Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hollansk pakvogn med knækkede sider. (Generelt)

af Stig Lund-Hansen, 20/1 2018, 11:18 (2288 dage siden)

I Holland Scandinavien Express medgik en NS pakvogn med knækkede sider. I diverse bøger og billeder er vist og beskrevet, både den 4 skydedørs og den 6 skydedørs model. Hvilken var den mest benyttede?

Hollansk pakvogn med knækkede sider.

af Niels Munch, 20/1 2018, 20:24 (2288 dage siden) @ Stig Lund-Hansen

Hej Stig,

Her kan du finde lidt info om typen "Stalen D": http://langsderails.nl/index_bagagerijtuigen.htm .

Det var kun et fåtal af serien på 40 vogne, der var indrettet til international trafik, hvorimod alle 5 af den anden serie var. Se evt. nærmere i bøgerne om "International trafik via ...".

M.v.h.
Niels

Hollansk pakvogn med knækkede sider.

af Mo 568, 22/1 2018, 22:42 (2286 dage siden) @ Stig Lund-Hansen
redigeret af Mo 568, 22/1 2018, 22:54

Rejsgodsvogne som skal anvendes i international trafik skal have sidegang og rejsegodsrummet skal kunne aflåses af hensyn til toldgods. De korte NS Stalen D rejsegodsvogne med fire døre havde ikke sidegang fra fødslen, men nogle vogne blev efterhånden ombygget så de fik sidegang og kunne anvendes i internationel trafik.
Jeg har en stor passion for international trafik epoke IIIb og har haft stor fornøjelse af denne hjemmeside: http://seinarm.nl/Staal/StalenDbagagewagens.aspx
Siden er desværre på Hollandsk, men med Google Translate går det fint. Siden er en guldgrube af information om NS epoker III vogne og der kan du blandt andet læse hvornår og hvilke af de korte NS Stalen D vogne som blev ombygget og omnummereret.
I den sidste periode hvor Skandinavien Holland Express kørte blev der anvendt indlejde DB personvogne af typen ABüm og Büm til erstatning for NS A7700 (1kl.) med 8 vinduer, B7851-58 (2kl.) med 8 vinduer, disse vogne var nedklassificerede A vogne, og endelig B7800 (2kl.) med 9 vinduer, disse vogne var de oprindelige C7800 (3kl.) vogne.
De hollandske Plan vogne havde på det tidspunkt set bedre dage, efter mange år i international trafik. Rejsegodsvognen derimod var helt til driften blev indstillet fra NS og den koret type med fire døre. Se dette link, hvor Skandinavien Holland Express kører ombord på færgen i Puttgarden i 1976: https://www.youtube.com/watch?v=NCEIgZvzLyI
Jeg har ikke verificerede informationer om præcis hvornår driften med den lange rejsegodsvogn med 6 døre udgik af trafikken til Danmark. Optagelsen er fra 1976 så de har ikke kørt til Danmark efter dette tidpunkt. De lange vogne blev udrangeret i 1978. enkelt af de korte levede helt til 1981. Der er bevaret en af de lange vogne med 6 døre (D 7521) som museumsgenstand på Jernbanemuseet i Utrecht. Den vogn som har været benyttet mest og i den længste periode er derfor formentlig den lange med 6 døre.

Fortsat god aften
Thomas Albøg Olsen alias Mo 568

Hollandsk pakvogn med knækkede sider.

af Stig Lund-Hansen, 23/1 2018, 13:10 (2285 dage siden) @ Mo 568

Tak til begge for fine svar og henvisninger.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak