At det ikke er billigt at elektrificere, kommer næppe bag på nogen, ligesom kørestrømsanlæggenes visuelle påvirkning på miljøet kan opfattes som problematisk.

Derfor er det interessant at følge mulighederne i alternative energiformer, f.eks. udviklingen af hydrogen-tog, som her:

Jeg synes der er ide i at lave batteritog i LINT41- og Desiroklassen. I modsætning til el-biler er el-tog lige til højrebenet fordi man har stationære anlæg allerede i modsætning til at det er håløst at bo på 4. sal på Stenbroen og have el-bil.

Der er jo ingen der siger at togbatterier skal være af Li-ion typen. Mere indlysende er vanadium-flow batterier hvor toget "tanker" en væske på remissen (lige som diesel) mens det stationære anlæg regenerer den aftappede væske. Væsken kan genbruges i årtier og degenerer ikke. Optankning tager ikke længere tid end diesel, i modsætning til opladning af Li-ion, der tager timer. Væsken er ikke engang ret dyr. Men den fylder noget mere end Li-ionbatterier.

At det ikke er billigt at elektrificere, kommer næppe bag på nogen, ligesom kørestrømsanlæggenes visuelle påvirkning på miljøet kan opfattes som problematisk.

Endvidere er elektrificeringen også fordyrende for vedligeholdelsesarbejder på strækningerne. Alene det at der skal foretages kørestrømsafbrydelse og køreledningen fysisk skal jordes gør at der skal en ekstra elektriker med ved hvert arbejde, der kræver kørestrømsafbrydelse som f.x. ved vedligeholdelsesarbejder på broer.

Jeg hører argumentet med den 'visuelle påvirkning på miliøet' af og til, mest fra angelsaksisk retning (hvilket allerede næsten diskvalificerer det...), og jeg har problemer med at forstå det. Hvis du mener æstetikken, ja hvis bygherren vælger det 'forkerte system', så må det være:

Men et slank system

kan jeg ikke se har sådan en virkning.

(2. foto: Von Smial in der Wikipedia auf Deutsch - Eigenes Werk (Originaltext: Eigenes Foto.), CC BY-SA 2.0 de, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=3821743)

Nyt fra Sverige:
https://www.eurailpress.de/news/bahnbetrieb/single-view/news/eu-kommission-schweden-dar...

Lidt dovent har jeg Google-oversat teksten til dansk:

EU-Kommissionen: Sverige har lov til at fremme godstrafikken på jernbanen
2018/04/23

EU-Kommissionen har fundet en svensk støtteordning til fremme af skiftet fra godstransport til godstransport ad landevej i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.
I Sverige handles ca. 40% af godstrafikken ad vej, 40% med vand og lidt over 20% med jernbane. Den nye forordning har et samlet budget på 563 mio. Kr. (Ca. 56 mio. EUR), løber indtil 2019 og har til formål at øge jernbanetransporten. Støtten ydes i form af et tilskud til jernbanevirksomheder, der transporterer varer, med det formål at kanalisere en del af ydelsen til slutbrugerne og give dem incitamenter til at skifte til jernbane. (Wkz / cm)

I al uvidenhed:

Kunne Danmark, hvis vi ville, påbyde, at al godstransport over X kilometer skulle foregå på (elektrificeret) jernbane?

Kunne Danmark, hvis vi ville, forbyde al godstransport over X ton pr landevej fra fredag kl 14 til mandag kl 5? (A la Schweiz)

Kunne Damark, hvis vi ville, yde et tilskud pr ton-km til godstransport på (elektrificeret) jernbane? Og hvis vi allerede gør, kan det så hæves betragteligt?

Ovenstående spørgsmål skal (naturligvis) ses i relation til eventuelle EU-regler, som vi har tilsluttet os.

I Frankrig har jeg slet ingen link til projektet om førerløse lokaltog. Men her arbejder man (ligesom man vist nok også gør i England) på at tillade førerløse tog på sidebaner uden linieblokanlæg. Altså en "et lille tog der kører fra A til B og vender", og hvor der kun er signalanlæg på station A, hvor der er togskifte til større forbindelser. Et sådant koncept kunne givetvis anvendes på Billund og Aalborg Lufthavns banerne, hvis man virkelig ville. Kombineres konceptet med briternes forsøg på en ny norm for spor til 70 km/t med lavt akseltryk, så vil man måske kunne indføre et "førerløst enkelt skinnebus koncept" mellem Rødekro - Aabenrå, Haderslev - Vojens og Nykøbing F - Gedser....eller i al fald kunne få nogle andre tal at regne på, for at se, om det ville give mening...(Reelt vil "skinnebussen" formentlig være en førerløs sporvogn (32-42 meter), men der er næppe beslutningstagere, der vil blive taget alvorligt, hvis de foreslår etableringen af en letbane mellem Rødekro og Åbenrå med een sporvogn....

Så din drøm er ikke helt utopi. Jernbanen ventes helt generelt at være i vækst de næste mange år - det er bare ikke rigtig slået igennem herhjemme endnu....

/Lasse

Med den nuværende borgmester, og største delen af byrådet, bliver det ihvertfald ikke til noget med en letbane Rødekro-Aabenraa. Borgmesteren vil have jernbanen fjernet fra Banegården og op til Vestvejen, og banedæmningen gravet væk. Der skal så anlægges en parkeringplads foran banegården (ud mod Løgumklostervej) og der skal erhvervs/bolig udvikles ved Lille Kolstrup området ( har selv diskuteret det med ham). Aabenraa kommune ejer nu hele strækningen efter en byttehandel med Banedanmark og kan således selv bestemme hvad der skal ske med banen. Desuden koster det, ifølge en undersøgelse fra Haderslevbanen, som byrådet har fået lavet, 150-200 mio. kr. pr. kilometer ( 1,050 - 1,400 mia Rødekro-Aabenraa) at anlægge en letbane inkl. togmateriel, hvilket nok heller ikke ligefrem fremmer sagen.

J.C.
Aabenraa

Nyt spørgsmål: i hvor høj grad har englændernes undladelse - bevidst eller ej - af at tilpasse engelsk fritrumsprofil til europæisk standard - selv blot til enkelte strækninger - og den deraf følgende tvangsmæssige omladning af jernbanegods til kontinentet ført til manglende industriel integration med kontinentet og derefter en generel følelse i England af at integration med Europa ikke lønner sig (og dermed til Brexit)?

Hvor skulle de omlader gods? Deres godsvogne kan godt køre rundt i resten af Europa uden omladning.....

Tilpasning til frirumsprofil er ret dyrt. De har fokus på at få plads til transport af containere. Så de har ikke behov til den slags transport for profilen GB.