Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvad er dette? - Stations inventar 2018 (Generelt)

af Langelandsbanen, 18/6 2018, 12:02 (2139 dage siden)

Hej derude

Da jeg er med til at konstruerer en hel del stations inventar i model, så har jeg opdaget at rigtig meget inventar ikke er "dokumenteret", så mange detaljer desværre går tabt.

Se evnt: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=41745

For at vi i fremtiden ikke sider med dette problem, brugte jeg weekenden på at fotograferer inventar på en række stationer :-)

Det leder dog til et andet problem, nemlig hvad er dette?, samt hvad hedder dette? I den forbindelse tænker jeg at dette er det rigtige forum at blive klogere i :-)

Disse banditter findes på enden af perronen eller i området efter. Men hvad er/hedder det? Mit eget gæt er noget telefon.

[image]

Af de 10 besøgte stationer, så var det kun Fredercia der havde denne. Men hvad er/hedder det?

[image]

Disse finder man alle steder og båndet afslører at det er noget jord. Er det et jordspyd? i så fald er formålet vel at det elektroniske udstyrs jord er forbundet til disse spyd? hvad er/hedder det?

[image]

Disse kunne findes på 2 af de besøgte stationer, men hvad er det? også noget jord løsning? hvad er/hedder det?

[image]

Funktionen på disse skærme er velkendt, men hvad hedder sådan noget?

[image]

Disse var også at finde rundt omkring, men selvom at jeg har en ide om funktionen, så er jeg ikke helt sikker. hvad er/hedder det?

[image]

Jeg håber i kan hjælpe :-)

Udover hvad der var at finde på og omkring perronerne, så kunne det også konstateres at stationsbygningen på Nørre Aaby station er hårdt ramt af hærværk :-( Alle ruder der kan nås med en sten fra jorden er smadret og alle døre står åbne, med et værre svineri af glaskår og efterladt pålæg over det hele :-(

P.S. Jeg beklager at en del billeder ligger ned, men de er vendt korrekt inden upload, så jeg ved ikke hvad der går galt

--
Mikkel Fagerli
www.Langelandsbanen.dk
[image][image]

Hvad er dette? - Stations inventar 2018

af AndreasM, 18/6 2018, 16:39 (2139 dage siden) @ Langelandsbanen

Disse banditter findes på enden af perronen eller i området efter. Men hvad er/hedder det? Mit eget gæt er noget telefon.

En signaltelefon, bruges ikke mere, men står stadig mange steder.

Af de 10 besøgte stationer, så var det kun Fredercia der havde denne. Men hvad er/hedder det?

Er ikke sikker på den har et navn, men der sidder wifi grej i den :-)

Hvad er dette? - Stations inventar 2018

af Langelandsbanen, 19/6 2018, 12:53 (2138 dage siden) @ Langelandsbanen

Fantastisk! :-D Så er der kun 3 mysterier tilbage :)

Er der egentlig nogen der ved om der var lys i "lampeskærmen" på signaltelefonen, eller hvad den ellers er til? måske blot blikfang?

--
Mikkel Fagerli
www.Langelandsbanen.dk
[image][image]

Hvad er dette? - Stations inventar 2018

af re20000, 19/6 2018, 20:28 (2138 dage siden) @ Langelandsbanen

Er der egentlig nogen der ved om der var lys i "lampeskærmen" på signaltelefonen, eller hvad den ellers er til? måske blot blikfang?

Den var bare stor og gul, så telefonen var lettere at finde. Før den gule "lampeskærm" var der bare en grå, snavset telefon i et gråt, snavset baneterræn, og det kunne være svært at finde i mørke hvis man ikke var særlig stedkendt.

Nold

Hvad er dette? - Stations inventar 2018

af ChrBrun, Helsingør, 20/6 2018, 22:32 (2136 dage siden) @ re20000

Den gule "skærm" indikerer at telefonen er immuniseret i forhold til sikringsanlæggene og kørestrømsanlæggene. Før den tid var der som oftes en klokke ovenpå telefonen, men den blev erstattet af en "summer" som kun virker når skabet er åbent.

--
Christian Brun

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak