Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne. (Generelt)

af Hedegaard, 2/1 2018, 16:27 (2305 dage siden)

Jeg var på ferie i Stockholm sidste uge med min bedre halvdel og havde valgt at benytte mig af Snälltåget's billige billetter fra Malmö.
Da jeg ankom til stationen var jeg overrasket over at se, at der holdt en vognstamme med en meget smal profil (i forhold til svensk standard), og først troede jeg at man havde indsat Bc-t på den afgang, da de til tider benyttes som ekstra-materiel eller som reserver for de svenske vogne.

Men ved nærme inspektion kunne jeg konstatere at der var tale om tyske vogne, af serien Bm235.
Efter hvad jeg har læst er der tale om en samling vogne, som i en periode gjorde tjeneste hos de hollandske statsbaner inden de blev solgt til Snälltåget, som fik dem totalt-renoveret.
Der er således tale om en fuldkommen ny vogn indvendig, såvel som udvendig.

Jeg havde desværre ikke mit gode kamera med, men fik taget nogle billeder med mobilen.

Er virkelig betaget af hvordan de private selskaber i Sverige formår at udnytte brugt materiel.

[image]

[image]

[image]

[image]

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne.

af bastholm, 2/1 2018, 19:48 (2305 dage siden) @ Hedegaard

Har du nogen ide om hvorvidt I kørte 160 km/t eller 200 km/t?

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne.

af Jan Lundstrøm, 2/1 2018, 20:53 (2305 dage siden) @ bastholm

200 km/t

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne.

af Hedegaard, 4/1 2018, 10:25 (2304 dage siden) @ Jan Lundstrøm

Ja, det var 200 km/t

Må indrømme at de vogne ikke ligger lige så godt på sporet som X2000. I hvert fald var det lidt af en kamp at komme op til restaurantvognen pga de mange kurver på strækningen. Der synes jeg at X2000 virker mere stabil i fart.

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne.

af caprani ⌂, København, 6/1 2018, 09:28 (2302 dage siden) @ Hedegaard

Ja, det var 200 km/t


Jeg er faktisk overrasket over, at dette vognmateriel, på de pågældende strækninger, tillades fremført med over 160 km/t.
Idéen med krængeteknologien i X-2000 er jo netop, at gøre det komfortabelt at gennemkøre de pågældende strækninger med den fart. Det kan ikke føles synderligt trygt med materiel uden krængeteknik.
Selv foretrækker jeg klart X-2000, men var faktisk undervejs med Snälltoget en enkelt gang for en del år siden. Her var toget dog tre kvarter langsommere om ruten Malmö-Stockholm, grundet lavere gennemsnitshastighed (som så sidenhen må være blevet sat op).

--
Bedste hilsner......

-Klaus

[image][image]

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne.

af jmp ⌂, Vejle, 6/1 2018, 14:25 (2302 dage siden) @ caprani

Fordi materiellet kan og må køre 200 km/t, betyder det ikke, at toget kører 200 km/t hele vejen!

Jeg kender ikke specifikt de svenske forhold; men det er normalt, at der er kurver, hvor tog med krængeteknik må køre hurtigere end konventionelle tog.

Jan

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne.

af caprani ⌂, København, 6/1 2018, 18:34 (2301 dage siden) @ jmp

Jeg kender ikke specifikt de svenske forhold; men det er normalt, at der er kurver, hvor tog med krængeteknik må køre hurtigere end konventionelle tog.

Jeg tror også at det på daværende tidspunkt var noget med, at de anvendte Siemens Taurus lokomotiver, ihvertfald i Sverige, var godkendt til en ret meget lavere hastighed, end de af fabrikken (og på vognkassesiderne) opreklamerede 243 km/t (vistnok 160). Jeg husker det ikke konkret.

Der er ret mange kurver på turen til Stockholm, som jeg har kørt mange gange som passager. Derudover er en given kurvehastighed i høj grad noget med passagerkomfort, og har ikke så meget med sikkerheden at gøre. Maskinenheden på X-2000 krænger eksempelvis ikke, modsat styrevognen og resten af stammen. Det er der overhovedet ingen problemer med, endskønt det ikke ville overraske mig, om de stedlige førere mestendels har udviklet en forkærlighed for at køre fra styrevognen (der er heller ingen støjende køleblæser at høre på ;-) )

--
Bedste hilsner......

-Klaus

[image][image]

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne.

af mrkoster, 6/1 2018, 19:46 (2301 dage siden) @ caprani

Det er kun på en lille del at der køres 200 km/t - netop pga kurverne og det at vognene ikke krænger i kurverne som gør at der ikke er samme STH i kurverne.

Største del af turen foregår stadig med 160 km/t og derfor er Snälltåget fortsat en anelse længere om turen M-Cst-M end SJ.

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne.

af bth, 3/1 2018, 08:50 (2305 dage siden) @ Hedegaard

Men ved nærme inspektion kunne jeg konstatere at der var tale om tyske vogne, af serien Bm235.
Efter hvad jeg har læst er der tale om en samling vogne, som i en periode gjorde tjeneste hos de hollandske statsbaner inden de blev solgt til Snälltåget, som fik dem totalt-renoveret.
Der er således tale om en fuldkommen ny vogn indvendig, såvel som udvendig.

Hej!

Disse vogne tilbragte en del tid hos HectorRail AB inden de kom til Snälltåget for istandsættelse.

http://www.hectorrail.com/2013/03/26/hector-rail-buys-42-passenger-coaches-for-200-kmh/

/Bjørn

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne.

af Jens Hansen, 3/1 2018, 09:47 (2305 dage siden) @ bth

Så kan vi vel kun imødese at private operatører finder ud af køre København - Odense og når der er elektrificeret til Aarhus, også derop. Det må der da være basis for.

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne.

af bth, 3/1 2018, 17:18 (2304 dage siden) @ Jens Hansen

Så kan vi vel kun imødese at private operatører finder ud af køre København - Odense og når der er elektrificeret til Aarhus, også derop. Det må der da være basis for.

Jamen hvis en privat virksomhed kan strikke en god businesscase sammen så er jeg sikker på at der står en Jernbanevirksomhed klar til at levere trækkraft og personale :-)
Men inden vi i bar iver bilder os ind at noget sådan er lige rundt om hjørnet er der temmelig mange delprojekter der skal falde på plads først. Også her er gummihjulsbranchen forfordelt helt ud i det ekstreme.

/Bjørn

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne.

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 4/1 2018, 11:34 (2304 dage siden) @ bth

Men inden vi i bar iver bilder os ind at noget sådan er lige rundt om hjørnet er der temmelig mange delprojekter der skal falde på plads først.

...ikke nødvendigvis :-)

/Lasse

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne.

af bastholm, 4/1 2018, 14:12 (2304 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Men inden vi i bar iver bilder os ind at noget sådan er lige rundt om hjørnet er der temmelig mange delprojekter der skal falde på plads først.


...ikke nødvendigvis :-)

/Lasse

Lasse, det svar bliver du nød til at uddybe. :-)

Hvis Snälltoget skal til Odense, så er der vel en del organisation, end del teknik og mange godkendelser der skal overstås først?

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne.

af mrkoster, 4/1 2018, 23:44 (2303 dage siden) @ bastholm

Der er garanteret en del godkendelser der skal klares først, men måske ikke umuligt indenfor en overskuelig fremtid..

Såvidt vides er overvejelserne i drømmene...

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne.

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 5/1 2018, 11:36 (2303 dage siden) @ bastholm

Lasse, det svar bliver du nød til at uddybe. :-)

Jeg skal nok lige præcisere, at jeg ingen forbindelse har til Snälltåget, der jo som bekendt ikke kører med "mine" produkter :-) Jeg kender derfor ikke itl deres planer, og ved ikke engang om deres nye vogne egentlig kan tunnelgodkendes i Danmark (?)

Jeg referer derimod til den interesse fra "flere andre", der er på at etablere "alternativer" til DSB og Fjernbusserne på Hovedstrækningerne. Tidshorisonten er naturligvis forbundet med elektrifcieringen, og de praktiske ændringer som EUs fjerde jernbanepakke medfører ift. strukturen i jernbanesektoren.

"De andre" nævner Danmark som et oplagt marked, fordi folk "har prøvet at bruge toget før", Rejsekortet kan anvendes som billetsystem, Storebæltstaksten nedsættes, og der er "rum" til at indføre alternativer med anden komfort, anden rejsehastighed og anden billetpris.

/Lasse

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne.

af mrkoster, 6/1 2018, 10:19 (2302 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Vognene er forberedt til kørsel i Danmark, ligesom de også er forbedredt til en lille håndfuld andre landes kørestrøm.
Vogne vil uden problemer kunne godkendes til tunnel, da de er blevet modaniseret med blandt andet dette i mente..

Dog kan jeg ikke forestille mig at Snälltåget skulle være interesseret i benyttelse af Rejsekortet.

På rejse med Snälltåget's "nye" vogne.

af steenth, 6/1 2018, 10:58 (2302 dage siden) @ bastholm

Hvis Snälltoget skal til Odense, så er der vel en del organisation, end del teknik og mange godkendelser der skal overstås først?

Når de har fx svensk licenser (eller i et andet EU-land), så er det lettere at kører i Danmark. Man behøver ikke en større danske organisation end det er nødvendig af praktiske årsager. Fx SJ og Hector Rail er jo svenske virksomheder, som kører i Danmark...


MK-FK Statsbanernes nyeste motorvognstype
MK-FK Statsbanernes nyeste motorvognstype

Den 15. maj 1943 skrev Maskinchefen ved DSB - Civilingeniør Hedegaard Christensen - denne artikel om statsbanernes nye motorvogn litra MK til bladet Ingeniøren. Det første togsæt af litra Mk-FK blev leveret fra Frichs og Scandia samme år.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak