Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Forskellige bemalinger af 2. gen S-tog (Generelt)

af 1993matias ⌂, KH, 23/5 2018, 20:18 (2165 dage siden)
redigeret af 1993matias, 23/5 2018, 20:42

Hejsa,

Jeg er i gang med at lave 2. generations-S-tog til et jernbanesimulationsprogram kaldet BAHN. Her er grafikken 2D fra siden og forfra/bagfra, rimeligt enkelt at tegne op. Sagen er, at jeg har svært ved at finde en fyldestgørende oversigt over de forskellige bemalinger, de har kørt rundt i. Her tænker jeg på cykel-mærker, reklamebemaling og så det der specielle hvide s-tog - har der været andre variationer?

Desuden kunne jeg tænke mig at høre, om der har været forskellige farver på indersiden af dørene? Jeg husker en nuance af blå, men har der været andre farver? Dette fordi dørene kan åbnes i programmet og man derfor kan se over på indersiden af modsatte dør.

Indtil videre har jeg formået at lave et to-vognssæt med de oprindelige vinduer, der buede rundt om hjørnet:
[image]
Dette giver også en ide om detaljeringsgraden, det er selvsagt ike mange detaljer, man får med. Se bort fra dingenoterne under styrevognen, de er fjernet igen :-P


PS: Hvornår fik de destinationsskilte over dørene?

--
Mvh Matias Lq
www.tognål.dk - danske slipsenåle og pins med MY, EA, EB, MZ, MA, ME og TME, IC3, IR4, IC4, S-tog SA og MM, Y-tog, Lint 41, IC2 samt fem veterantog. Nu også SJ Rc6 og Snältåget Vectron

Avatar

Forskellige bemalinger af 2. gen S-tog

af mss ⌂, 23/5 2018, 23:16 (2165 dage siden) @ 1993matias

Hej Matias,
Uha uha, det er noget af et emne du tager op der! :-)

Jeg vil prøve at ridse nogle hovedtræk op:

MM og FS vognene af anden generation blev leveret fra 1967 til 1974.

De første serier MM-FS havde blå dørindersider, blå rammer i skillevægge og skydedøre og sofaer med 2 + 3 pladser betrukket med blåt kunstlæder. Væggene var beklædt med lys lakeret finér med lister i mørkere træ.
I 1.kl. vognene (AS i stedet for FS) var væggene beklædt med brunt (nøddetræ?) Finér og sorte lister. De havde sorte rammer i skillevægge og skydedøre og sæderne var polstret med det daværende 1.kl. stof i det gamle grå/grønne design. Efter deklasseringen blev sæderne svjv. ombetrukket med grå/brun DSB tekstil.

De sidste serier MM-FS fik orange dørindersider, sorte rammer i skillevægge og skydedøre og stofbetrukne enkeltsæder i grå/brun mønstret DSB design og i 2 + 2 opstilling.

De sidste vogne var MU og FU vognene uden førerrum. De leveres i årene 1975-78, var indrettet som de sidste MM-FS og blev brugt til at lave 4-vogntogene MM-FU-MU-FS.
Et mindre antal sæt havde forskellig indretning i ende- og mellemvognene da der blev leveret flere MU-FU end der var MM-FS i den seneste udførelse.

I sidste halvdel af 80erne renoveredes alle tilbageværende 2-vognstog. De fik mønstrede stofbetræk på sofaerne (de første domineret af grå og lilla senere med blå grundfarve) og kulørte vægge i forskellige farver eller nuancer fra den ene ende af vognen til den anden. Feks rød-orange-gul eller mørkegrøn-lysegrøn-gul. Ret kraftige farver, særligt i de først renoverede tog.
Derudover fik de afblændet hjørnevinduerne.

Da det omkring 1990 blev 4-vognstogenes tur til modernisering fik de en noget mere omfattende overhaling. Hver vogn havde typisk to toner af samme farve på væggene i pastel-farvetoner og sædemønstret var nu domineret af en blå grundfarve.
Der indbyggedes også tryghedsskabende gavlvinduer mellem vognene. Disse endevægge blev malet hvide og fik spejle mellem vinduerne. Endelig fik de renoverede 4-vognstog nye front-destinationsskilte og som noget nyt også side-destinationsskilte. Renoveringen strakte sig over nogle år.

De store cykelsymboler indførtes på alle S tog i 1993.

Af specialbemalinger fandtes et hvidt S-tog med røde døre, et rødt S-tog med hvide døre (1991, i øvrigt det første med store cykelsymboler på dørene -men kun som forsøg) samt diverse reklamevogne (Sprite, Nikoline, "værn om vandet", andre?). Alt sammen var ret kortvarigt i første halvdel af 90erne.

Enkelte endevogne i 4-vognstog blev i de sidste år ombygget med cykelkupé med klapsæder. De kunne udefra kendes på at dørene i enderne havde cykelsymboler og mellemvognene ingen havde.

Med hensyn til din tegning: Den ser fin ud. Men vinduerne virker lidt store. De er kvadratiske og lidt mindre end i "normale" personvogne.
Fortsat god fornøjelse med projektet :-)

[image]
MM-FS på den midlertidige Frederiksberg station i 1996.

--
Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums

Forskellige bemalinger af 2. gen S-tog

af 1993matias ⌂, KH, 24/5 2018, 14:31 (2165 dage siden) @ mss

Hej Matias,
Uha uha, det er noget af et emne du tager op der! :-)

Jeg vil prøve at ridse nogle hovedtræk op:

MM og FS vognene af anden generation blev leveret fra 1967 til 1974.

De første serier MM-FS havde blå dørindersider, blå rammer i skillevægge og skydedøre og sofaer med 2 + 3 pladser betrukket med blåt kunstlæder. Væggene var beklædt med lys lakeret finér med lister i mørkere træ.
I 1.kl. vognene (AS i stedet for FS) var væggene beklædt med brunt (nøddetræ?) Finér og sorte lister. De havde sorte rammer i skillevægge og skydedøre og sæderne var polstret med det daværende 1.kl. stof i det gamle grå/grønne design. Efter deklasseringen blev sæderne svjv. ombetrukket med grå/brun DSB tekstil.

De sidste serier MM-FS fik orange dørindersider, sorte rammer i skillevægge og skydedøre og stofbetrukne enkeltsæder i grå/brun mønstret DSB design og i 2 + 2 opstilling.

De sidste vogne var MU og FU vognene uden førerrum. De leveres i årene 1975-78, var indrettet som de sidste MM-FS og blev brugt til at lave 4-vogntogene MM-FU-MU-FS.

Så vidt jeg kan forstå, kan man i grove træk sige, at ved levering havde to-vognssættene lyseblå dørinderside, mens fire-vognssættene havde orange dørindersider?

Et mindre antal sæt havde forskellig indretning i ende- og mellemvognene da der blev leveret flere MU-FU end der var MM-FS i den seneste udførelse.

Jeg begrænser mig her til de to ovennævnte dørvariationer, da det er en mindre detalje - og jeg skal heller ikke lave 100 forskellige variationer :-)


I sidste halvdel af 80erne renoveredes alle tilbageværende 2-vognstog. De fik mønstrede stofbetræk på sofaerne (de første domineret af grå og lilla senere med blå grundfarve) og kulørte vægge i forskellige farver eller nuancer fra den ene ende af vognen til den anden. Feks rød-orange-gul eller mørkegrøn-lysegrøn-gul. Ret kraftige farver, særligt i de først renoverede tog.
Derudover fik de afblændet hjørnevinduerne.

Da det omkring 1990 blev 4-vognstogenes tur til modernisering fik de en noget mere omfattende overhaling. Hver vogn havde typisk to toner af samme farve på væggene i pastel-farvetoner og sædemønstret var nu domineret af en blå grundfarve.
Der indbyggedes også tryghedsskabende gavlvinduer mellem vognene. Disse endevægge blev malet hvide og fik spejle mellem vinduerne. Endelig fik de renoverede 4-vognstog nye front-destinationsskilte og som noget nyt også side-destinationsskilte. Renoveringen strakte sig over nogle år.

Fire-vognssættene fik sidedestinationsskilte, men det gjorde to-vognssættene ikke? Forblev indersiden af dørene i samme farve?


De store cykelsymboler indførtes på alle S tog i 1993.

Af specialbemalinger fandtes et hvidt S-tog med røde døre, et rødt S-tog med hvide døre (1991, i øvrigt det første med store cykelsymboler på dørene -men kun som forsøg) samt diverse reklamevogne (Sprite, Nikoline, "værn om vandet", andre?). Alt sammen var ret kortvarigt i første halvdel af 90erne.

Enkelte endevogne i 4-vognstog blev i de sidste år ombygget med cykelkupé med klapsæder. De kunne udefra kendes på at dørene i enderne havde cykelsymboler og mellemvognene ingen havde.

Tak


Med hensyn til din tegning: Den ser fin ud. Men vinduerne virker lidt store. De er kvadratiske og lidt mindre end i "normale" personvogne.

Efter nærmere eftersyn kan jeg godt se, at overkanten af dørvinduerne flugter med overkanten af vognvinduerne. Problemet er bare, at der er så få pixel at arbejde med, så man må lave nogle kompromiser her og der. Jeg ville også gerne vise, at vinduerne var runde i kanterne, ligesom de nuværende s-tog.

Mange tak for det gode input! :-)

--
Mvh Matias Lq
www.tognål.dk - danske slipsenåle og pins med MY, EA, EB, MZ, MA, ME og TME, IC3, IR4, IC4, S-tog SA og MM, Y-tog, Lint 41, IC2 samt fem veterantog. Nu også SJ Rc6 og Snältåget Vectron

Forskellige bemalinger af 2. gen S-tog

af Georg Schmidt, 24/5 2018, 22:00 (2164 dage siden) @ 1993matias

[image]
Her et billede hvor man i hvert fald kan se den blå farve på døren. Billedet viser MM 7503 til reparation hos Frichs i 1972 efter ulykken ved Birkerød.

M v h
Georg

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak