Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

MR som arbejdsplads (Jernbanen i dag)

af Gert, Aalborg, 24/3 2018, 18:08 (2225 dage siden)

Nu da MR er i fuld gang med at blive udfaset, så kunne jeg da godt lide at høre lidt om, hvordan den var som arbejdsplads set fra førerpladsen.

Gegrt

MR som arbejdsplads

af Jimmy, 25/3 2018, 10:50 (2224 dage siden) @ Gert

Ingen tvivl om da MR-togene dukkede op sidst i 1970erne at det var et stort fremskridt rent førerrumsmæssig i forhold til de aldrende GM-lokomotiver og MOerne. Både betjeningsmæssig, udsigtforhold bedre varme i førerrum m.m.

Især blev de bedre da de fik klimaanlæg i førerummene, da der kunne være en hel sauna om sommeren.

Men med tiden blev de jo også slidt og manglende vedligehold, så de fik utætte sidevinduer, træk ind under førerbordet, manglende varme om vinteren. Det er sket flere gange at et MR-tog er blevet meldt nedbrudt på grund ingen varme i førerummet. Skal også hilse at sige har man først en gang kørt med en MR uden varme i førerrummet om vinteren, så gør man det aldrig mere.

Skal nu siges de har en rigtig god førerstol....

MR som arbejdsplads

af Jan Lundstrøm, 25/3 2018, 11:26 (2224 dage siden) @ Jimmy

MR har et dejligt lyst førerrum og næsten igen støj, er stadig blandt de mest støjsvage førerrum ved DSB, og så ligger en MR (for det meste da) rigtigt godt i sporet.
De største ulemper var det manuelle arbejde ved til- og frakobling (specielt om vinteren med sne og is på fronterne og stive trykluftslanger) samt de tunge multipelkabler.
Og så naturligvis røgen fra dieselmotorerne!

En MR er også et ret simpelt køretøj, så det er meget sjældent de ikke kan køre videre, også fordi der er to (næsten) uafhængige motorvogne.

Jeg har med glæde kørt MR i snart 13 år, men da også oplevet førerrum uden varme, utætte førerrum og om sommeren førerrum hvor man ikke kunne lukke for varmen, men i sidstnævnte tilfælde kunne man heldigvis lukke en hane under toget.

lidtMR som arbejdsplads

af Bent Jensen, 25/3 2018, 11:52 (2224 dage siden) @ Jan Lundstrøm

Lidt væk fra emnet, men da jeg arbejdede ved Lyntogsremisen for en del år siden,var der på grund af nedbrud på et MA lyntog,MR tog istedet for lyntogsdelen fra Struer over Esbjerg til København MR (meget kold vinteraften og masser af sne).


Med venlig (MR) hilsen

Bent Jensen (Gadstrup )

Avatar

lidtMR som arbejdsplads

af Gert, Aalborg, 26/3 2018, 00:48 (2224 dage siden) @ Bent Jensen

Tak for svarene som giver mig et indblik i toget som arbejdsplads. det synes jeg ofte at det bliver glemt.
Jeg har tit tænkt på en MO med det smalle førerrum, taburetten og larmen - noget der ikke giver mig en opfattelse af en rar arbejdsplads.
Sådan har hver maskine garanteret sin historie.

Gert

lidtMR som arbejdsplads

af Jimmy, 26/3 2018, 10:35 (2224 dage siden) @ Gert

Før i tiden når man byggede/konstruerede lokomotiver og motorvogne tænkte man ikke på lokomotivførens/motorførens arbejdsforhold. Udsigtforhold, larm m.m. Det begyndte vel først i 1950erne så småt da man byggede de første MY-lokomotiver at man samtidig byggede en model af førerhuset i træ.

Rangerende man med Ardelt, MT og MH og til dels med MY; MX og MZ uden rangerradio, var det klart bedst at stå op hvis man skulle kigge ud af sidevinduet samtidig med rangeringen, da man ellers skulle sidde skævt med vrid i ryggen.

Jernbanebøger

På Sporet af 2019

På Sporet af 2019. Pris 240 kr.

Læs mere
Motordriftens indførelse ved DSB
Motordriftens indførelse ved DSB

I Vingehjulet 1951 nr. 2 har vi fundet denne artikel, der beskriver nogle af de genvordigheder, DSB havde med den første motorvogn ´Hønen´ i 1923 til MR-vognene der blev bygget af A/S Frichs og A/S Scandia i fællesskab.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak