Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Et storladent servicetiltag er borte (Generelt)

af Per Hauberg, 5/8 2012, 22:31 (4284 dage siden)

En meget trist udvikling har fundet sted i det østjyske.
Dronningerigets mest storsindede servicetilbud til privatbanerejsende, Direktør Emeritus O. Nygaards geniale "Skraldet med i Toget" - projekt er ophørt, og landets eneste TmG - trinbræt med genbrugsstation - er nedgraderet til ganske almindeligt trinbræt, fordi genbrugsstationen er flyttet til Downtown Malling (uden eget trinbræt) i stedet for den fjerne beliggenhed udenfor det pulserende byliv.
Malling und Umgebums samlede indbyggerflok vil i taknemmelighed mindes Oves generøse tilbud. -Der tale sågar om oprettelse af en park på det nu indvundne areal, hvor der passende kunne anbringes en buste ! -Og eftersom trinbrættets beliggenhed i forhold til det idrætsanlæg, holdepladsen har sit navn fra, videre er en kende fjern, kunne dette så ved samme lejlighed omdøbes til "Ovesminde T". (Måske Nygaardsminde, alternativt Gl. Nygaards Plads - det må Fru Nygaard være den nærmeste til at bestemme).
Fra Odderbanens side har man indset, at det udelukkende var det Nygaardske tilbud, der holdt antallet af rejsende oppe, og man har derfor ved lossepladsens lukning valgt at fjerne billetautomaten fra perronen, og erstatte den med et skilt, hvis tekstlige indhold kort kan udlægges i retning af "Spontanrejsende frabedes". (Billetter skal købes i forsalg i kiosken i Malling)

[image]

Et storladent servicetiltag er borte

af KimC, 6/8 2012, 07:46 (4284 dage siden) @ Per Hauberg

Er det ikke meningen at DSB efterhånden skal stå for driften af nærbanerne omkring Aarhus? Man er vel ved at vænne de rejsende til de nye tider!

Et storladent servicetiltag er borte

af Jesper, 6/8 2012, 10:11 (4284 dage siden) @ KimC

Det var oprindelig meningen at DSB skulle overtage driften, og personalet skulle virksomhedsoverdraget. Men det sidste nye jeg har hørt er at DSB Århus Nærbane A/S er under afvikling, og det i stedet er Midtjyske Jernbaner og dermed Midttrafik der kommer til at stå for driften. Det ville også være lidt underligt at DSB skulle overtage en strækning for en periode på kun 4 år, letbanen overtager jo efter planen i 2016. Men er der nogen der ved mere om hvorfor DSB-løsningen ikke blev til noget, og hvorfor der i første omgang var indkøbt 4 desiro tog for lidt?

Et storladent servicetiltag er borte

af Svend, 6/8 2012, 14:03 (4284 dage siden) @ Jesper

Der var vist indgået nogle underhåndsaftaler uden smålig skelen udbud osv mellem den tidligre DSB-ledelse og Midtjyske Jernbaner/Midtrafik. Men nu får Midstjyske Jernbaner jo stillet nogle Desiro-tog til rådighed af Transporministeriet (IC2-togene stoler man åbenbart ikke på), så alle er glade igen.

--
Svend

Et storladent servicetiltag er borte

af Woodi, 6/8 2012, 14:27 (4284 dage siden) @ Jesper

En del af forklaringen er, at DSB skal spare 1 milliard kroner over de næste 3 år og der skal afskediges omkring 1000 medarbejdere, så alt andet er der p.t. ikke behov for at ekspanderer sit virke og DSB´s option på de Desiro´er, ved jeg ikke lige hvem og hvad den lander på.

--
[image]

Et storladent servicetiltag er borte

af morten t, 6/8 2012, 09:02 (4284 dage siden) @ Per Hauberg

Ovesminde T er godkendt, også fordi den første bestyrer af lossepladsen hed Ove.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak