Noget lignende er jo sket med de Sønderjydske brandværnsorkestre. Efter at de frivillige brandværn blev overtaget af kommunerne lød meldingen på at brandværnsorkestrene ikke var en del af det kommunale beredskab.
Ved at sammelægge orkestre, og i det hele taget være fleksible, lykkedes det at finde en løsning, hvor orkestrene stadigt formelt hedder brandværnsorkestre, og deltager i arrangemeter der finder sted for det man nu kalder deltidsbrandmænd. De må fortsat bære de uniformer de altid har båret.
Der er blevet mindre at gøre med, men det har faktisk styrket sammenholdet. Der er opstået netværk hvor man kan få de gamle uniformer repareret, fordi der ikke er råd til nye mere. Og undertegnede der er "deltids"musikinstrumentmager finder måder at lave de nødvendige reparationer så billigt som muligt, eller tilvejebringe brugte instrumenter.
Forhåbenligt vil man kunne bevare Jernbaneorkestrene uden for DSB's regi - i og med at også jernbanedrift ikke længere kun er et DSB anliggende, og der så vidt jeg ved også er deltagere i jernbaneorkstrene der ikke har nogen arbejdsmæssig tilknytning til jernbanen.
Som allerede nævnt er det jo ikke de store penge det drejer sig om. Arbejdet i orkestrene er frivilligt og ulønnet, det der koster er vedligehold af uniformer, anskaffelse af noder og anskaffelse/vedligehold af instrumenter. Øvelokaler til en ugentlig øveaften ville man nok kunne få rådighed over hos de fleste kommuner, medmindre målsætningen er eget øvelokale.
Der er ikke meget tilskud at hente længere, men sponsorering burde være muligt. Desuden bør orkesteret naturligvis have betaling hvis de bliver kaldt ud til et arrangement. Gratisarrangemeter med henblik på at vise hvem man er må dog også tages med i købet.
Det hele afhænger naturligvis af de involverede parter, om DSB insisterer på at de ejer instrumenter, noder og uniformer, og er villig til en udskilling fra DSB på en måde der gør at orkestrene kan fortsætte med kun en formel/historisk tilknytning til DSB/jernbanen.