Go ´eftermiddag til alle!
Dette indlæg er ikke vedr. de mangesidede skinnefartøjer, der findes i områderne i det tidligere Østpreussen. Det er faktisk mere en opfordring til at besøge de omtalte områder, FØR der sker de helt store ændringer. Altså de skinnebårne færger, små jernbaner, kanaler og sluser.
Området i det tidligere Østpreussen var (og er nu for den polske befolkning) et ferieområde, der alt i alt er nogenlunde at sammenligne med ”Silkeborg/Skanderborg/Ry sø område x 1000”. Området er også kendt under navnet Mazurien (gammelt germansk folk). I den tyske tid helt op til den 2. verdenskrig, var området landbrugs- og ferieområdet, hvis man ikke lige havde mulighed for at tage til et Østersøbad.
Det er kendetegnet ved et meget kuperet landskab med hundredevis af søer, store skove, kanaler, store træbevoksede højdedrag og gamle ridderborge.
Det er som pludselig at komme ind i en tidslomme, hvor man tit får den opfattelse, at være sendt tilbage i tiden til før 1945. Landsbyerne ligner jo ikke de polske, men kunne – bortset fra byggestilen – være danske i deres form. Byerne er typisk i tysk byggestil (det der ikke blev ødelagt af Russerne). Masser af jernbaner, de fleste nu nedlagte, men sporene er der mange steder, vandkraner, telegrafpæle med ledninger, store remiser, armsignaler og stationsbygninger findes pludselig i et skovområde i forbindelse med kæmpestore kaserneområder, der ikke er bygget af polakkerne. Mange af dem forladte, nogle stadig i brug.
Vejnettet er masser af steder som før krigen med den specielle brolægning man også fandt herhjemme på landevejene.
Området OSER af historie (se anden tråd), men blot, de tyske ridderordneres borge, det 3. riges krigshovedkvarter (Ulveskansen), Hærens KÆMPESTORE krigshovedkvarter ved ”Mauerwald” (bunkers intakte, al indvendigt kørt mod øst).
Rejsemæssigt tage bilen til Sverige og færgen til Gdansk, køre op til Mazurien på en time. Indkvartering efter danske forhold BILLIGT og godt. Man kan dog også vælge den lange tur gennem Tyskland og op. (EU betaler jo tilsyneladende hele skidtet jf. beskiltningen, så vejene er for det meste rimeligt OK).
Vedhæftet et kort med BÅDE den tyske og polske benævnelse. Det ER nødvendigt at kunne de tyske benævnelser, hvis man ønsker at finde mere på nettet. Bl.a. køreplaner.
Det eneste negative. En fugtig forsommer og der er milliarder af myg, hvilket også blev bemærket af en vis rigskansler, da han første gang besøgte sit nye hovedkvarter. ”Går ud fra at man har erhvervet dette område billigt, da det åbenbart er det myggerigeste man kunne finde”.
God tur!