Jeg har i dag været på Odderbanen og bl.a. fotograferet nogle tog.
I princippet kunne jeg jo godt berette om mine iagttagelser som en slags svar på ovenstående, men jeg mister lysten, når spørgeren ikke ønsker at give sig til kende som andet end "gæst".
Og jeg har svært på fornemmelsen, at jeg ikke er ene om at have det sådan ...
Sådan helt grundlæggende vedkender jeg mig åbent det gamle socialdemokratiske princip om at "yde efter evne og nyde efter behov" (Steincke brugte dog vistnok det knapt så vidtgående begreb "trang" i socialreformen i '30'erne), men det mindste man kan gøre er da at give dem, der måtte svare, en antydningsvis fornemmelse af, hvem de svarer.
Eller er det bare mig, er ikke har fattet noget ...?
Jeg kan også godt undre mig over at man ikke vil stå på mål, når man stiller er spørgsmål, men jeg har desværre selv måttet skifte over fra at bruge mit eget navn til "gæst" når jeg svarer, da der desværre er folk herinde der ikke kan skelne mellem os som privatpersoner og den veteranoperatør som vi arbejder ved. I mit tilfælde kom det til udtryk ved at der blev emailet en klage og jeg mistede derved lysten til at stå på mål herinde, ligesom jeg meget sjældent vælger at svare, selvom jeg kan hjælpe med oplysninger i de efterspurgte sager. Det er blot endnu et eksempel på at de få ødelægger det for de mange, desværre...
Man kan selvfølgelig vælge et alias, men deltager man jævnligt på forum, er det ikke svært at identificere en stor del herinde og jeg bruger derfor "Gæst", da vi er flere der bruger det og der derfor ikke kan tegnes et billede af en profil, med dertilhørende identifikation.
Jeg kan kun beklage dette, men mine holdninger og meninger er et udtryk for min person og når jeg har ladet min mening til kende herinde, skal mine veterantogskollegaer ikke hverken forsvare eller inddrages i dem.
I det voksne forum i næste lokale bruger jeg mit eget navn, men det er også en helt anden seriøsitet der præger det forum. Man kunne jo ønske...
PS: Jeg er en anden gæst, end ham der stillede spørgsmålet.