onborad i ikke DSB enheder?
Hvor mange forskellige varianer er der af den installation?

Og hvordan har man løst den lignende opgave hos SBB?

.
LHB er en del af Alstom så for S-togenes vedkommende burde der ikke være det store problem med dokumentation - det gælder selvfølgelig ikke for Siemens/ATC-samspillet.

Måske er det bare et problem med CBTC i den udgave som Banedanmark ønsker? Det er jo altid nemt at skyde skylden på eksisterende infrastruktur og ditto tog, når man drømmer sig til et nyt system, som med næsten garanti ikke passer ind i den virtuelle verden som man drømmer nye systemer ind i, når man bestiller dem.