Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Stubbekøbing Station (Generelt)

af Hans-Henrik Landsvig ⌂, Amagerbro, 18/4 2012, 12:48 (4410 dage siden)

[image]
Stubbekøbing 17. april 2012.

[image]
Stubbekøbing 17. april 2012.

[image]
Stubbekøbing 17. april 2012.


Så har I chancen for at blive jeres egen stationsforstander.

Stubbekøbing Station er til salg for 2,85 millioner, hvis man mangler 585 kvadratmeter til at opbevare sine jernbanebøger og diverse andre tog-effekter.

Det er sag nummer 108923 hos Danbolig.

Der er både interiørfotos og plantegninger hos ejendomsmægleren til sammenligning med Erik V. P.s materiale på evp.dk

Længere henne fandt jeg det gamle remisekompleks og så til min undren, at også den gamle træremise står der endnu. Jeg så den første gang kort efter banens nedlæggelse i 1966 og regnede allerede dengang med, at den ville falde sammen ved første efterårsstorm.

Og Erik V. P. er naturligvis velkommen, hvis han vil bruge mine billeder

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Avatar

Stubbekøbing Station

af Per Hauberg, 18/4 2012, 16:05 (4410 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Så si'r man tak for tippet.
Mange penge, men det er unægtelig også mange kvadratmeter.
Gad vide, hvad stand den er i - så vidt jeg ved, har alle nordfalsters foreninger kunnet bruge den til mangeartede aktiviteter i lang tid...

Flotte skud af de velbevarede "rester" af SNNB.

vh

Per

Stubbekøbing Station

af Svend, 18/4 2012, 20:32 (4410 dage siden) @ Per Hauberg
redigeret af Svend, 18/4 2012, 20:46

Bygningen har været sat til salg tidligere til en langt højere pris. For de knap 3 mio kr kan du ikke købe et almindeligt lile hus i Københavns-området - og slet ikke med sundudsigt. Husk også at der er dobbelt befordringsfradrag, når man bor i dette yderområde, så slå roligt til .......;-)

[image]

Foto: SBJ

--
Svend

Stubbekøbing Station

af Hans-Henrik Landsvig ⌂, Amagerbro, 18/4 2012, 20:37 (4410 dage siden) @ Per Hauberg

Flotte skud af de velbevarede "rester" af SNNB.

Tak :-)

Hvad stationsbygningen angår, så den udefra ud til at være ganske okay. (Uden at du skal anse dette for at være nogen tilstandsrapport!!)

Indvendigt ser det så - som jeg nu oplever verden - ifølge Danboligs billeder ud til, at bygningen er ganske raseret og sjælen slået ihjel.

Med et ydre som på SNNBs stationsbygninger kan jeg ikke forestille mig andet, end at der har været en masse små dejlige finurligheder i sen Art Nouveau stil, speciel omkring forhal, ventesale og billetsalg.

Det er der så ikke mere.

Blandt andet derfor er jeg ikke blandt de interesserede købere, men foretrækker at sidde her i den toværelsers og kikke på Erik V. P.s dokumentation af, hvordan der var i Stubbekøbing i de gode gamle dage.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Stubbekøbing Station

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 19/4 2012, 00:42 (4409 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

(...)

Blandt andet derfor er jeg ikke blandt de interesserede købere, men foretrækker at sidde her i den toværelsers og kikke på Erik V. P.s dokumentation af, hvordan der var i Stubbekøbing i de gode gamle dage.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

---------------

Hej Hans Henrik.

Tak for de smukke ord - i dette, som i et tidligere indlæg- og tilladelsen til brug af dine flotte fotos. Dem benytter jeg meget gerne, og tak fordi Du tilføjede det i indlægget -- andre til "behagelig efterfølgelse" ;-) .

-----

Som det fremgår af min hj.side, var jeg der selv -endnu en gang- for nogle år siden. Jeg skulle lige have et par fotos af de gamle -dengang- henstående godsvogne i samme område. Der var længere fra stationsforpladsen til vognene end jeg havde regnet med (nåhh, jahh, så var der også lige et par gamle personvogns-vognkasser lige bag stationsbygningen, jeg også skulle se til/efter).

Dette skete alt mens min hustru var inde i den overfor liggende iskagebod for at købe et par store iskager (4 eller 5 kugler) - det var utrolig varmt den dag. Jeg blev mere og mere klar over, at her var jeg vist ude "på glat is", så jeg turde ikke bruge tid på også at fotografere gamle bygninger.

Godt det samme ! ! ! Da jeg kom tilbage stod hun med dels sin egen iskage, som hun dårligt kunne komme til at spise, fordi hun også stod med min i den anden hånd, --- og isen var i fuld gang med at gå over i flydende form.

Allerede på lang afstand fremgik det med al tydelighed, at her havde jeg (igen) været for længe væk ! ! ! :-)

Hilsen og tak,

Erik V. Pedersen,
http://evp.dk/index.php?page=snnb---rullende-materiel (aller nederst på siden)

Avatar

Stubbekøbing Station

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 22/5 2016, 11:52 (2915 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Stubbekøbing station er fortsat til salg - nu hos en anden ejendomsmægler.
[image]
Og set fra sporsiden/perronsiden:
[image]
Den modsatte vej var en stor byggeplads og jeg skulle videre, så der blev ikke tid til yderligere arkæologiske undersøgelser.

(EVP du bruger bare hvad du mener at kunne bruge)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Stubbekøbing Station -- TAK.

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 23/5 2016, 00:51 (2914 dage siden) @ Michael Deichmann

Stubbekøbing station er fortsat til salg - nu hos en anden ejendomsmægler.
[image]
Og set fra sporsiden/perronsiden:
[image]
Den modsatte vej var en stor byggeplads og jeg skulle videre, så der blev ikke tid til yderligere arkæologiske undersøgelser.

(EVP du bruger bare hvad du mener at kunne bruge)

-----------------

Hej Michael:

TAK, -- jeg "låner" dem til "Dagens . . ." / "Stubbekøbing st" en af de kommende dage.

Hilsen / Tak,
Erik V
http://evp.dk/index.php?page=evp-sommer
.
[image]

.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak