Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Mere mistillid til DSBs ledelse (Generelt)

af re20000, 17/8 2018, 05:08 (2082 dage siden)

Med fare for at de kommunistforskrækkede får endnu et hjerteslag tillader jeg mig at linke til denne artikel. Jeg føler at ledelsen balancerer på en knivsæg i forhold til at passagererne endegyldigt vender ryggen til jernbane hvis det ender í en konflikt. Men hvad mener de af forums medlemmer, der har fingeren på pulsen?
https://arbejderen.dk/indland/tillidsvalgte-stoler-ikke-p%C3%A5-dsbs-ledelse

Nold

Mere mistillid til DSBs ledelse

af Jens Hansen, 17/8 2018, 07:10 (2082 dage siden) @ re20000

Et overordentligt logisk træk, at forskellige faggrupper holder sammen, men hvorfor er det først nu, de gør det.

En ting må dog ligge fast, det er ledelsens ret at lede og fordele arbejdet. Måske har der været en anden stil i DSB?

Hvorvidt DSB kan melde sig ind i en arbejdsgiverorganisation eller ej, ja det er måske ikke noget som de ansatte skal have vetoret overfor.

JH

Mere mistillid til DSBs ledelse

af P.Jensen, 17/8 2018, 08:14 (2082 dage siden) @ Jens Hansen

For en hel del år siden søgte jeg en ledende stilling i DSB. Efter et antal samtaler og tests var vi 2 tilbage til endelige samtaler med topledelsen.

Begrundelsen for at jeg ikke fik stillingen var at man ikke mente at jeg ville være stærk nok overfor fagforeningerne.... (= Og dermed ikke kunne komme igennem med ændringer og nye tiltag)

P.Jensen

Mere mistillid til DSBs ledelse

af Gæst1, 17/8 2018, 08:24 (2082 dage siden) @ Jens Hansen

Hvorvidt DSB kan melde sig ind i en arbejdsgiverorganisation eller ej, ja det er måske ikke noget som de ansatte skal have vetoret overfor.

Jeg tror nu heller ikke, at det er vetoret, som man decideret vil have. Måden DSB er skiftet til DI på (formentlig dikteret af Finansministeriet), og hvorvidt DSB som statsejet selskab egentlig bare kan skifte til en anden arbejdsgiverorganisation med andre overenskomster, er principiel (og nok ikke håndteret specielt smart eller "ordentligt"). Det er fagforeningernes eksistensberettigelse at protestere over sådanne ting, og læser man de (ganske partiske og subjektive - men saglige) opslag på eksempelvis Dansk Jernbaneforbunds Facebook side, hvor DSBs ønsker til nye overenskomstkrav (udenom "systemet") gennemgås, så er kløften mellem ledelse og medarbejdere i DSB anderledes forståelig.

Helt overordnet virker det lidt "underligt", at DSB vil forringe medarbejdernes vilkår så drastisk, uden at der er fastlagt en strategi for DSB i det hele taget? - Altså udover den oprindelige fra 00-erne, hvor DSB skulle sælges i 2022, som de fleste vist er hoppet fra igen.

Mere mistillid til DSBs ledelse

af Jens Hansen, 17/8 2018, 08:46 (2082 dage siden) @ Gæst1

Jeg har set at der tales om at DSB (ministerier) måske arbejder strategisk, ud fra den mulighed, at selskabet skal gøres klar til salg. Blandt andet omkring at der indgås kontrakter om togkøb - DSB er vel mindre attraktiv, hvis der er en krig med de ansatte?

På den anden side, der er måske også behov for at få genbesøgt nogle overenskomster. Overenskomsterne har jo udviklet sig over en lang årrække, og det "fundament" de står på, er måske ikke det samme i dag. Nogle mener f.eks., at efter indførelse af letbaner og førere til disse, ja så var det måske uforståeligt, at man i S-togene skulle bruge lokomotivførere. Og ja, hvis det lykkedes med det førerløse projekt her, ja så er det jo ikke relevant. På den anden side - er der ikke så mange usikkerheder omkring førerløse S-tog og f.eks. 120 km/t, så det hele kan være et cover up, for at få letbaneførere på S-banen (?)

JH

Mere mistillid til DSBs ledelse

af Gæst1, 17/8 2018, 09:30 (2082 dage siden) @ Jens Hansen

- er der ikke så mange usikkerheder omkring førerløse S-tog og f.eks. 120 km/t, så det hele kan være et cover up, for at få letbaneførere på S-banen (?)

Læg dertil at Banedanmarks kontrakt med Siemens om CBTC ikke giver mulighed for at der kan køre andre tog end Siemens tog, hvis man vil køre førerløst, så "man" (usikkert hvem det bliver), skal også lige frikøbe en stribe Siemens patenter, for at lave et udbud på nye tog...

Cover up - ja, det er efterhånden det eneste, der giver mening i dét projekt. Men om det er for at få Letbaneførere i S-togene, eller blot få alle beslutningstagere og aktører i Jernbanen til at fokusere på noget andet, end de store uafklarede punkter omkring Signalprogram, elektrificering og manglende politisk strategi for DSB skal jeg ikke kunne sige.

For nogle år siden undersøgte man iøvrigt gevinsten ved at udbyde driften af S-banen (med lokomotivførere), og her var potentialet som jeg husker det - omtrent det samme som potentialet ved at eksperimentere med førerløs drift.

Som en udenlandsk "ekspert" forklarede i korridoren til Dansk industris netop afholdte (og rigtig gode) "Roundtable diskussion om førerløse S-tog": "Hvorfor vil I risikere at ødelægge et utroligt velfungerende S-bane system?".

Mere mistillid til DSBs ledelse

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 17/8 2018, 08:39 (2082 dage siden) @ re20000

Med fare for at de kommunistforskrækkede får endnu et hjerteslag tillader jeg mig at linke til denne artikel. Jeg føler at ledelsen balancerer på en knivsæg i forhold til at passagererne endegyldigt vender ryggen til jernbane hvis det ender í en konflikt. Men hvad mener de af forums medlemmer, der har fingeren på pulsen?
https://arbejderen.dk/indland/tillidsvalgte-stoler-ikke-p%C3%A5-dsbs-ledelse


Mange passagerer har allerede vendt ryggen til DSB og valgt FlixBus i stedet. Spørgsmålet er derfor om tallet har stabiliseret sig eller om Flixbus kan øge antallet af passagerne i takt med DSB totale nedsmeltning ?

Passagerne har længe kendt til DSB's stadig mere og mere utroværdige stil, hvor man med stadig større desperation, forsøger at tale sin problemer ned i stedet for at tage ansvar for dem. Tiden er nok kommet, hvor rigtig mange har gennemskuet at DSB hverken har viljen - eller evnerne - til at ændre noget som helst, for ellers havde man vel forsøgt et eller andet i de seneste mange år - det er jo ikke et nyt fænomen at DSB bløder passagerer.

Årsagen til DSBs problemer er nok ikke entydige, DSB er en kompleks virksomhed med rigtig mange interessenter - ikke mindst politikerne. Den daglig drift og de problemer som opstår her, må DSBs ledelse selvfølgelig påtage sig ansvar for, det er jo det de får deres ikke helt lille gage for.

Passagerne er efterhånden godt trætte af:

  • Aflåste og beskidte toiletter og en general manglende rengøring af stationer og tog
  • Billetsystemer der ofte bryder ned - senest er ungdomskortet 'nedsmeltet'
  • Dårlig eller manglende kommunikation og koordinering ved forsinkelser
  • Et service niveau der bliver ringere og ringere - år efter år.
  • Dårlige undskyldninger for ting som burde være i orden.


Dertil skal lægges stadig stigende billetpriser - hvor TakstØst og TakstVest rigtig satte trumf på stigningerne.

Det er på en måde glædeligt at personalet nu går op imod DSB's ledelse, for det er personalet der gang på gang redder DSBs renommé ved problemer - løsningerne kommer ikke fra Telegade - nok snarere tværtom...

Mere mistillid til DSBs ledelse

af mpp, 17/8 2018, 16:11 (2081 dage siden) @ Henrik Hansen

Jeg synes ikke årsagen til DSBs problemer er svære at forstå. Det er en virksomhed der har glemt sine kunder og i stedet virker tilfredse så længe togene kører, uanset om der er passagerer i dem eller ej.

Som passager skal jeg selvfølgeligt frem hurtigt, til tiden og gerne også billigt, men der er masser af ting omkring rejsen der også afgør hvordan jeg rejser – at der er en behagelig station, at jeg let kan bestille en billet og at jeg får en kvittering hvis jeg skal have nogle andre til at betale, at jeg kan vælge hvordan jeg vil bruge tiden og det ikke kommer an på hvilket sæde jeg får osv.

Jeg er tilmeldt DSB Plus og får deres nyhedsbrev. Der er meget omkring koncerter og gratis ture med s-tog om sommeren, men der er ikke så meget om toget. Det ville til gengæld være oplagt at bruge nyhedsbrevet til at spørge passagerene om hvad de synes DSB kunne gøre bedre og lære dem bedre at kende – når jeg kører med Flixbus eller er ude og flyve får jeg typisk en email bagefter med spørgsmål om jeg ville vælge samme flyselskab igen, rejsens formål, om jeg kombinerede flybilletten med et andet transporttilbud (f.x. flyve til Frankfurt og tage toget videre) osv så flyselskabet tilbyde bedre service bagefter.

Der er mange ting DSB kunne gøre i dag for at blive mere relevante, herunder:

– ægte første klasse

– ændret sædeopstilling så man kan arbejde uden at skulle sidde dårligt eller tage bordplads fra den overfor

– bonusprogram og indmeldelse i Railteam så man kan tage sit bonusniveau med til andre lande

– mulighed for at bestille rigtig mad til spisning på toget

– flagskibsservice fra København (lufthavn) til Aarhus. I Tyskland er der en del forskel på IC-services afhængigt af om det er vogne fra 70'erne, de nyere vogne med ICE-sæder eller dobbeltdækkervogne der køres med, men uanset generation kører alle ICE-tog med samme høje komfortniveau. Når der kan køres 3 IC3 tog sammenkoblet mellem landets 3 største byer giver det mulighed for at tilbyde en service der ikke nødvendigvis er grundlag for på lokalservices mellem Struer og Viborg

– lavprisservice måske også. Når nu Flixbus alligevel er på markedet og der kommer nye lokomotiver og tog kunne man købe nogle gamle vogne, male dem orange, skifte lokomotiv i Fredericia indtil der er strøm til Aarhus og køre København–Aarhus når der er mange passagerer. Så gør det mindre at man ikke har den hurtigste kanal og at folk der skal til Esbjerg eller Struer bliver nødt til at skifte til andre tog

– app hvor man kan følge sin rejse når man har bestilt billet og mulighed for at følge rejsen på den hjemmeside man åbner når man skal logge på internettet

– portal med info om toget, mulighed for at læse Ud og Se, info om pantry osv når man er på wifi. Det er et touchpoint hvor TDC helt uforståeligt får gratis eksponering og som DSB ikke bruger

– information i toget om forsinkelser. Jeg kørte fra Hamborg til København med et skift i Fredericia og der var ingen information i toget om at forbindelsen ikke kunne nås og vi skulle med et senere tog, så vi stod og flavrede da vi nåede frem. I Tyskland er der et højtalerudkald om man kan nå sin forbindelse eller ej

– forberedelse på det næste nedbrud. IC4 har været en molbohistorie, men det har vist været nævnt at der ikke var indkøbt reserveaksler til ME'erne. Det kunne være godt at vide vide hvordan DSB er forberedt på en eventuelt defekt på de forskellige togtyper. Er der problemer med IC3 bliver landsdelstrafikken lammet og er der problemer med Øresundstogene trafikken til Malmø lammet (man kan nok dække sig ind på Kystbanen.

– det skal være klart for kunderne på hvilke afgange der er madvogn med og mellem hvilke stationer. Hvis jeg ikke ved om der er madvogn med skal jeg alligvel ind og købe noget mad til vejen og så er det jo ligegyldigt.

Der er selvfølgeligt nogle bindinger i forhold til signalsystem, de tog der er til rådighed, skinner og lignende, men der er stadig mange ting der DSB kunne gøre for at komme op i gear. Prisen er hvad den er, men det er vigtigt at servicen så også matcher at det er et dyrere transporttilbud.

Det irriterende er selvfølgeligt at alle de ting jeg nævner er noget der ville kunne blive indført på nul-komma-fem hvis der var et andet togselskab der kunne kørte tog i Danmark. Der er meget snak om Flixbus, men det altså et andet kundesegment de går efter og det gør ikke noget. DSB skal så bare selv være klare om hvad kundesegment de vil servicere.

Mere mistillid til DSBs ledelse

af mikedk2100, 21/8 2018, 08:51 (2078 dage siden) @ mpp

Rigtig gode bud på, hvordan DSB (rimelig) nemt kunne komme til at levere et produkt, som ville være langt mere attraktivt end det, de har i dag.

Læg så dertil, at hvis bare de ville sørge for, ikke at køre rundt med graffiti overmalede IC/regionaltog, så ville deres image også stige. Jeg håber da DSB selv de er klar over, at når kunderne kører med et IC tog, der har store overmalinger på siden, så tænker kunderne: Hvad har DSB heller ikke styr på. Har DSB overhovedet styr på noget, og er toget sikkert at køre med.

Jeg havde en kammerat på besøg fra Stockholm i sommers, og han var chokeret over, at alle de S-tog, regionaltog, Øresundstog og IC-tog han så havde større eller mindre overmalinger af graffiti. Som han sagde, det ville aldrig ske i Stockholm. Toget var med det samme taget ud af drift, for at blive renset. Også på deres S-tog (tunnelbanan).

Der måtte jeg så hviske ham i øret, at DSB virkelig ingen tog har, og taget de ét ud for at rense det, så bliver flere afgange aflyst. DSB ville hellere sende deres tog til skrot, end at have tog i reserve. Han kunne kun ryste på hovedet over, hvor grelt det reelt står til med DSB.

Nu kan jeg ikke huske, om det var her på jernbanen.dk jeg læste det, men det fremgik, at Banedanmark åbenbart er begyndt at fjerne aflyste tog fra deres infoskærme, ud fra den betragtning, at folk jo bare kan se på rejseplanen, om deres tog kører eller ej. Det viser jo topmålet af arrogance og mangel på respekt for passagererne. Så det er ikke kun hos DSB, der skal ryddes kraftigt op, hvis jernbanen skal blive lidt mere attraktiv.

Mvh
Michael

Mere mistillid til DSBs ledelse

af Bruger4711, 17/8 2018, 12:04 (2082 dage siden) @ re20000

Kan man argumenterer for, at DSB forsøger at tage kampen med fagforeninger som er blevet FOR stærke?

Jeg kommer lidt til at tænke på strejken blandt flyvelederne i USA i 1981. Selvom det nok ikke kan sammenlignes direkte.

Mere mistillid til DSBs ledelse

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 17/8 2018, 12:23 (2082 dage siden) @ Bruger4711

Kan man argumenterer for, at DSB forsøger at tage kampen med fagforeninger som er blevet FOR stærke?


Den analyse er nok ikke helt forkert. Den sikre måde at opsige alle eksisterende overenskomster og lokalaftaler er at skifte arbejdsgiverorganisation - hvilket jo netop er det DSB har valgt, så skal alt forhandles på plads igen og DSB har en gylden mulighed for at gennem trumfe sine ideer.

Mange personalegrupper hos DSB har ikke andet valg end at blive hos firmaet, så mange andre steder i Danmark er der heller ikke brug for lokomotivførere og togpersonale. Man kan godt argumenterer for at DSBs fremgangsmåde er kynisk, men i kraft af at fagforeningerne bliver 'svagere' og man ikke ser det samme ske hos arbejdsgiverorganisationerne, bliver arbejdsgiversiden mere og mere kynisk, alt sammen meget godt illustreret med Moderniseringsstyrelsens udmelding om at den betalte frokostpause kunne fjernes uden forhandling.

Jeg kommer lidt til at tænke på strejken blandt flyvelederne i USA i 1981. Selvom det nok ikke kan sammenlignes direkte.


Sammenligningen er nok ikke helt ved siden af, der er ind til flere lighedspunkter.

Mere mistillid til DSBs ledelse

af Bruger4711, 17/8 2018, 12:55 (2082 dage siden) @ Henrik Hansen

Den analyse er nok ikke helt forkert.


Tak for input.

Jeg er ikke for, at medarbejdergrupper skal opleve forringelser. Omvendt synes jeg også, at enkelte grupper er begyndt at sejre sig ihjel med hjælp fra fagforeningen. Det er ikke pænt dette vi er vidne til, men jeg synes det er nødvendigt.

Måske vi endda havde haft en salgsvogn og højere service i togene i dag, hvis det ikke var for fagforeningskampe!

Mere mistillid til DSBs ledelse

af Peter Christensen, 17/8 2018, 13:49 (2082 dage siden) @ re20000

Faldt i anden anledning over dette stillingsopslag. Et lille hint: der er fuld plade i bullshitbingo og sidegevinst, så er du overfølsom herfor, anbefales det at holde sig væk. Varmluftanalytiker
Tja, den type vil tekniske typer have det enormt svært med og da mangt og meget er regelbundet (og ikke nødvendigvis blot interne DSB regler, som jo kan laves om hvis man vil), så kan det blive munteret med sådanne typer rendende rundt.

Mere mistillid til DSBs ledelse

af LHJ, 17/8 2018, 15:13 (2081 dage siden) @ Peter Christensen

Faldt i anden anledning over dette stillingsopslag. Et lille hint: der er fuld plade i bullshitbingo og sidegevinst, så er du overfølsom herfor, anbefales det at holde sig væk. Varmluftanalytiker
Tja, den type vil tekniske typer have det enormt svært med og da mangt og meget er regelbundet (og ikke nødvendigvis blot interne DSB regler, som jo kan laves om hvis man vil), så kan det blive munteret med sådanne typer rendende rundt.


Og så endda på en fredag, hvor solen skinner ...
Jeg forstod ikke engang det halve af teksten, og jeg lever ellers (bl.a.) af at læse sære tekster.
Gi' mig en brækpose!

Man tænker uvægerligt på reklamen fra Bogø:
"Sku' vi ikke bare koncentrere os om at lave chokolade" ...

God weekend - trods alt!

/LH

DSBs ledelse vil have innovationsrebel og -aktivist

af Svend, 17/8 2018, 16:11 (2081 dage siden) @ Peter Christensen
redigeret af Svend, 17/8 2018, 16:31

"Du får et tæt samarbejde med din chef omkring etableringen af DSB’s nye Innovation Hub og omkring, hvordan vi accelererer innovationsrejsen for DSB på både klima- og kapabilitetssiden."

osv osv

Underholdning for alle pengene :-D :-D

--
Svend

Avatar

DSBs ledelse vil have innovationsrebel og -aktivist

af metrohenrik ⌂, Ringsted, 20/8 2018, 08:15 (2079 dage siden) @ Svend

"Du får et tæt samarbejde med din chef omkring etableringen af DSB’s nye Innovation Hub og omkring, hvordan vi accelererer innovationsrejsen for DSB på både klima- og kapabilitetssiden."

osv osv

Underholdning for alle pengene :-D :-D

Hvorfor trangen til at nedgaøre andres arbejde?
Kvinden på billedet er faktisk chefen. En dygtig kvinde der faktisk lytter til brugerne, og vil deres vej.
At nogle her I gruppen ikke forstår hvad der står I stillingsopslaget , kunne måske være fordi man tilretter teksten til modtageren. Og den type der søges, vil udemærket forstå teksten. på same måde som der også bruges "bullshitbingo-ord" I opslaget om regnskabsaskonsulenten, og lokomtivføreren.
Bullshit bingo kan jo også være fra medarbejderne.

Beklager at jeg virker en smule mandagssur, men I denne tråd er der en lang række ønsker om at DSB udvikler sig til kundernes bedste, og nå så der søges folk til at udvikle DSB, så skal det nedgøres og "hvorfor-nu-det?" attitude.

Man kan da roligt sige at DSB får det svært I fremtiden, da man åbenbart skal gøre alle danskere tilfredse. Og det er ikke let, når nogen ønsker innovation eller fremskridt, og andre vil have absolut stilstand.

Nu må jeg vist hellere tage en kop kaffe..

--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh

DSBs ledelse vil have innovationsrebel og -aktivist

af Jens Hansen, 20/8 2018, 09:40 (2079 dage siden) @ metrohenrik

Kære Henrik.

Ingen grund til at tabe sutten, eller få kaffen galt i halsen.

Jeg tror det som mange af os "på sidesporet" efterlyser, er at DSB (og Banedanmark) kommer "tilbage på sporet", leverer den vare der skal leveres, og ikke prøver at frelse verden (og dem selv) ved at problematisere, udvikle nyt og kommunikere skævt. Kernen i dagens jernbane Danmark, er at "varen" ikke bliver leveret, både fra DSB og Banedanmark. Så stop op, få styr på butikken, komme tilbage på sporet - og så kan der gives gas derfra.

Og netop dig, og andre af DSBs engagerede ansatte, er jo dem som, med jo har den rette indstilling, skal bære det igennem.

JH

Avatar

DSBs ledelse vil have innovationsrebel og -aktivist

af metrohenrik ⌂, Ringsted, 20/8 2018, 10:23 (2079 dage siden) @ Jens Hansen

Kære Henrik.

Ingen grund til at tabe sutten, eller få kaffen galt i halsen.

Jeg tror det som mange af os "på sidesporet" efterlyser, er at DSB (og Banedanmark) kommer "tilbage på sporet", leverer den vare der skal leveres, og ikke prøver at frelse verden (og dem selv) ved at problematisere, udvikle nyt og kommunikere skævt. Kernen i dagens jernbane Danmark, er at "varen" ikke bliver leveret, både fra DSB og Banedanmark. Så stop op, få styr på butikken, komme tilbage på sporet - og så kan der gives gas derfra.

Og netop dig, og andre af DSBs engagerede ansatte, er jo dem som, med jo har den rette indstilling, skal bære det igennem.

JH


Åhr tak. Jeg blev bare lidt træt af stemningen. (Og jeg har fået min kaffe)
Jeg er nu ikke ansat I DSB, men bruger deres produkt til og fra job hver dag.
Jo der er ting jeg synes kunne være bedre. Når det er sagt, så har jeg ikke noget at klage stort over, på min rejse. Jeg er egentlig godt tilfreds.
Der er plads I toget, bade frem og tilbage. Forsinkelse på mere end 3 minutter er sjældne, I mit tilfælde. Personalet er flinke og kompetente.
Jeg oplever det som om alle gør hvad de kan, for at få tingen til at glide.

Og erlig talt, hvis man ikke kan sætte 10 personer I den organisation til at kigge lidt længere frem end "I morgen", hvor skulle man så.
At man arbejder som man gør I DSB tror jeg er den DJØFificering som sker alle vegne. En hvilken som helst politiker kan stille et spørgsmål til ministeren, og er der ikke en til bundsgående undersøgelse med et svar inden for 24 timer, er fanden løs. Derfor arbejdes der som der arbejdes I DSB, tror jeg.

Som skrevet er der ting der kan gøres bedre, jeps.

--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh

DSBs ledelse vil have innovationsrebel og -aktivist

af Niels, Aarhus, 30/8 2018, 12:14 (2069 dage siden) @ Svend

Kære alle

Jeg spår en stor fremtid for DSB!
Den rigtige ansøger til stillingen som innovationsrebel og -aktivist har meldt sig på banen :-D

Læs her

Med venlige ATS-hilsner

Niels H.

--
Niels

Mere mistillid til DSBs ledelse

af Niels, Aarhus, 21/8 2018, 11:08 (2078 dage siden) @ Peter Christensen

Faldt i anden anledning over dette stillingsopslag.

Nu er det underholdende stillingsopslag også blevet bemærket i Information :-D

- og så må vi vel tilgive journalisten, at han ikke kender forskel på Me og My lokomotiver.

Edit: - nå der var én, der var to minutter husrtigere end mig, men så har vi jo to links.;-)

Venlig hilsen

Niels H.

--
Niels

Mere mistillid til DSBs ledelse

af RasmusD, 21/8 2018, 11:12 (2078 dage siden) @ Niels

Det er vist MY-lokomotiver kontra MR-togsæt, han ikke kan kende forskel på, jf. at de aktuelt kører i Nordjylland som erstatning for IC3.

Mere mistillid til DSBs ledelse

af Peter Christensen, 21/8 2018, 11:23 (2078 dage siden) @ RasmusD

Det er vist MY-lokomotiver kontra MR-togsæt, han ikke kan kende forskel på, jf. at de aktuelt kører i Nordjylland som erstatning for IC3.

Hul i det - herinde kan det ikke forventes at andre kender forskel på My og Me eller Mr og IC3.
Pointen står dog fast.
DSB har innoveret ganske gevaldigt med IC4 og det i sådan en grad at gammelt, stærkt forurenede materiel stadig trækker læsset (i det omfang at det ikke bliver offer for innoverende vedligehold med manglende materiel tilrådighed for driften som forudsigelig følge).
Ligeledes må det klinge hult hos ansatte, som kan se frem til en dårligere overenskomst hvis/når ledelsen får deres vilje sammen med DI.
Holdningen kunne jo hurtigt blive "hvorfor skal vi sponsere sådanne overflødige typer med vores løn"?

Måske ME

af Jonas1983, 21/8 2018, 11:39 (2078 dage siden) @ RasmusD

Jeg tror faktisk han mener ME (+dobbeltdækkere), da Information jo er en københavneravis. He he, hvis DSB kørte MR ind/ud af Kh, så tror jeg - måske! - der ville lyde et ramaskrig. I Nordjylland, not so much. Nordjyder er tålmodige mennesker!
Ikke at det gør noget som helst bedre ...:-D

Vh Jonas

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak